Overvej følgende udtalelse af Adrian Rogers (1931-2005):
"Man kan ikke lovgive den fattige til frihed ved at lovgive, at den velhavende ikke er fri. Det som den ene modtager, uden at arbejde for det, vil en anden skulle arbejde for, uden at modtage noget. Regeringen kan ikke give til nogen noget som regeringen først har taget fra en anden. Når halvdelen af mennesker får den ide, at de ikke behøver arbejde, fordi den anden halvdel nok skal sørge for dem, og når den anden halvdel får den ide at det ikke kan svare sig at arbejde, fordi nogen andre får det som de har arbejdet for, det min kære ven, er lige netop fallitten hos enhver nation. Man kan ikke forøge velstanden ved at fordele den."
Jeg havde fornylig lagt dette citat på min blog, og øjeblikkelig skrev en (venstreorienteret) læser følgende kommentar: "Alt peger på, at USA faktisk ikke har brug for at 'forøge' sin totale velstand; faktisk vil det være til skade for verden, hvis det skete. Snarere, er det som giver velstand det, at den spredes mere ligeligt blandt borgerne."
Jeg synes denne kommentar giver et spændende indblik i de venstreorienteredes tankegang. Tilsyneladende er skribenten overbevist om rigtigheden i det vedkommende skrev: Din velstand bør fordeles mere ligeligt blandt alle andre.
Hvad ER der dog galt med denne besættelse venstrefløjen har for at stjæle menneskers værdier og penge? Fordi, og lad os blot se det i øjnene, det "at fordele velstanden" ganske enkelt er en eufemisme for regeringssanktioneret tyveri.
Det er indlysende, at hvis man giver mennesker noget gratis, da fjerner man også deres incitament til at gøre en indsats for at opnå det selv. Hvis man giver nogen penge, hvem vil så undlade at modtage dem ved selv at tjene sine egne penge? Selvfølgelig er loven om utilsigtede konsekvenser diktatgivende ved at jo flere penge du tager fra nogen, des mindre incitament får de for at ville tjene flere. Hvorfor skulle nogen dog arbejde hårdere og tjene flere penge, hvis det eneste resultat vil være at regeringen tager dem?
Kæreste venner, det er altså ikke raketvidenskab!
Jeg formoder at skribenten bag denne kommentar virkelig sympatiserer med de fattige og oprigtigt ønsker at udligne, udjævne deres problemer. Jeg formoder han føler, at de som arbejder for pengene i sig selv er selviske, fordi de ønsker at beholde alle deres penge og ikke fordele dem til de som har behov.
Problemet er, at denne sympati for de fattige arbejder ud fra den formodning, at velstanden er en begrænset ressource - et enkelt stykke kage, om du vil - der skal deles af alle. Dette er en meget almindelig opfattelse og fejlagtig.
Velstanden er ikke som eet stykke kage, hvor de fattige får mindre og mindre stykker og de rige får de største. Snarere er velstand som et helt bageri med kager, hvor du kan få endnu et stykke kage når du arbejder hårdt og tjener penge nok til at købe det. Den fattige kan sædvanligvis også komme ind i bageriet ved at være driftig og arbejde hårdt og foretage fornuftige beslutninger (dette kaldes også at tage sig sammen ved hårrødderne.)
Hvad så når forholdene er sådan at der ikke er noget kage at få? Med andre ord, under hvilke omstændigheder har velstanden sine restriktioner? Det er ganske enkelt: Velstanden er begrænset når regeringer beslutter at "fordele velstanden" til alle og enhver, eller vil beholde den for sig selv. Hvis man ser på de mest fattige samfund, da er de sædvanligvis fattige på grund af en tyrannisk regering der sætter begrænsninger for ressourcerne. Hvor der er tyranni, er der også elendighed og mangel.
Se blot på lande som Zimbabwe eller Somalia og læg mærke til, hvordan korrupte regeringer gør kagen mindre. Men tyranniske regeringer eksisterer ikke kun i Den tredje Verden. Vor egen regering tilbyder selektivt tyranni, der holder fattige mennesker ude ved at tilbyde velfærd (som igen fostrer den uundgåelige afhængighed), den indfører omfattende reguleringer og regler, (der igen begrænser kreativiteten og det frie markeds foretagsomhed) og ved at forhøje skatterne (der igen fjerner incitamentet og muligheden af at få profit). Kort sagt kan man pege på, at skylden for meget af verdens fattigdom kan føres direkte tilbage på regeringerne, enten direkte eller indirekte.
Personligt ved jeg som en kendsgerning at min mand og jeg arbejder ekstremt hårdt for de penge vi tjener. Vi er ikke velhavende; faktisk nærmer vi os i betænkelig grad undertiden fattigdomsgrænsen. Det er ganske naturligt her, og derfor er vi imod den tvungne fratagelse af vore penge i form af højere skatter, som derpå gives til ukendte modtagere. Vi foretrækker at fordele vor velstand ud fra vore egne andre forudsætninger.
Det er imidlertid ikke godt nok for de venstreorienterede der ønsker at fordele vor velstand ud fra deres betingelser. De tager et hurtigt syn på menneskers ønske om at beholde eller fordele deres egne penge som de selv synes. Venstreorienterede mener ikke mennesker er gavmilde nok, og derfor foretrækker de at benytte regeringssanktioneret tyranni for at få udført deres beskidte arbejde for sig. Med "beskidt arbejde" mener jeg den tvungne fratagen af vore penge til regeringsgodkendt omfordeling.
Walter Williams skrev, "Mange amerikanere, ønsker at penge de ikke personligt ejer skal bruges til det de mener er en god sag....hvis de private tog nogens indtjening for at give den til en landmand, en studerende eller en ældre medborger, ja så ville de blive indfanget som tyve og kastet i fængsel. Imidlertid får de Kongressen til at gøre nøjagtig det samme, gennem magten til at opkræve skatter, og den opfattes som værende medfølende og omsorgsfuld. Med andre ord, elsker mennesker regeringen, fordi regeringer, selvom den hverken har moral eller forfatningsmæssig autoritet har den lovlige og fysiske magt til at fjerne ejendom hos enhver amerikaner og give den til en anden. .... Det utilsigtede problem med denne dagsorden er at Kongressen benytter sin magt til at tage det som tilhører den ene amerikaner og giver det til en anden, det som præsident Obama kalder "omfordeling af velstanden," flere og flere amerikanere vil ønske at være med i dette røveri og få deres del af byttet. Det vil slutteligt føre til noget som ingen af os ønsker: Absolut kontrol over vore liv."
Jo, vi står overfor nogle ganske barske økonomiske tider i vort land. Jeg ville langt hellere sprede min egen velstand til den ældre dame i gaden, der har brug for hjælp, end at jeg vil have regeringen til at give den til ACORN eller til andet. Hvad med dig?
Når det gælder dem der virkelig er velstående, da bør vi se på deres omstændigheder som noget der bør efterlignes. Ikke plyndre.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar