Who’s Afraid for Donald Trump?
Scott Adams
Jeg har allerede kritiseret Donald Trump for at være angstfremkaldende. Og med det mener jeg han skræmmer mine medborgere, det finder jeg ikke acceptabelt.
Mine politiske holdninger passer ikke på nogen af kandidaternes, herunder Trumps. Jeg stemmer ikke, og jeg er ikke medlem af et politisk parti. Jeg forsøger at undgå at identificere mig med nogen politisk ideologi, fordi så vil jeg være forudindtaget og måske mindre troværdig.
Min interesse for Trump er hans overtalelsesevner. Jeg har aldrig oplevet nogen der er bedre.
— start —
Et Donald Trump præsidentskab vil måske være en - een gang i livet - chance for at fyre regeringen i USA.
Hvad det så end betyder.
Hvis du støtter Trump vil du muligvis tænke at det betyder han vil fjerne indflydelsen af storkapitalen og foretage gode beslutninger baseret på - sund fornuft og gode råd. Det lyder altså godt. 
Hvis du er anti-Trump, vil du muligvis frygte at han vil få for megen kontrol og blive en tosset diktator der erklærer krig mod Kina. Det synes jeg vil være rigtig dårligt.
Så hvordan ville du vurdere risici/goderne ved et Trump præsidentskab`? Jeg vil hjælpe dig med at lade spørgsmålet komme ind i en kontekst så du kan beslutte dig.
Risikoens størrelse.
Som President of the United States, ville Trump både være med stor magt og uforudsigelig. Trump siger ofte han bevidst er uforudsigelig, fordi det giver ham en fordel når der forhandles. Kombinationen af magt og uforudsigelighed burde skræmme dig. Og åbenbart skræmmer det da også en masse mennesker. Med hensyn til risikoen kan den ikke være større.
Men som jeg lærte i skolen kan man ikke sammenligne ingenting med ingenting. Man er nødt til at sammenligne risikoen ved en Trump præsident med alternativerne. Og det alternativ er så en Clinton præsident, der ikke er spor anderledes end det nuværende præsidentskab.
Derfor- hvor mere risikofyldt vil “mere af det samme” være?
På budgettet er vi muligvis på vej mod en konkurs. ‘Mere af det samme’ præsidentskab vil højst sandsynligt ikke standse særinteresserne og storkapitalen fra at puste budgettet yderligere op - til det brister i en knusende gælde.
Vi har heller ingen grund til at forvente at økonomien vil få det bedre under en ‘mere af det samme’ periode. Så uanset hvor dårligt du tænker Trump vil være for økonomien, så vil alternativet ‘mere af det samme’ højest sandsynligt være den direkte vej til knusende gæld og finansiel kollaps.
Og når økonomien ‘dør’ så ‘dør’ vi alle. Så med hensyn til risici “mere af det samme” kunne udgøre den værste risiko af alle. Den eneste vej til at undgå økonomisk kollaps under en “mere af det samme” periode er at en hændelse i en uforudsigelig fremtid får os til at ændre vor holdning på en positiv måde. Er det sandsynligt?
Trump, er på den anden side en uforudsigelig fremtid der kan ændre så at sige alt, som vi allerede har erfaret. Så med den økonomiske risiko, så er Clinton vejen til budgetkaos, hvorimod det med Trump kan gå begge veje.
Så vidt jeg kan bedømme er sikkerheden hjemme ganske effektivt under præsident Obama, når det drejer sig om at forhindre angreb i Belgien -størrelsen. Men vi har en øget risiko ved terrorister forklædt som immigranter fra Mellemøsten. Der er ingen måde, hvorpå vi kan vurdere den risiko, fordi vi ikke ved hvor godt ‘udredningsprocessen’ fungerer. Men hvis vi formoder at de mennesker der står for dette arbejde er mere kompetente end dine kolleger, så drag dine egne konklusioner om den risiko.
Trump lægger måske en risiko til verdens øvrige risici ved at foreslå et midlertidigt forbud mod muslimsk indvandring. Det lader måske en milliard mennesker komme ud af et forkert spor. Det kunne medvirke til vold, og det kunne forværre landets ry. Fordelen ved den risiko er (håber Trump) en lavere risiko for at terrorister kommer hertil.
Hvordan opgør man disse risici?
