Jesus kapitalisten
Michael Moore holder af at påstå Bibelen støtter socialisme. Men han har ikke Gud på sin side.En landmand havde en afgrøde der skulle høstes, og han ansatte daglejere og indvilligede i at betale dem 100 dollars for en 12 timers arbejdsdag. Landmanden havde travlt med at få høsten i hus, derfor gik han igen ud efter to timer af arbejdet, og ansatte flere arbejdere. Han fortsatte med at finde arbejdere hele dag, og kom med flere for hver time der gik. Endelig kl. 1900, en time før solnedgang, medbragte han et dusin eller flere arbejdere for at få arbejdet afsluttet.
Derpå stillede han arbejderne op på række for at give dem deres løn. Som de første betalte han dem som kun havde arbejdet en time. De som stod sveddryppende, med ømme rygge på grund af deres fulde 12 timer smilede da de så at de som der kun havde arbejdet en time fik 100 dollars. De regnede nemlig med at det betød de ville få ekstra betaling. Men oh, ve og skræk, så betalte landmanden også dem sølle 100 dollars.
De konfronterede kapitalisten med anklager om at favorisere og om uretfærdig diskrimination. I stedet for at tilbyde forhandling svarede landmanden, "Jeg gør ikke noget forkert. Blev vi ikke enige om at I ville arbejde for 100 dollars? Tag derfor Jeres løn og gå bort. Jeg vil betale de mennesker som arbejdede en time det samme som jeg betaler Jer. Har jeg ikke ret til at gøre hvad jeg vil med mine penge?
Hvem er mon denne kapitalistiske udbytter der mener han kan betale mennesker det han synes er passende?
Moore's udtalelse er en af to alvorlige teologiske fejl som venstreorienterede almindeligvis gør sig skyldige i når de forsøger at rekruttere religionen til deres sag. Hvis man er venlig da udfører Moore eisegesi, hvor fremfor at forsøge at regne ud hvilken holdning Bibelen har til et emne, da er tilgangen hos debattøren den at han i forvejen har en mening og derpå udvælger han skriftsteder til støtte for denne mening, og disse skriftsteder er taget ud af deres sammenhæng.
Således benyttes passager der er skrevet for at forklare, hvorledes enkeltindivider bør være regent i deres eget liv til at forklare, hvad regeringer bør gøre for enkeltindivider. Skriftsteder der forklarer, hvordan kirken bør tage sig af den fattige benyttes som argument for at regeringer bør tage sig af den fattige. Skriftsteder der viser, hvordan den tidlige kirke i Jerusalem gik i gang med et frivilligt foretagende for at dele alt benyttes som forklaring på at regeringen bør have magt til at påbyde andre at de skal dele. At Jesus advarede om faren ved åndelig tomhed ved at sætte sin lid til rigdomme er bevis på at regeringen bør påtage sig en Robin Hood rolle. Fordi Jesus ved en specifik lejlighed bad en ung mand give alt han ejede til de fattige, da bør omfordeling af velstanden herske suverænt.
Pudsigt nok, viser de fleste venstreorienterede ingen respekt for Bibelen med argumentet "hvad ville Jesus omfordele?" I stedet har man to formodninger: 1) Jesus var en medfølende og fornuftig person og 2) venstrefløjens holdninger er medfølende og fornuftige. Derfor ville Jesus være enig med venstrefløjen.
For Moore og hans slæng, er Jesus ikke spor anderledes, blot en figur der kan formes så han passer til den venstreorienteredes elites paradigme. Imidlertid er det nødvendigt at Kristendommen bliver dekonstrueret, hvis målet skal nås. De noget 'upassende dele' af Skrifterne skal bare ignoreres. Det Gamle Testamente skal ignoreres og det skal siges højt, at apostlen Paulus ikke var inspireret af Gud, men blot vrøvlede, da han sagde at de som nægter at arbejde heller ikke skal spise. Vitale aspekter af den kristne tro, såsom frelse og genopstandelse bliver nedtonet til fordel for socialprogrammer.
Resultatet af denne mishandling er meningsløshed, irrelevant kristendom, hvor troen ikke knyttes til Guds magt, men til Statens magt til at tvinge os til at gøre det rigtige ellers.... Således er de venstreorienteredes Jesus ikke En Hellig Gud der kom for at frelse mennesket, men blot et rigtig flink fyr, der sagde nogle rigtig gode ting i håbet om, at vi dog ville indse behovet for en magtfuld Stat der skal give os national sundhedspleje.
Hvis Jesus blot er Superman så kan venstrefløjen spinde som en Mellemøstlig Oprah med skæg, det betyder intet hvis kapitalismen er anti-Jesus vel? Man kan ligeså godt erklære kapitalismen anti-Babe Ruth og konstruere Bambino som en der, på grund af sine ringe kår ved sin fødsel, ville forkaste kapitalismen. Som masse-exodus'en fra venstreorienterede kirker viser, er det kun få der bekymrer sig om hvad en irrelevant Jesus, genskabt i det moderne menneskes billede, har at sige. Det betyder intet for de fleste ,at en centurion ved denne opfundne Jesus' død fremførte, "Jo, den mand var helt sikker en flink fyr, og han havde kun lidt indvirkning på CO2 udledningen."
Grunden til af Moore og venner kun sjældent citerer i helhed fra Skriften er at når man læser i sammenhæng da er der ingen belæg for en socialistisk fortolkning af teksten. Romerbrevet kapitel 13, hvori Paulus beskriver regeringens opgave som "værende et redskab mod de som udøver ondt" og advarer os om at Staten ikke besidder sværdet for ingenting. Han omtaler aldrig Staten som en Forsørger.
I en af de mest forståede passager i Skrifterne, på det tidspunkt da kirken havde alt til fælles, solgte en mand sin ejendom men tilbageholdt en del af midlerne. Bemærk, han blev ikke fordømt for at holde midler tilbage, men for at lyve om hvor meget han solgte ejendommen for og derpå lade som om han overdrog alle midlerne. Apostlen Peter erklærede, "Kunne du ikke have beholdt den, dengang den var din, og da den var solgt, havde du så ikke fri rådighed over pengene?" (Apostlenes Gerninger 5.)
Det Gamle Testamente er endnu mere interessant fordi, i følge Skrifterne skabte Gud rammerne for en national regering i det gamle Israel. Gud kunne have indført socialisme og bedt om en omfordeling af velstanden. Han kunne have skabt en Stat der ville kunne imødekomme alle Israels behov. I stedet, skaber Pentateuken ingen central stat, og kræver af landsbyernes ældste, at de skal håndhæve den Bibelske Lov, der krævede en anstændig opførsel og retfærdighed. Bibelen bad mennesker om at give en tiendedel af deres indkomst til Gud, imidlertid gav Gud aldrig nogen myndighed til at gennemtvinge det.
Den eneste centralregering Gud nogensinde tillod var den midlertidige tilstedeværelse af Dommere, der skulle hjælpe med at udfri nationen fra deres fjender og derpå tjene som Dommer indtil deres død. Folket besluttede at de ønskede at få en konge, som alle de andre nationer. Eller som venstreorienterede vil sige, "Ingen andre nationer i den industrialiserede verden har ikke en konge."
Gud indvilligede i deres krav, men beordrede Samuel om at advare folket om, hvad en konge egentlig betyder. 1. Samuel 8:11-17 opsummerer pointet i talen meget godt: "I vil blive slaver." Bibelens beretninger om konge efter konge bevise rat Gud havde ret ved at de fik morderiske, tåbelige, ynkelige og onde styrer.
Bibelen er helt klar når den taler om tåbeligheden ved at leve et liv alene fokuseret på at opnå rigdomme og den åndelige tomhed det medfører. Imidlertid er den også klar i talen om det tåbelige i at se på Staten som en Messias. De som søger at skabe en anti-kapitalistisk, pro-statslig Kristendom mener, at en fejl kan blive rettet ved at indføre en anden ligeså stor fejl.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar