Alan Caruba
De billeder som har gjort størst indtryk fra Den Store Depression fra 1929 til begyndelsen af 2. Verdenskrig i 1941 i Amerika, er de billeder som skildrer de hjemløse, lejrene med vagabonder og suppekøkkenerne der gav mad til de sultne.
Under Reagan årene var medierne fyldt med beretninger om de hjemløse som om man ville nedgøre enhver forbedring i økonomien under denne konservative præsident. Nu om stunder da Amerikas nationale gæld og underskud fortsætter med at være ude af kontrol da er de fattige og de sultne i det store og hele ikke til at få øje på, og mest bemærkelsesværdigt, der berettes ikke om dem i det store mediebillede.
Omtrent det eneste man kan finde på Det Hvide Hus' hjemmeside med hensyn til hjemløshed er udtalelser om den måde som "de grønne jobs" skal afhjælpe problemet. Den første stimulus pakke forøgede imidlertid det pengebeløb som nationens fødevarebanker modtog i 2009, så derfor er alle implicerede klar over at Amerika har et problem. 
The New York Times rapporterede "en 100 millioner dollars indsprøjtning af ekstra mad..." Man rapporterede også at "forespørgsler om mad til nødlidende var steget med 30% i 2008, i forhold til forrige år," men den finansielle krise indtraf ikke før sent i det sidste år i præsident Bushs embedsperiode.
Hjemløse teltby 2010.
Hjemløse teltby 2010.
Mens recessionen bed sig fast bemærkede en fødevare hjælpe organisator at "det næste samfundslag af mennesker nu viste sig; en hastig udvidelse af gruppen af socialarbejdere der tog sig af børn, sygeplejersker, sygehjælpere, ejendomsmæglere og brancher der står overfor en finansiel krise for første gang."
Et studium fuldført fornylig af Mathematic Policy Research afslørede at i 2009 modtog flere end 37 millioner lavindkomst personer nødhjælps fødevarer gennem et netværk af køkkener, væresteder og fødevarelagre. Modtagerne repræsenterede "et bredt udvalg af Amerika, herunder 14 millioner børn og 3 millioner ældre."
"Anslået 40% hvide, 34% afro-amerikanere og 20% var hispanics." Skønt 36% af husstandene der modtog hjælp havde en arbejdende voksen, da var 10% hjemløse."
"De fleste af organisationerne gav assistance i et netværk baseret på tro" og jeg kan huske det råb af forargelse da Bush administrationen indvilligede i at give støtte til disse organisationer.
Mens mediernes rapporter synes at være begrænset til officielle regerings statistikker, der anslår at arbejdsløshedsprocenten er 9,4, da mener de fleste observatører at den snarere er 17%, og til at den faktisk overgår Depression æraens.
Der var ikke noget sikkerhedsnet i 1930'erne. Ironisk nok er de programmer der blev iværksat, Social Security, og senere Medicare, nu næsten alle gået konkurs - eller det vil snart ske. Da de i sin tid blev indført var der næsten 16 arbejdere der betalte til systemet for hver modtager, men nu er vi nede på 2 arbejdere per modtager, og disse programmer repræsenterer såvel et højere skatteniveau og et stadig forøgende dræn i nationens økonomi, alt imens demografiske forandringer forøger antallet der kan ansøge om hjælp.
Velfærdsrettigheds programmer sammen med Forsvaret, udgør det halve af nationens årlige budget. Obama administrationens foreslåede budget ses som værende helt bizart på grund af de beløb man forslår skal bruges.
Obama administrationen har stort set ignoreret arbejdsløsheden i sit første år, for at forfølge en kraftig udvidet Medicare "reform" hvis detaljer, da de endelig blev kendt medførte et kæmpe tilbageslag fra amerikanerne der med rette anså programmet som en bestræbelse for at overtage en sjettedel af landets økonomi, og lade den komme under forbunds kontrol.
Politiske observatører siger alle, at Obama administrationen nu vil "sætte midler" af til og koncentrere sig om jobs som hovedproblemet i år. Den Demokratisk kontrollerede Kongres, gør imidlertid meget lidt for at sætte de ting i gang der kan bidrage til at nye jobs skabes.
Alle økonomer har næsten enstemmigt anbefalet en skattenedsættelse for U.S. virksomhederne, hvis skattebetaling nu for tiden er blandt de højeste i verden, og som derved gør dem mindre konkurrencedygtige og ude af stand til at ansætte flere.
Tillige har den ellers igangsættende 'motor' hos de mindre erhvervsvirksomheder oplevet at kravene til minimumslønnen er steget, sammen med en hoben andre regulativer der straffer virksomheder når de er tvunget til at indskrænke eller afskedige ansatte; og derved er de mindre tilbøjelige til at ansætte nye medarbejdere. I mellemtiden er de store pensioner og andre goder der gives til fagforeningsrelaterede jobs i regeringen med til at køre staterne ud på randen af konkurs.
"Løsningerne" fra FDR årene hjalp ikke til at lette Den Store Depression, og man mener i vide kredse at de var med til at forlænge den. Disse samme "løsninger" bliver der nu skubbet på for at indføre af Obama administrationen, i særlig grad med hensyn til forøgede skatter, her på det værst tænkelige tidspunkt.
Indtil nu vil de hjemløse og de sultne forblive usynlige for de fleste amerikanere, men medierne vil ikke kunne være i stand til at ignorere det særlig længe mere, og så skal der gøres noget ved det.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar