Mænd af ære - de sidste af de store

Begravelsen af Ted

TOM MCLAUGHLIN                                                     

Vi begravede min 90 årige svigerfar Ted Kosiavelon, forleden på Arlington National Cemetery. Det var det han ønskede. Han fortjente det privilegium ved at have tjent både på Solomon Island og på Filippinerne under 2. Verdenskrig. Som millioner af andre unge mænd i hans generation kæmpede han for sit land mod ondskabens magter. I Ted’s tilfælde var det mod japanerne hvis uprovokerede angreb mod US Navy ved Pearl Harbor førte Amerika ind i krigen, og Ted i kamp.

Som en talentfuld svømmer blev Ted udvalgt af Navy til The Naval Training School (Redningstjenesten), som efter krigen blev til Dykker- og Redningsskolen i Bayonne, New Jersey, og som blev gjort berømt i filmen "Men of Honor" med Cuba Gooding og Robert De Niro.

Efter sin oplæring tilbragte han det meste af krigen i Manila Bugten, hvor tørdokken han arbejdede på hele tiden blev angrebet af japanske fly, og hvor han blev såret. Således husker jeg Ted: “En Ærens mand.” Han var en ydmyg mand, men meget stolt over sin militærtjeneste.

Young Ted in the Navy

15 millioner amerikanere tjente deres land i 2. Verdenskrig, som forfatteren Studs Terkel kaldte “Den Gode Krig.” Ingen krig er god, især ikke en, hvori 400000 amerikanere døde sammen med millioner af andre rundt om i verden, men således kaldte Terkel den fordi det nærmest ikke moralsk kan betvivles.

Der kan kun være lidt tvivl om at amerikanerne var de gode fyre, mens de tyske nazister og de japanske krigsherrer var onde. Ted og millioner af andre sætte livet på spil og de fleste overlevede så de kunne fortælle om det. Ted brugte resten af livet på at tjene sin familie lige så stabilt og pålideligt som han tjente sit land. Han var en ydmyg helt.

Mænd som Ted og min egen far blev disciplineret, oplært lige i det øjeblik de gik fra ungdom til manddom fem eller seks år efter de var trådt ud af deres knickers. De skulle ikke bruge et årti eller mere på at “finde sig selv,” som så mange fra min generation har gjort. Verden fandt dem og de forstod tydeligt hvad de måtte gøre.

De måtte blive ved med at kæmpe indtil deres fjender overgav sig. Det var en dødsensfarlig vanskelig opgave de var på. Sejren var så absolut ikke sikker, især ikke i krigens første år, da vi tabte næsten ethvert slag, men i det mindste tvivlede de ikke på at deres opgave var vigtig, eller meningsfyldt, eller hvorvidt de gjorde det rigtige. Som jeg nævnte før: Den moralske dobbeltydighed var ikke et problem, mens de påtog sig den pligt som kom til at præge dem resten af livet.

                                  

Hver gren af vort militær har forskellige begravelsesceremonier på Arlington National Cemetery og jeg var dybt imponeret over den måde Navy foretog begravelsen af Ted. Skønt flere end et dusin veteraner bliver begravet der hver dag, var der ingen antydning af nogen rutine hos æresvagten. De var gennemført professionelle, og foretog handlingen hos Ted med al den værdighed og den ære han fortjente.

Red’s lig blev kørt i rustvogn fra et kapel i Massachusetts. Da vi ankom ved graven, stod 8 uniformerede søfolk og en officer og ventede som kistebærere. Inden for synsvidde var 7 geværskytter med endnu en officer klar til at udføre 21 skud som hilsen blandt de til perfektion ordnede rækker af hvide marmorgravsteder på de bløde bakkedrag. I en lignende afstand, i en anden retning, stod en ensom trompeterer klar til at spille tappenstreng. Alt det de foretog sig var simpelthen uden fejl.

Lige før vi fløj derned fortalte en ven mig. at studerende fra Cheverus High School i Portland, Maine skulle hjælpe 20000 andre amerikanere følgende weekend med projektet "Wreaths Across America.” (Kranse over hele Amerika).

Dette blev påbegyndt for tyve år siden af Merrill Worcester, ejer af Worcester Wreath Company i Harrington, Maine, der var i besiddelse af et overskud af jule kranse og blev bevæget til at placere dem på gravstene i Arlington.

Alle disse rækker af ens hvide gravsten, markerer gravene for mænd og kvinder der kæmpede for United States of America, og jeg kunne føle deres tilstedeværelse mens de bød endnu en af deres egne velkommen til den evige hvile hos dem.    

                           

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin is a (now retired) history teacher and a regular weekly columnist for newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and social issues, history, family, education and Radical Islam.  Email him at tommclaughlin@fairpoint.net.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/burying-ted?f=must_reads#ixzz2FsXpS92t