Hvis du mener Trump er racist, så er hans forslag om muslimsk immigration noget der kan være begyndelsen til noget frygteligt. Men hvis du tror Trump er helt klar på at ofre “politisk korrekthed” af hensyn til den nationale sikkerhed, så kan det så ud til at være aggressiv risikohåndtering.
Dine psykiske evner
Hvis du sådan set er rimelig sikker på, hvordan et Trump præsidentskab vil være, så spørg dig selv om, hvor ofte du har haft ret med sådant tilbage i tiden. Mennesker er jo notorisk elendige til at forudsige fremtiden. Overvej den kendsgerning, at intet menneske kan købe/sælge aktier med kæmpesucces uanset, hvor megen information vedkommende har. Det burde give dig lidt ydmyghed.
Nogle af Jer er udmærket klar over at finansielle råd ofte er det rene fup. Eksperter kan ikke udvælge storafkastende aktier bedre end en abe med et dartspil. Jeg erfarede den kendsgerning da jeg fik min B.A. i økonomi. Jeg erfarede det igen da jeg fik min MBA ved Haas School of Business at Berkeley. Og igen en tredje gang da jeg ignorerede alt jeg havde lært i skolen og forsøgte mig på aktiemarkedet.
Men nu er jeg ganske sikker på jeg ikke kan udvælge aktier.
Hvis du kan finde afkastgivende aktier år efter år, så har du muligvis en usædvanlig evne til at se ind i fremtiden. Hvis jeg skulle møde dig, ville jeg tage dine forudsigelser om et Trump pæsidentskab ganske alvorligt. Og jeg modtager meget gerne dine tips om aktiehandel.
OK, OK, jeg erkender at aktier og mennesker er ganske så anderledes. Men spørg dig selv, hvor ofte du troede et venskab/forhold ville udvikle sig i een retning for så at gå i en helt anden. Og se på dine medmennesker der er blevet skilt eller ikke er tilfredse i deres forhold. Hvor gode er vi til at forudsige fremtiden for andre?
Har du haft med ansættelser af personale at gøre? Det har jeg. Jeg har ansat en masse mennesker til mange opgaver i årenes løb. Jeg har også været partner med masser af mennesker om en masse ting. Og jeg kan forsikre dig at jeg er blevet overrasket de fleste gange. Uanset hvor megen information jeg troede jeg havde - ja så overrasker mennesker mig hele tiden.
Betragt nu dine idiotiske medarbejdere og spørg dig selv, hvor gode din chefs afgørelser om ansættelser egentlig er.
Hvis du får muligheden så spørg den klogeste investor, hvordan han ‘spotter’ en vindende ny virksomhed. Svaret er at det er rent gætværk. Ingen aner hvad fremtiden indeholder.
Mennesker er elendige til at forudsige fremtiden. Vi er også elendige til at erkende at vi ikke kand. Er du så undtagelsen? 
Øgede racemæssige spændinger
Måske kan et Trump præsidentskab øge de racemæssige spændinger og muligheden for mere vold. Han er er sådan helt åben om at være fleksibel med, hvordan han vinder, bare han vinder. Her synes Trump at tage en bevidst beslutning, at øge risici for racemæssige spændinger for at beskytte landet, både økonomisk som fysisk.
Er det moral? Helt sikkert ikke. Er det en god strategi når det drejer sig om risici? Vi aner det ikke. Spørg Belgien.
Dårlig rollemodel
Nogle siger Trump er en dårlig rollemodel for vore børn, med hans barske sprogbrug, hans fornærmelser, hans politiske mangel på korrekthed, og hans manglende vilje til at indrømme fejl.
Andre siger, at hvis dit barn bruger Trump som rollemodel har du fejlet som forældre.
Trump stiller ikke op som rollemodel for dine børn. Han har end ikke forsøgt at gøre en sag ud af det. Åbenbart har det lav prioritet for ham. Han går mere op i national sikkerhed, og økonomien. Så selvom det måske er retfærdigt at kritisere Trump som rollemodel så spørg dig selv om hvor “rollemodel for mine børn” står på din liste over prioriteterne for nationen.
Trump siger skøre ting, derfor må han være skør
Trump taler skørt. Han siger vand er tørt, og oppe er nede også når det er oppe. Hans budget er nonsens, og hans politik synes at ændre sig for hver dag der går.
Det lyder noget ustabilt.
Men samtidig har Trump også en livshistorie på cirka 70 år der dokumenterer at han ikke er skør eller ustabil på nogen måde. Manden har aldrig taget stoffer eller en drink. Han har været passende tøvende med at anbefale at gå i krig, og han har aldrig ‘dolket’ nogen i ryggen.
Hvor mange mennesker ændrer karakter når de når 70’erne? Ingen medmindre de lider af en mental sygdom. Trump er hvad han altid har været - klog på penge.
Og hvad han også altid har været er fyren der skrev en bog om, hvordan man skal være uforudsigelig for at vinde en forhandling. Det er netop det han gør, og han er helt åben om det. Han siger han skaber kontrovers for at få gratis TV-omtale. Og som vi kan se er det jo sandt.
Trump kan have opført sig skørt på det tidspunkt, hvor det at opføre sig skørt var den rette strategi for at vinde primærvalget. Men spørg dig selv, hvor meget af en tilfældighed det ville være.
Tilmed har Trump vist sig at kunne være præsidentiel når det gælder. (Mexico besøget) Det fortæller dig han sådan set kan være den udgave af sig selv der giver det bedste resultat.
Trump er en fupmager og en narcissist
Det som du vil kalde en fupmager kalder Trump at forhandle. Jeg kalder det overtalelse. Og vi kalder det alle politik. Det er et og samme fedt. Trump klarer det blot meget bedre end sine opponenter.
Og det er præcis den egenskab han tilbyder landet. Præsidentens job er at overtale folk. Han har brug for at overtale Kongressen, vælgerne, og resten af verden om en mangfoldighed af emner. Han har brug for at forhandle, lede og insistere.
Man kan kalde overtalelse - manipulation. Man kan kalde forhandling et narrespil. Men mist ikke den kendsgerning at vi beder vor præsident om lige netop at gøre de ting.
Men hvad med Trumps narcissisme? Er det ikke en risiko?
Muligvis. Men jeg har det vanskeligt med at se, hvordan han kan ‘fodre’ sit ego uden at gøre det rigtig godt som præsident. Trump foreslår at vi sætter hans ry i samme kategori som landets. Jeg kan ikke forestille mig et scenario hvor han ‘narrer’ landet og mener han det er godt for ham personligt. Det ville være mere skørt end narcissistisk.
De der forretnings fiaskoer
Trump har haft nogle konkurser og forfejlede forretninger. Uden sammenligning - ja så har jeg haft 30 forfejlede forretningsfiaskoer . Langt flere hvis du medregner Dilbert licenser. En typisk opstart har cirka 10% chance for at lykkes. Trump er foretagsom af natur, derfor må man forvent et stort antal fiaskoer. Antallet siger sådan set ikke noget.
For at bedømme Trumps forretningsevner så se på, hvordan han har klaret den personlige risiko. Det har han åbenbart gjort aldeles udmærket. Konkurserne beskyttede hans personlige værdier, og hans licensaftaler har muligvis garanteret ham en fordel uanset hvordan det så er gået med licenserne. Med andre ord, har han haft gode aftaler der har givet ham megen medgang og ikke så megen modgang.
Du har måske set vurderinger af eksperter om at Trump ville være rigere dersom han blot havde sat sine arvede millioner i en aktiefond. Men jeg tror de kalkulationer ignorerer det han bruger, giver til ekshustruer etc. Jeg stoler ikke på dem.
Hvornår man skal acceptere en højere risiko
I store træk skal man undgå risici (såsom Trump) når tingene går den rigtige vej, og man ønsker at tage en risiko når det går den forkerte. For eksempel, hvis du mener USA’s budget vil ændre kurs og balancere af sig selv før vi går rabundus så vil du muligvis ikke risikere en Trump som præsident. På samme måde, hvis du mener der ikke er en ægte risiko for ‘porøse’ grænser så ønsker du ikke risikoen for en Trump som præsident.
Men hvis du mener at regeringen er færdig, og du ønsker at sende en nedbrydningskugle til Washington D.C. så giver Trump dig den mulighed. Vi aner sådan set ikke hvad han ellers tilbyder, for fremtiden kan vi ikke forudsige.
—
Hvis denne artikel forekommer for lang, så vil du helt sikkert hade min bog. Den er nemlig endnu længere.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar