Mitt Romney havde sin chance
Mitt Romney er nu sadlet op for at redde det belejrede Republikanske etablissement. Han er kommer frem fra sit vinterhi for at hjælpe Marco Rubio, Ted Cruz og John Kasich. Hvis det desværre ikke var sandt ville det være hylemorsomt.
Han kalder Donald Trump “en fupmager” og en “svindler.” Beklageligvis stod han ikke så stålsat frem for fire år siden da han totalt svigtede med sit kandidatur som præsident, og tillod at præsident Obama kunne nedværdige ham i en TV debat. En Romney præsident kunne have været ‘klasse’. og vi ville ikke længere skulle se Det Hvide Hus undskylde for amerikansk succes.
Mitt Romney den succesrige guvernør for Massachusetts og aktiejonglør har haft sin chance. Han blev født med en guldske i munden. Scenen var klar. Obamacare var en vej til økonomisk ruin i slow motion, proppet ned i kæften på flertallet af amerikanere, ved dens indførelse udført med forbløffende stupiditet. Benghazi Tragedien fandt sted før Obama-Romney TV-debatten. Løgnene om den var oppe i flere uger, herunder for familierne til de faldne grundet Hillary Clinton som udenrigsminister.
En uerfaren præsident Obama synes også at tro at den amerikanske indflydelse var det helt store problem for verden. Den økonomiske genrejsning var svag med rigtig megen arbejdsløshed. Hvad mere kunne en Republikansk ‘aspirant’ have brug for for at slå hårdt til?
Romney leverede ikke ‘varen.’ Han angreb ikke præsidenten for Benghazi, et problem der blev serveret for ham som manna fra himlen. I stedet lod han sig belære af præsidenten om, hvordan hangarskibe udfører deres flyoperationer. Den debat tabte han stort.
Værre endnu, i 2012 kaldte Romney Trumps støtte af sig en “fryd,” og han roste Trump for hans forståelse af den globale økonomi, og hans evne til at skabe job for amerikanerne. På den tid beundrede Romney og Trump hinanden.
Toppen i Det Republikanske Parti bærer selv skylden for fremkomsten af Donald Trump. Deres budskab har gjort dem fortjent til etiketten “Partiet for Ingen.”
Donald Trump’s budskab er optimistisk: “Make America Great Again!” I en kultur med overfladiskhed har GOP tilladt sine opponenter at definere partiet som Negativitetens Mestre. Man har tilladt at blive sat i en kategori som værende et parti for klubmedlemmer, “Jeg har nok i mit,” halvgnavne personer der hellere vil spille golf. Selvom Mitt sådan set er fin nok, så kan han ikke inspirere på samme måde som Donald Trump gør over for rigtig mange.
Den helt grundlæggende problem for GOP er manglen på karismatisk ledelse og en manglende evne til at forene sig med flertallet af amerikanerne. I kampen om præsidentskabet i 2012 blev Mitts rolle at være forretningsmand. Han er dog i virkeligheden finansjonglør, en der kan omstrukturere en virksomhed og derpå skabe værdi ved et salg - gennem omfattende finansiel indsigt.
En forretningsmand, skal som kontrast, forstå markedsføring - og vide hvordan man sender budskaber ud der følelsemæssigt kan bevæge folk, både gennem og på de elektroniske og de sociale medier. Det er selve essensen ved positiv branding, hvor de gamle i GOP svigter totalt.
Om det er godt eller det er slemt, så forstår den iltre og krigeriske Donald Trump de fleste amerikaneres følelser - behovet for national sikkerhed, og sikre grænser.
Skønt hans vision om at deportere 11 millioner ikke blot er latterlig, men også umulig at gennemføre så er det dog lykkedes Trump at rejse landet igennem med succes netop på behovet om at beskytte grænserne.
Mitt vil det bedste i sin bestræbelse for at forhindre en overtagelse af GOP ved Trumps filosofi og lakajer. Men før man beskylder Donald Trump for at splitte GOP så burde topledelsen stille sig foran et legemsstort spejl og græde.
Frank Schell is a business consultant and former international banking executive. He serves on the Dean’s International Council of the Harris School of Public Policy Studies, University of Chicago where he is a lecturer.
http://spectator.org/articles/65682/mitt-romney-had-his-chance
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar