Mord i Metroen og 'islamofob' industrien

Et mord i subwayen og ‘islamofob’ industrien                                            

Robert Spencer
                            

Her forleden skubbede en mentalt handicappet kvinde en mand ud foran et undergrundstog i New York med døden til følge. Hun forklarede, at hun gjorde det på grund af vrede over muslimerne siden 11.09.01. Øjeblikkeligt gik venstreorienterede og islam-overherre skribenter i aktion og gav skylden for mordet på det som de kaldte “Islamofob industrien,” trods drabskvindens helt åbenbare sindssyge og det at hun er kendt for at overfalde tilfældige. Angrebene afslørede meget om brugen af ordet “Islamofobi” som en propagandaværktøj beregnet på at lukke munden på de der tænker. 

 

En skribent hos Haroon, Moghul, “et medlem af the New America Foundation and the Center on National Security at Fordham Law” og også “en doktorkandidat ved Columbia University,” tilbød mere intelligens end det sædvanlige karaktermord og offerskabere der spreder myten om “Islamofobi.”  Det illuminerede også en hel del om de centrale forudsætninger for den “Islamofobi industri” - den der er beregnet på at intimidere amerikanerne til at tro at det er “hyklerisk” at være imod jihad og islamisk overherredømme indstilling.

Moghul portrætterer den mentalt handikappede drabskvinde Erika Menendez for “kollektivt at holde alle muslimer ansvarlig for nogle fås handlinger,” hvilket han og hans medkumpaner ofte klager er det som “islamofoberne” formodes at gøre: Give skylden til alle muslimer for nogle få “ekstremisters” Der er muligvis nogle skøre kugler et eller andet sted der gør det, men faktisk er det mennesker som Haroon Moghul (og en række andre i hans lejr) der konstant proklamerer dette og ikke mod-jihadister. Moghul og Co., ønsker du skal tro at det er det som mod-jihadisternes analytikere gør når de bemærker at jihadister benytter tekster og Islams lære til at retfærdiggøre vold og overherredømme indstillingen.

Ved faktisk at gøre det anerkender de at der er et problem med islamisk doktrin, som muslimerne kunne begynde at reformere eller direkte forkaste, imidlertid er det usandsynligt at det store flertal vil gøre nogen af delene.

De giver ikke alle muslimer skylden for 9/11 eller nogen af de andre jihad handlinger. Men hvis de kan overbevise dig om at mod-jihadister virkelig skærer alle muslimer over en kam så vil de dermed være med til at ikke flere slutter sig til deres rækker. Og det er målet.

Moghul klager over, at for “islamofober” da er det “alle muslimer der hænger på noget nogle muslimer gør, og skal konstant distancere sig fra andre muslimer -- som om samfundet af muslimer som et hele skal bære ansvaret for enkeltindividers handlinger og fejl. Hvordan giver det mening, undtagen på en racenedværdigende og umenneskelig måde?”

 

Virkeligheden er at ingen muslimer “hænges ud for hvad nogle muslimer gør.” Men faktisk hver eneste dag et eller andet sted i verden skader og slår nogle muslimer mennesker ihjel og retfærdiggør deres handling ved at henvise til islamiske tekster og lære. Hvordan skal vi betragte dette? Har de muslimer der opererer i moskeerne og i muslimske koler i Vesten (og andre steder) ikke noget ansvar overhovedet for at sikre at deres elever ikke bliver jihad terrorister?

Helt sikkert har ikke-muslimske stater følt det som et stort ansvar at forhindre jihadterror, og har således overhældt Pakistan og andre muslimske lande med penge i et forgæves forsøg på at standse terroren, samtidig med der bruges endnu flere penge på initiativer til at vinde ‘hjerter og sind’ såsom at bygge skoler i Afghanistan mv. Uanset om disse programmer er kloge eller ej, er det så er det helt og aldeles kun op til ikke-muslimer at forsøge at hindre jihadterror, hvoraf der har været over 20000 angreb siden 9/11?

Der er ikke noget program for undervisning mod den “ekstremistiske” version af Islam i nogen moske noget sted, trods den kendsgerning at konvertitter til Islam synes at være i særlig grad modtagelige for denne forståelse af Islam og den almindeligt antagne formodning om at det store flertal af muslimer forkaster og afskyer denne version af Islam. Hvorfor er der ikke et sådant program? Og hvorfor er Haroon Moghul imod dette emne, i stedet for at vidt og bredt at udbrede sig om hvor uretfærdigt det er for ham at “blive grillet” for det som nogle andre muslimer gør? .

Moghul insisterer på at “Islamofober” er overfladiske overfor den kendsgerning at fredelige muslimer har en anderledes fortolkning af Koranen end de voldelige. Meget muligt, skønt de voldelige fortolkninger er langt mere førende end han lader som om; under alle omstændigheder annullerer eksistensen af fredelige fortolkninger ikke de voldelige, ligesom den Hamas-forbundne CAIR reklamekampagne der forsøger at sælge den ‘forestilling’ at jihad er at hjælpe med lektiearbejdet hos skolebørn og spille hinkeleg med dem når de ikke gør noget for at tale om den ubelejlige kendsgerning at et betragteligt antal muslimer tror at jihad omfatter krigsførelse mod og underkastelse af vantro. De mennesker som har brug for at blive overbevist - muslimer der tror på voldeligt jihad - henvender man sig ikke til.

Den almindelige påstand er at “Islamofober” støtter “ekstremisternes synspunkt om Islam og ignorerer de “moderate” udgaver glemmer de traditionelle rødder som offensiv jihad har i Islam om underkastelse af vantro.- De som holder fast ved det “ekstreme” synspunkt er faktisk de som fører an.

Ibn Khaldun (1332-1406), en af de første historikere og filosoffer var ikke en “ekstremist” efter enhvers vurdering, dog skrev han at “i det muslimske samfund, er Hellig Krig en religiøs pligt, på grunde af universialiteten ved den muslimske mission og (forpligtelsen til) at konvertere enhver til Islam enten gennem overtalelse eller ved magt.” I Islam føjede han til, er den person som står for ledelsen af de religiøse anliggender beskæftiget med “magtpolitik,” fordi Islam er “forpligtet til at opnå magt over andre nationer.”

I moderne tid skrev Majid Khadduri, en irakisk lærd i islamisk lov, dette i sin bog fra 1955, War and Peace in the Law of Islam:

“Den islamiske stat, hvis hovedprincip var at lade Guds lov være praksis, søgte at etablere Islam som den dominerende herskende ideologi i hele verden.....Jihad var derfor anvendt som værktøj for både religionens universialisering og oprettelsen af en verdens stat.”

Var Khadduri, en lærd med internationalt ry, en “Islamofob” der ihærdigt støttede det “ekstreme” syn på Islam for at umenneskeliggøre muslimer? Come on.

Men Moghul forkaster enhver forbindelse mellem Koranen og vold og spørger, “Forestil dig hvordan jeg ville reagere på det forslag der ifølge Bibelen forklarer George W. Bush’s krig mod Irak?” Nuvel, hvis George W. vitterligt havde sagt at Bibelen forklarede hans krig i Irak, så ville vi med god ret kunne afvises, hvis vi ikke kun nægtede at se i Bibelen for at forsøge at forstå hvad George havde gang i, men også undsagde os dem der virkelig så efter

Men således er situationen i dag: Islamiske jihadister forklarer og retfærdiggør deres handlinger med henvisning til Koranen, mens de som vitterligt ser i Koranen og de islamiske lærer for at forsøge at forstå dem, og går ind for reformer og omvurderinger af læresætningerne der benyttes til retfærdiggørelse af deres handlinger, de dæmoniseres og udstødes som “Islamofober.”

Når vi derpå ser på det “moderate” muslimske samfund i USA så kan vi se bånd til Det Muslimske Broderskab, at man åbenlyst hylder morderne i Hamas og des lignende. Det inspirerer ikke, for at sige det endog meget mildt, til tillid.

Haroon Moghul kunne virkelig have ramt plet mod enhver faktisk “islamofobi” det vil sige ting der virkelig får mennesker til at afsky Islam: Bombninger, halshugninger, mord udført af Allahu-akbar skrigende horder. I stedet gør han det muligt for dem ved at gøre alt han formår for at ødelægge de som er imod.                                                                                                    

Robert Spencer is the director of Jihad Watch and author of the New York Times bestsellers The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) and The Truth About Muhammad.