Israels ændrede forhold til naboerne
LAINA FARHAT-HOLZMAN
Da Israel blev en nation slog en forenet muslimsk verden (mest de arabiske) sig sammen om at invadere ide de håbede at ødelægge den nyfødte stat. Det lykkedes ikke for araberne, men det har ikke hindret dem i at forsøge, igen og igen siden 1947.
I de sidste 12 måneder har Israel oplevet 407 terrorangreb, herunder 165 knivoverfald, 87 forsøg på knivoverfald, 107 tilfælde med skyderi, 47 angreb på biler, og en bus er blevet bombet. Alt dette i et land på størrelse med New Jersey, (Jylland).
I dag oplever de arabiske (og muslimske) samfund en stadig større opløsning. De to store sekter i Islam, Sunni og Shia, ligger i åben konflikt. Ikke arabiske Iran er hjemstedet for flertallet af verdens shiitter, men der er lommer af shiiter i Saudiarabien, staterne i Den Persiske Gulf, i Afghanistan, i Irak og Pakistan. Irak er blevet forvandlet fra et Sunni-arabisk flertalsland, til et land med Shia-flertal med de uundgåelige konflikter der så følger med.
Både Sunni og Shia er under angreb af to oredriske kulter, ISIS og den ældre al-Queda, som var Osama bin Ladens ‘opfindelse.’ Disse kults rækker globalt ud, og har ikke megen interesse i de eksisterende muslimske stater.
Indenfor enhver af disse nationer er der endnu en konflikt i gang: Utilfredse borgere der går imod deres undertrykkende regeringer. Den store bølge af unge (der nu er i opløsning) er splittet op i de som ønsker at komme ind i en livsstil som i det moderne Vesten, og så de der tror at deres problemer kun kan løses med mere Islam. I tilgift er disse unge bedre uddannede og klar over hvor elendig deres religion og kultur har behandlet dem. Fødselstallet falder kraftigt.
Saudierne som er Israels mest nederdrægtige fjender står over for en meget mere mægtig fjende i Iran. I nogen tid har saudierne og israelerne dog udviklet et sikkerhedsrelateret forhold som ingen af landene ønsker skal være kendt. Som sædvanen er så er “min fjendes fjende er ...ikke min ven, men i det mindste min allierede.”
Ingen i regionen bekymrer sig det mindste om palæstinensere, et emne som tidligere forenede den muslimske verden mod Israel. De eneste der synes af bekymre sig om palæstinenserne er den europæiske venstrefløj, og selvfølgelig de amerikanske og europæiske akademier, der kun kan se Israels ondskab i dagens verden. De et hurtigt blevet fremmed- latterliggjort blandt mennesker der besidder kritisk tænkeevne. Obama administrationen har allerede fordømt BDS bevægelsen (boykot og sanktioner mod Israel. Præsidenten vil være imod ethvert tiltag mod Israel.
På samme tid nyder Israel de stabile og sikre fredsaftaler med Jordan, Egypten og Emiraterne i Gulfen. Man er kommet overens med Tyrkiet, der skønt landet bliver mere og mere islamiseret anerkender at der er langt værre fjender rundt omkring. Israel har også åbnet op for nye aftaler om strategisk samarbejde med Grækenland (der før var ikke venlig stemt), med Cypern og med Forenede Arabiske Emirater, og Pakistan i fælles militærøvelser sammen med USA.
.
Israel har nu en mulighed for at påtage sig risici og indtage en form for forsoning med palæstinenserne. Israel ønsker helt sikkert ikke en “enstats løsning,” hvor alle palæstinenserne bliver del af Israel og an stemme. Israel kunne ensidigt anerkende Staten Palæstina, og lade palæstinenserne selv kæmpe med at lede det. Dette vil holde palæstinenserne travlt beskæftiget et stykke tid, og kunne så være hjemsted for illusionsløse arabiske unge.
Med støtte af arabiske stater til et sådant initiativ kunne Israel nyde godt af ikke længere at være ‘den slemme’ i den muslimske verden. Det har været en åben hemmelighed i mange år trods den forenede arabiske støtte for en palæstinensisk stat, at de samme arabere sådan set har udvist foragt for palæstinenserne når de søger hen mod den arabiske verden. Ydermere har jeg ved internationale luftopvisninger set de arabiske tilstedeværende sværme om den israles pavillon for at få brochurer. Palæstinenserne er det ikke lykkedes at skabe, producere noget som helst der kan sælges på markedet, de er fanget i deres uproduktive utilfredshed og vold.
De europæiske entusiaster for Palæstina burde støtte med penge og deres unge kan så hjælpe palæstinenserne med at skabe en stat. Der ønskes dem masser af held , for det er nødvendigt.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar