Fejlen ved "retfærdighed"

"Retfærdighedens" uretfærdighed

Thomas Sowell

Hvis der nogensinde skulle være en konkurrence, hvor man skal udvælge hvilket ord der har gjort mest skade på menneskers måde at tænke på, og de handlinger som deres tænkemåde afstedkommer, da ville mit bud være ordet "Retfærdigt." eller "fair." Det er et ord, som er blevet benyttet af langt flere mennesker der til gengæld aldrig har bekymret sig om at definere det.

Denne blødagtige svaghed kan være et kæmpe handicap når det drejer sig om logik, men en gigantisk fordel i politik. Alle mulige mennesker med alle mulige forskellige holdninger til, hvad der er "retfærdigt" kan mobiliseres ved dette så behageligt-lydende ord, og det selvom man ikke tager hensyn til den kendsgerning at det kan betyde meget forskelligt, alt efter hvem der benytter det.

For nogle år siden var der en del postyr over de forskellige mentale test der blev benyttet hos ansøgere til college eller til jobansøgninger var partiske og "uretfærdige" overfor mange individer eller grupper. Heldigvis var der en fornuftens stemme - David Riesman, mener jeg - der sagde: "Prøverne er ikke uretfærdige. LIVET er uretfærdigt, og prøverne giver et fingerpeg om resultaterne."

Hvis man med "retfærdig" mener alle skal have samme muligheder for at opnå succes, så har livet aldrig blot været i nærheden af at være retfærdigt, noget sted eller på noget tidspunkt. Hvis du holder inde og tænker efter (hvor gammeldags det nu end lyder), så er det svært at forstå, begribe, hvordan livet kunne være retfærdigt i den henseende.

Selv i den samme familie, blandt børn født af de samme forældre, og opvokset under det samme tag, da har de førstefødte som et gennemsnit en IQ højere end deres brødre og søstre, og de opnår ofte mere i livet.

Uretfærdighed bliver ofte rettet mod nogen, måske dog kun mod "samfundet." Men hvis fejl er det, hvis du nu ikke er den førstefødte? Da visse grupper har flere børn end andre, da vil en større procentdel af den næste generation være førstefødte i grupper der har mindre familier, derfor har sådanne grupper en fordel fremfor andre grupper.

Trods alle de højlydte og rasende udbrud der kommer i kontroverser om, hvorvidt forskellige grupper har forskellig genetisk potentiale, selv om de alle har det samme genetiske grundmateriale, så kan udfaldet dog stadig være forskelligt, hvis de har forskellige fødselsrater.

Tvillinger har en gennemsnits Intelligenskvotient der er lavere end enebørns.

Om det skyldes, at de skal dele moderens ressourcer under svangerskabet eller det drejer sig om at de skal dele forældrenes opmærksomhed efter fødselen, så er kendsgerningen det den nu er - og det er helt sikkert ikke fair.

Mange mennesker kan ikke se den fundamentale forskel mellem det at hævde at en særlig ting - uanset om det er en mental test eller en institution - kan udgøre en forskel der allerede eksisterede eller om den skaber en forskel der ellers ikke ville være tilstede.

At skabe en forskel, der ellers ikke ville eksistere er diskrimination, og så skal der gøres noget ved det. Men her fornylig, benævnes faktisk enhver ulighed der kan forekomme næsten automatisk som diskrimination, trods den utrolige mængde andre årsager til uligheder mellem individer og grupper.

Naturens diskrimination overgår helt og aldeles menneskets. Geografien alene gør chancerne for lighed praktiskt talt umulig. De geografiske fordele i Vesteuropa fremfor Østeuropa - klimaet og de vandbårne hovedveje, blandt mange andre ting - har ført til enorme forskelle i indkomstniveauet der var større end indkomstforskellen mellem sorte og hvide i dagens Amerika.

Bare den kendsgerning at jordbunden er anderledes i forskellige dele af Europa betyder at det var lettere for de romerske legioner af invadere Vesteuropa. Dette betød at de vestlige europæere har fordele af den mere avancerede civilisation i Europa på den tid. Ydermere, fordi romerske skrifttegn blev benyttet i Vesteuropa, havde sprogene i den region nedskrevne versioner flere århundreder før de slaviske sprog i Østeuropa. Forskellen på analfabetisme og ikke analfabetisme er enorm, og den forblev det enorm i århundreder. Var det slavernes fejl at romerne ikke havde ønske om at klatre over så mange bjerge for at erobre dem?

For de som levede i Vesteuropa i Romertiden, var ideen om at blive erobret, og mange af dem blev også nedslagtet af romerne, ikke særlig tillokkende. Men efterkommerne havde gavn af de andres ulykke. Det synes heller ikke at være retfærdigt?

Thomas Sowell