Når Ulve Angriber
J.R. Dunn
Jo mere jeg tænker over det, des mere giver det den eneste mulige forklaring på disse angreb. Der var nogle besynderligheder ved begge angreb. Ulve angriber sjældent mennesker (professionel afstandtagen blandt rovdyr, har jeg altid troet). Jeg kan ikke erindre den seneste hændelse. Coyoter står kun et lille trin over ådselæderne, hvis de i det hele taget er det, og er meget kujonagtige, og de angriber sjældent noget der er større end dem selv. Men hvis kvinderne havde deres periode, så lyder det mere sandsynligt. Lugten af blod ville øjeblikkeligt udløse instinktet "såret dyr," og opsporingen og angrebs mønsteret hos begge arter, uden tvivl forstærket af den kendsgerning at begge kvinder var i løb -- Berger joggede ved angrebet og Mitchell flygtede så snart hun så coyoterne.
Jeg var engang kæreste med en ung kvinde, der elskede heste og var ude at ride, når lejlighed bød sig. En dag kom hun krumrygget haltende tilbage fra en ridetur. Det så ud til at den hest hun valgte, kort tid efter rideturens begyndelse havde valgt at smide hende af. Jeg fornemmede, som kun mænd kan det, at det var den tid på måneden, og undersøgte sagen for blot at opdage, at heste bliver rædselsslagne når de lugter blod. Episoden kunne meget vel være gået meget værre -- kvinder er førhen blevet trampet ned af panikslagne heste under nøjagtig samme omstændigheder.
Selvom det ikke er endeligt fastslået, så er det en rimelig forklaring, og i sager hvor liv og lemmer er på spil, er blot det at antyde det rigeligt, og rigtigt. Enhver ung kvinde der læser dette bør have disse kendsgerninger i tanke. De af os der kender unge kvinder -- og hvem gør ikke det? -- må bare finde en diskret måde at få nævnt dette, hvis disse unge kvinder har for vane at være sammen med Gaia eller løber på ensomme steder.
http://www.americanthinker.com/blog/2010/04/when_wolves_attack.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar