Krig mod det hvide Sydafrika

Krig mod Det Hvide Sydafrika

---

Ilana Mercer

Eugene Terre'Blanche, lederen af Afrikaner Resistance Movement (AWB) der søger at etablere et hjemland for Afrikaanerne i Sydafrika var alene på sit landsted i Påsken da to landbrugsmedhjælpere gennempryglede den 69-årige separatist til ugenkendelighed med jernrør og macheter. Efter forlydender - og den altid tilstedeværende sympati for brutalitet - har nyhedsmedierne over hele den vestlige verden insisteret på, at motivet for mordet var en "uoverensstemmelse om arbejdsforhold."

Det er en sådan smøre som embedsfolk hos African National Congress (Mandela's bande) bare må elske at høre; sammen med deres tilbedere i Vesten har de nemlig samme beslutsomhed om at ignorere (eller måske endda opmuntre) til de sortes angreb mod Sydafrikas hvide farmere, eller Boerne (der tilfældigvis giver mad til hele kontinentet.)

De som har undersøgt den systematiske racebaserede udryddelse af landmænd i Sydafrika kender kun alt for godt kendetegnene når en farmer myrdes. Uden undtagelse blev hr. Terre'Blanche og alle de andre 3149 landmænd der er blevet myrdet siden "Friheden," slagtet på måder der ville gøre en Zulu høvding meget stolt.

Brutaliteten ved de racemæssigt motiverede mord på hvide farmere i Sydafrika, og i stigende grad mod hvide som helhed, er et aspekt af disse forbrydelser. Hr. Terre'Blanche var uigenkendelig. To uger tidligere, før han blev slagtet, blev den 17-årige Anika Smit voldtaget, blev snittet i halsen 16 gange, hænderne blevet hugget af og fjernet fra ugerningsstedet.

Sådanne slagtegerninger er ikke usædvanlige i Mandela's Sydafrika.

Umenneskeliggørelse af ofret - Crimen injuria - i Sydafrikas lov - er endnu et emne ved disse rovdyrshandlinger. Da de var færdige med ham trak Terre'Blanches drabsmænd den gamle mands bukser af ham og lod hans kønsdele være blottede. Nedslagtede hvide farmere bliver ofte udstillet som trofæer af deres sorte mordere.

Afrikaaner landmænd bliver udslettet med en folkemordsrate på årsbasis af 313 pr. 100000 indbyggere. Eller med dr. Gregory H. Stantons vurdering, som leder "Genocide Wach," fire gange så højt som for resten af befolkningen. Hermed er det at være landmand i Sydafrika den allerfarligste beskæftigelse i verden. (Minearbejdere, til sammenligning lider af 27.8 dødsfald pr. 100000 arbejdere.)

Hr. Terre'Blanches drabsmænd, der sneg sig ind på ham mens han sov, blev hyldet som helte af sorte grupper udenfor Ventersdorp domhuset hvor de blev fremstillet (den del af Sydafrika der nu kendes som North West Province). I tilfælde af, at hendes læsere skulle glemme hvem der stod på 'englenes' side da gav Associated Press' Michelle Faul dem en historie med en historisk lektion peppet op med politisk korrekt forargelse. Hun skrev:

• "De sorte udenfor domhuset sang...sange fra kampen om flertalsstyret der endelig oprandt i 1994, efter i årevis af stats-støttet vold fra det hvide mindretalsregime, og med by guerillakamp ført af African National Congress."
  

Som fr. Faul beretter om det, sang de hvide der var tilstede for at protestere (Gisp) over nedslagtningen af hr. Terre'Blanche, (Oh, rædsel) sange med "apartheid-tidens emner på deres Afrikaaner sprog."

Selv om det nærmest er umuligt for de ignorante i Vesten at begribe, så var der et liv før de sortes flertalsstyre. Den hvide minoritet havde bosat sig her ved sydspidsen af Afrikas kontinent omtrent samtidig med at amerikanerne bosatte sig i Amerika. Ligesom deres amerikanske trosfæller, opbyggede puritanerne i Sydafrika landet, det land som nu løbende 'afmonteres' af det sorte flertal. Og minsandten - de havde et nationalt liv og en nationalhymne: "Die Stem."

Her følger et vers fra den gamle "hade-tale":

In the golden warmth of summer,
In the chill of winter's air,
In the surging life of springtime,
In the autumn of despair;
When the wedding bells are chiming,
Or when those we love depart,
Thou dost know us for thy children
And dost take us to thy heart.
Loudly peals the answering chorus;
We are thine, and we shall stand,
Be it life or death, to answer
Thy call, beloved land.

"Die Stem" er en pris til Gud og landet, og ret så smuk.

Journalister fra Vesten jager i grupper. APS efterligner blot ANC, som betragter den gamle hymne som værende krænkende. Det gælder dog ikke hit jinglen, "Dræb Boeren; Dræb Farmeren." For den, siger ANC, giver blot hæder til Partiets berømte historie. (Enig: Opfordring til mord er nemlig et passende emne for en ANC hymne).

I det nye Sydafrika er der virkelig en fornyet værdsættelse af dette gamle slogan, der blev sunget ved politiske demonstrationer og begravelser under "Kampen" (mod apartheid). Slagordene er blevet genoplevet af ANC' Ungdomsbevægelse og dennes præsident Julius Malema, der farer landet rundt og opfordrer til at boerne skalperes. (Malema har selv levet under sort styre det meste af sit liv.)

Variationer over hittet "Dræb Boeren" har nu også ramt det sociale netværk Facebook. På det tidspunkt Anika blev bortført havde landet været involveret i en debat om posteringer der blev skrevet under navnet Malema. En kommentar bad "vort sorte folk" om at "overtage deres land," og "voldtage enhver der kom derind, nemlig de hvide skøger...til deres sidste åndedrag...Hvide børn skal blive brændt, især de fra Pretoria og Vrystaat."

Gjort populært af Mandela's mænd og sunget af manden selv, betragter Associated Press en opfordring til at dræbe hvide for det rene ingenting, blot en "anti-apartheid sang." En frigørelses tekst.

Mantras og sange har en fortryllende, ofte morderisk magt i afrikansk liv. Vestens fuldstændig tankeløse og uvidende medier (venstreorienterede og sørgeligt nok også "konservative") har glemt dette.

Med sin hypnotiske fastholden ved den populære forestilling om "Dræb Boeren, Dræb Farmeren," er det ikke usandsynligt at "Dræb dem før de dræber Jer" frasen vil dukke op, den frase som hjalp Hutuerne til at masskrere en halv milion af deres Tusi naboer, som de først havde gjort uværdige som mennesker ved at kalde dem "inyenzi" (kakkelakker).

Selvfølgelig vil et forbud mod at opfordre til at begå mord intet betyde i forsøget på at fjerne den dystre virkelighed der ligger dybt nede i det menneskelig hjerte.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=138297

---

Ilana Mercer is a libertarian writer and a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies, an independent, nonprofit, economic-policy think tank. By popular demand, Ilana’s libertarian manifesto, "Broad Sides: One Woman’s Clash With A Corrupt Society," is back in print. To learn more about Ilana and her work, visit IlanaMercer.com. To comment on this column, go to Ilana's blog.