Mobning i politik - alle kneb gælder

Hollywood Producent: John Wilkes Booth et ikon for Tea Party!

                
Ben Shapiro

Sidste år (2011)lavede den anerkendte Hollywood entreprenør, Lee Hirsch, en film om mobning. Bully fortalte historierne om teenagere der var blevet mobbet i skolen. New York Times hyldede filmen, fordi den så nærmere på “i hvilken udstrækning grusomheden er i vore skoler, og derfor i samfundet som et hele.”

Og Obama administrationen fremviste straks filmen i Det Hvide Hus, lige efter man havde informeret offentligheden om at han ville støtte to lovforslag beregnet på at gøre op med mobning. Valerie Jarret sagde:

“Tidligere idag, så vi Bully i Det Hvide Hus. Denne film er et kraftigt opråb til handling: Vi skal gøre alt vi kan for at arbejde frem til den dag hvor ingen ung eller familie lider smerten, lidelsen og tabet forårsaget af mobning i vore skoler og lokalsamfund.” 

 

Obama administrationen har dog ingen interesse i at standse Hollywoods mobning. Derfor er de ikke gået imod Weinstein for hans egen karriereopbyggende mobning - han har angrebet en journalist fra New York Observer, truet en instruktørs ledsager og skreget af Demokraternes Terry McAuliffe, “Din motherf.....! Jeg vil flå dine kugler af!”

Hollywood mobning er ikke kun begrænset til at skrige af producere og onde slyngler der bor i byen. Det går videre til de politiske synspunkter hos de som arbejder der. For eksempel sagde Erik Jendresen, manuskriptforfatter til Bill O’Reilly’s “Drabet på Lincoln,” i en udsendelse på National Geographic, at Lincolns drabsmand, John Wilkes Booth var ligesom dagen Tea Party:

Dette er ikke handlingen af en person man med lethed kan afvise som værende psykopat, derfor er det let af forstå: ‘Nuvel, han var tosset.’ Intet er dog mere forstyrrende end at finde ud af, hvem Booth var. Dette er en mand der troede på det som muligvis 20% af dette land stadig tror. Han ville for Tea Party være et plakatikon.”

Nuvel, Nej! Booth var en glødende anti-abolitionist der meget stærkt gik ind for slaveriet. Han meldte sig faktiske den til lokale milits for at se den nidkære anti-slave John Brown forkæmper møde sin skaber ved hængning

.

John Wilkes Booth, manden der skød præsident Lincoln

Han smuglede kinin fra Nord til Syd for at hjælpe slaveriets sag under Civil War. Dette var så absolut ikke en Tea Partier, imod væksten i regeringen og som troede på basis kapitalisme. The Confederacy var en landbrugsøkonomi baseret på tvungen arbejdsstyrke. Og det var primært Demokrater der forsvarede racismen og dens ondskab (se denne på synopsis)

Venstrefløjen er dog ikke interesseret i sandhed. De er interesseret i mobning. De ønsker at beskæftige sig med forfatningsmæssige og økonomiske og moralske argumenter hos Tea Party. De ønsker at skildre Tea Partier’en som moralsk nederdrægtige, således at de ikke behøver at debattere med dem. For hvem ville dog debattere med John Wilkes Booth? Hvem vil debattere med en Nazist? Skønt deres egne ideer er marginale, så ved venstrefløjen at der er en førende tankegang - og hvis man ikke kan marginalisere sin modstander ud af denne førende tankegang så må man ikke se nærmere på deres argumenter.

Fornærmelser og følere er de eneste taktikker som Hollywoods liberale har tilbage. Det har inficeret vor nationale politik. Det eneste der har betydning i politik er - følelser - den rene og skære dæmonisering af andre politiske synspunkter, tilsvining af deres motiver. Hvis du kan ‘græde’ - hvis du kan vise du er noget ‘åh så bekymret’ - så kan du være lige så uduelig det skal være. Bill Clinton sagde det selv under denne kampagne: .

I

“Guvernør Romneys argument er, ‘vi ikke har klaret skærene, så  fyr ham (Obama) og lad mig komme til.’ Det er sandt vi ikke har klaret alt. Da præsident Obama så den mand i øjnene under  debatten, der sagde jeg havde så meget håb for fire år siden,  og jeg har det ikke nu, troede jeg han ville græde. Fordi han ved det ikke er klaret endnu.

Hvis du hulker er du et godt menneske.

Hvis du er uenig så er du en ufølsom idiot det ikke er værd at diskutere med, selvom din politik er mere succesrig i fremme af menneskets lykke.

Dette er den måde Hollywoods følelsesmæssige kalkulation har inficeret traditionel politik.

Vi kan more os over stupiditeten hos Hollywood berømthederne - deres tåbeligheder, deres tomhed - med det har den ønskede effekt hos dem: De gør politik til følelser. Således kan de mobbe konservative til at tabe.

Ben Shapiro is an attorney and writer and a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, and author of the new book “Primetime Propaganda: The True Hollywood Story of How The Left Took Over Your TV” from Broadside Books, an imprint of HarperCollins.
   
http://frontpagemag.com/2013/ben-shapiro/hollywood-producer-john-wilkes-booth-a-poster-child-for-the-tea-party/