En præsidentperiode fra Helvede?
Skulle Donald Trump komme frem bagfra og vinde vil han sandsynligvis bringe med sig begge Kongressens huse.
Meget af hans dagsorden - skattenedsættelser, grænsesikkerhed, deportation af kriminelle der er her ulovligt, ophæve Obamacare, udnævne dommere som Scalia, frigøre energisektoren - kunne hurtigt sættes i værk.
Med hensyn til nye handelsaftaler med Kina og Mexico ville Trump få brug for økonomiske nationalister i Bernie Sanders parti til at være med ham, ligesom frihandels Republikanerne var sammen med deres K-Street bidragydere.
Mange ting ville kunne opveje de personlige fjendskaber og uenigheder og udgøre fire år med succes.
Tænk så på hvad et Hillary Clinton præsidentskab ville kunne blive.
Hun ville træde ind på ‘kontoret’ som den mindst beundrede præsident i historien uden visioner eller et solidt mandat. Hun ville indtage embedet med to tredjedele af nationen, der mener hun er utroværdig og usandfærdig.
Rapporter om dårligt helbred og mangel på energi og stamina kan være overdrevne. Dog bevæger hun sig som en kvinde på hendes alder. Ulig Ronald Reagan, hendes mand Bill, præsident Obama er hun ikke en naturlig politisk ‘atlet’ og mangler de personlige og retoriske gaver til at få sat handling i gang.
Som debattør begår hun kun ganske få fejl, men hun er ofte skinger at høre på - om ikke direkte kedelig. Trump har ret: Hillary er sej som en billig bøf. Men udover de som er tæt på hende forekommer hun ikke at være en særlig afholdt person. 
Dog vil sådanne egenskaber, eller mangel på egenskaber være det samme som et forfejlet præsidentskab. James Polk, der i sandhed ikke var en charmetrold, var præsident i een periode, men en stor en af slagsen, sejrrig i krigen mod Mexico, han annekterede Californien og Sydvest, forhandlede en god opdeling af Oregon territoriet med briterne.
Alligevel vil den mangel på imødekommenhed og fjendskab som Hillary vil stå over for fra dag eet i embedet næsten være garanti for fire år i Helvede.
Årsagen: Hendes troværdig, eller den åbenlyse mangel på den.
Tænk over: Fordi båndene afslørede han ikke fortalte hele sandheden om Watergate blev Richard Nixon tvunget til at trække sig.
I the Iran-Contra affæren stod Reagan over for potentielle anklager der kunne føre til en rigsretssag, indtil eks-sikkerhedsrådgiver John Poindexter bevidnede, at Reagan fortalte sandheden når han sagde han ikke kendte til de hemmelige pengemidler til Contras i Nicaragua.
Bill Clinton blev anklaget for at - lyve.
Skandaler i Det Hvide Hus, som Nixon sagde i Watergate, har næsten altid deres oprindelse i løgnagtighed - ikke misgerningen, men i forsøget på at undgå afsløring, løgnene, falsk vidneudsagn, og den obstruktion af retfærdigheden der følger.
Og her synes Hillary Clinton at have et næsten uløseligt problem.
Hun har i timevis forklaret til FBI agenter der efterforskede, hvorfor, og hvordan hendes server var sat op, og om hvorvidt der gik hemmelig information gennem den.
Fyrre gange under FBI afhøringen sagde Clinton hun ikke kunne huske det. Denne skribent har venner der kom i fængsel for at sige til en Storjury, “Det kan jeg ikke huske!”
Efter at have studeret hendes vidneudsagn og indholdet i hendes mails anklagede FBI chefen James Comey hende sådan set for at lyve.
Yderligere blev tusinder af e mails slettet fra hendes server, endog efter hun havde modtaget en retskendelse fra Kongressen om at udlevere dem.
Under de to år som udenrigsminister var halvdelen af bidragyderne til the Clinton Foundation fra udlandet.
Alligevel var der absolut intet fordækt ingen quid pro quo, fortæller Clinton os.
Aviserne er eksploderet med rapporter om, hvordan Bill Clinton assistenten Doug Band rejste penge til the Clinton Foundation, og og at de selvsamme virksomheder betalte enorme beløb for at Bill holdt tale.
Hvad var det virksomhederne købte, om ikke indflydelse? Hvad var det de udenlandske bidragydere købte, om ikke indflydelse med en eks-præsident, og en Udenrigsminister og mulig fremtidig præsident?
Fik ingen af de store bidragydere nogen officielle forrettigheder?
“Der er en masse røg, men der er ingen ild.” siger Hillary Clinton.
Muligvis, men der synes at være meget mere røg - for hver dag.
Hvis en eller to gange i de timelange vidneudsagn til FBI, for en Storjury eller for Kongressen det kan bevises Clinton har løjet, vil Justitsministeriet være forpligtet til at udpege en særlig anklager, som med Nixon.
Og med valget overstået, vil undersøgende journalister fra den pålidelige del af pressen, Pulitzer kandidater, være på krigsstien for at komme efter hende.
The Republican House er allerede i færd med at gøre klar til efterforskninger der kunne vare vedlangt ind i Clintons første periode.
Der er en kæmpehoben af offentlige og svorne vidneudsagn fra Hillary, om serveren, e mails, sletningerne, the Clinton Foundation. Nu takket være WikiLeaks, er der titusinder af e mails at gå igennem og måske flere endnu.
Hvad er chancerne for at ikke en indeholder information der modsiger hendes svorne vidneudsagn? NUL. Jim Jordan indrømmer at Clinton allerede kan have dømt sig selv skyldig.
Og mens hof-pressen ville begynde med hendes indsættelse, ville Clinton skulle forhandle med syrerne, russerne, Taliban, nordkoreanerne og Xi Jinping i Det Sydkinesiske Hav - og med Bill Clinton vandrende rundt i Det Hvide Hus - ikke beskæftiget med noget.
Dette valg er ikke forbi. Men hvis Hillary Clinton vinder, vil et sandt helvedeslignende præsidentskab vente på hende - og os.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar