Spiritusskat gav større regering -

Hvordan spiritus skatter førte til Stor Regering

                
Daniel Greenfield           

Der var engang da USA regeringen kørte på sprut. Med et stort behov for kontanter var whiskey og øl med til at betale Civil War. Med 40% af regeringens indtægter der kom fra spiritusskatter, gjorde alkohol det muligt at kunne ekspandere regeringen efter krigen, således at i det 20. århundrede ville forbundsregeringen ikke være til at kende i størrelse og opgaver for en mand fra 1800’ tallet, sådan som vi kender den alt for godt i dag.

Uddannelsesministeriet blev oprettet i 1867, Justitsministeriet i 1870, Landbrugsministeriet i 1862, og Handels- Arbejdsministeriet i 1903.

I løbet af det tidsrum var forbundsregeringen blevet ‘bekymret’ for ethvert aspekt i landets gøren og laden. Efter Civil War var whiskey skatterne, der havde været med til at betale for kanonerne, luftballonerne og enkernes pensioner, nu begyndt at betale til transformationen af regeringen til en eksploderende drivkraft af social forandring.

 

I løbet af den samme periode som regeringen blev omformet, blev de større byer forvandlet af den enorm indvandring. Immigrationen havde gjort det muligt for Unionen at vinde krigen ved at der kom ‘forsyninger’ af friske kroppe der kunne smides ind i kampen. Tyskere, irere og jødiske indvandrere kom i hundredtusindvis og gjorde det muligt for Unionen at sejre.

Progressive reformatorer fik så kastet et noget bekymret blik på slummen og indledte en mængde strategier for at kurere dårligdommene, fra fødselskontrol til alkoholafholdenhed til socialismen. Det progressive syn på et Nyt Amerika var blevet betalt ved spiritusskatterne, men hykleri fik ret så mange reformatorer til at gå ind for alkoholafholdenden. Idet man knyttede alkoholen sammen med katolicismen gik man efter selve sprutten. Men spiritus kunne ikke forbydes, uden også at den store regering blev ‘forbudt.’

For den pragmatiske politiker er forbindelsen mellem spiritus og stor regering som et edderkoppespind der ikke skulle røres ved. Den pimpende amerikaner gjorde den store regering mulig, og skulle derfor få lov at drikke i fred. Men reformatorerne, der jo stod med et problem med manglende spiritusindtægt i skatter, fandt på en løsning i form af den personlige indkomstskat.

The Anti-Saloon League samledes i en koalition der omfattede Klansmænd (KKK), Suffragister (Stemmeret til kvinder) Socialister og Prædikanter der havde fokus på en enkelt dagsorden mens man lod alle andre love vedtage bare de var med til at indfri det endelige mål.

Ja, der kan man se, mon ikke dette gav flere lyst til at drikke

indkomstskatten var den progressive udvidelse af regeringen bygget op om et hykleri som reformatorerne havde forkastet. En bedre verden var blevet bygget med whiskey penge, hvoraf nogle af dem, dog langt fra dem alle, kom fra slumkvarterer hvor de nye immigranter arbejdede og døde. Trods alt gik de whiskeypenge til en pøbel der bestod af de værste elementer i slummen, mens regeringen blev stadig mere ‘fed’ på en ny kilde til skatteindtægt.

Men indkomstskatten var slet ikke tilstrækkelig. Forbundsregeringen havde kørt med chokerende underskud i 1930’erne. Budgetunderskuddet ramt 903,000,000 dollars i 1931, og så blev det mere end fordoblet i 1932 til 2,472,000,000 dollars.

Et budgetunderskud på 2,4 milliarder dollars ville ikke vække megen opmærksomhed i dag, men det samme år var regeringens indtægter kun 1,9 milliard dollars således at størrelsen af underskuddet jo faktisk var større end skatterne. Et sammenligneligt budgetunderskud i dag ville være de sædvanlige billion dollars spring i Obama tidsalderen, men et tal mere end tre gange den størrelse.

Med Den Store Depression på vej og den ultimative progressive Demokrat med et ‘Stor Regering’ dagsorden i Det Hvide Hus da var spiritusskatterne virkelig savnet. Republikanerne mistede 100 sæder i 1932 Kongresvalget, og med FDR i Det Hvide Hus var det på tide af få afsluttet Forbuddet Mod Alkohol, (Prohibiton) og så få alle de tabte indtægter fra sprutsalget til at arbejde for at betale for New Deal.

I 1935 var indtægterne eksploderet til 3,6 milliarder dollars, næsten det dobbelt af hvad de havde været blot fem år tidligere, men budgetunderskuddet var gået op til 2,8 milliard dollars fordi forbruget var helt oppe på 6 milliarder dollars og dermed nåede det næsten 10% af landets Brutto National Produkt. Med tiden ville det stige til 24%, et tal der kun matches af en anden Demokrat - Obama.

Roosevelts New Deal havde virkelig taget godt for sig at spiritusskatterne, men var blevet ved med at bruge pengene som en døddrukken sømand, og selv med indkomstskatten og spiritusskatten og en mangfoldig af andre opfindsomme skatter havde regeringen gravet sig ned i en dybere finansiel afgrund end nogen sinde før set.

Social Securtiy blev født to år efter afslutningen på Prohibition. En af Social Securitys fædre var senator Pat Harrison fra Cullen-Harrison loven der lovliggjorde salg af øl med lavt alkoholindhold som en prøveballon for Prohibitions afslutning. Det som havde været betragtet som en synd af progressive Unionister var blevet til Frelsen for progressive New Dealers der var mindre interesseret i moralreformer og mere interesseret i at opbygge institutioner der ville give dem permanent politisk magt.

Den stadig større regering havde fået en ‘berusende’ smag på hvordan gode faste indtægter fra syndens skatter kunne smage, og fra den dag har den knap været ædru siden, og man pimper stadig større kvantiteter af ‘varerne.’ En skat fører til den næste. Jo mere skatteafkastet rullede ind, des hurtigere blev de brugt på at skabe og betale for de stadig større institutioner i det evindeligt ekspanderende system af den uhæmmede progressive regering.

 

Prohibition har været borte i lang tid, men konsekvenserne af den, herunder kattens leg med musen mellem organiseret kriminalitet og ordensmagten, den personlige indkomstskat og budgetunderskuddet, interessegruppen der påtvinger minoritetens vilje på majoriteten, og løfter om at regeringen kan ‘opdrage og gøre mennesket bedre,’ og det nationale orgie af hykleri der følger med alt dette har vi stadig i dag.

Med afslutningen af Prohibition, accepterede Staten den tanke at man måtte gøre korruption til en tjeneste for det fælles større gode.

Daniel Greenfield

Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam. He is completing a book on the international challenges America faces in the 21st century.
   
http://frontpagemag.com/2013/dgreenfield/how-liquor-taxes-led-to-big-government/