March mod socialisme Tyskland/USA

Marchen mod ‘Gleichschaltung’ – Er USA på vej mod socialismen?

Janet Levy

I 1933 begyndte Hitler et systematisk forsøg på at eliminere oppositionen og synliggøre den nazistiske dagsorden. Idet han benyttede en politik kaldet Gleishchaltung eller "Synkronisering" konsoliderede han sin autoritet i Reichs bureaukratiet og på nøgleområder i tysk kultur- og levevis ved at benytte propaganda, intimidering, udnævnelser af loyale partisoldater, ved nye love og direktiver. Hitler benyttede, og indførte, en agressiv politistyrke, og tog kontrol over skolerne, fagforeningerne, militæret, medierne, kunstarterne, kirkerne, de sociale velfærds organisationer og idrætsklubberne.

På lignende vis er USA nu for tiden ved at undergå en omfattende økonomisk og politisk forandring under Obama administrationen, som benytter en række af udvidede handlinger og teknikker der, i slående grad, ligner de skridt der blev taget i førkrigstidens Tyskland.

I løbet af kun et år, har administrationen, der førte kampagne på en platform om "håb og forandring" og offentligt gav udtryk for støtte til en omfordeling af indkomsterne i den berømte "Blikkenslager Joe" episode, påbegyndt en række skelsættende programmer gennem et system af zarer, omfattende og dyre planer, en overtagelse af hele industrier, og det foreslåede greb om sundhedssystemet og energisektorerne. På denne måde har administrationen øget sin magt, størrelse, og lovgivningen vedrørende Forbundsregeringen. Den har også fastholdt en hidtil uset kontrol over medierne, og opmuntret til 'spontane' hyldester fra børn der synger Obamas pris på Internettet, og har påbegyndt lovgivning der skal sikre regeringskontrol over bredbåndet og Internettet.

Amerika ville gøre sig selv en tjeneste, under denne økonomiske og politiske omvætning, og holde nøje øje med de midler der benyttes af administrationen for at sikre at vort frie markedssystem, og det frie initiativ og vore personlige frihder ikke knægtes af af nidkærheden om forandring der netop karakteriserede førkrigstidens Tyskland og førte til Hitlers nationalsocialistiske diktatur.

Den omfattende forandring i Tyskland

Det lovlige grundlag for Hitlers nationalsocialistiskse diktatur blev grundlagt på to yderst vigtige dekreter - Dekret om Rigsdagsbranden og Undtagelsesloven. De eliminerede en potentiel politisk uenighed, og faren der lurede ved den konkurrende kommunistiske ideologi.

Dekretet om Rigsdagsbranden udgjorde grundlaget for arrestationen af medlemmer af Kommunistpartiet og banede vejen for ødelæggelsen af Partiet som en politisk trussel. Dekretet fremkom efter en brand, af ukendte årsager, i Reichstag (Parlamentet) i februar 1933.

Hitler greb muligheden for gevinst ved at benytte frygten for civile uroligheder, og den ængstelse tyskerne havde efter branden, da de krævede en regeringsintervention mod den formodede trussel for deres sikkerhed og ejendom. Ordren om Reichsforordningen for Beskyttelse af Folk og Stat, der blev skabt som svar, suspenderede de borgerlige friheder, og habeas corpus rettighederne der var garanteret i Weimar Forfatningen.

Ved at gøre brug af det kaos der blev skabt ved den påståede kommunistiske trussel, medførte dekretet undtagelseslove i Tyskland. Reichtags brandens Dekret gjorde det muligt, at modstandere af nazisterne kunne fængsles, at anti-nazistiske publikationer kunne undertrykkes, og en fjernelse af de lovmæssigt fastsatte begrænsninger på politiets handlinger.

Tre uger senere gav Handlingsloven, eufemistisk også kaldt 'Loven til at afhjælpe Fokets Uro i nationen,' Hitler og hans kabinet myndigheden til at indføre love uden deltagelse af Reichstag. Den formindskede også de forfatningsmæssige krav om flertalsstøtte og politikse forhandlinger gennem koalitioner. I tilgift medførte Handlingsloven en øjeblikkelig gennemførelse af en enhver lovgivning imod Forfatningen uden Reichstagens godkendelse.

Kort efter vedtagelse af såvel Dekretet om Reichstags branden og Handlingsloven, blev de politiske partier, undtagen Nazi Partiet forbudt. Hitler fik overdraget magten på liv og død over alle tyske borgere der således ikke have nogen politiske partier, ingen valg, ingen ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed, ingen beskyttelse mod indblanding i privatlivet og ingen beskyttelse fra regeringen. Ydermere, gennem de falske løfter om beskyttelse af den religiøse frihed underskrev Hitler en aftale (Reichskonkordat, med Vatikanet for at bevare den romersk katolske tro i Tyskland, hvilket medførte en anerkendelse hos verdens nationer.)

I dag er den administration der overtog embedet i en periode med frygt for økonomisk ruin, på lignende måde ved at benytte omfattende remedier der gør at vi skal holde øje med den fare disse vil udgøre for vore individuelle friheder og økonomiske system.

Zarerne

I fremskridtene med dagsordenen for at forandre Amerika er over 40 zarer blevet udnævnt med vidtrækkende magtbeføjelser. Udnævnelsesprocessen giver administrationen mulighed for at undgå offentlig indblanding og den undersøgelsesprocedure der kræves ved Kabinetes udnævnelser.

Disse uvalgte, som ikke skal stå til ansvar, politisk udnævnte, hvoraf mange har bidraget i præsidentkampagnen har ukontrolleret magt til at skrive, indføre og påtvinge love og regulativer. De er 'velsignet' med det privilegium at skabe deres egne skatteunderstøttede bureaukratier og udvikle deres respektive indflydelsessfærer.

Det Zarerne indtil nu har skabt indbefatter muslimske særgrupper, sager vedr. biler, grænserne, klimaet, GITMO lukningen og sundhed.

Zarerne er problematisk fordi de kun er ansvarlige overfor præsidenten, er med til at forøge magten hos den udøvende myndighed, er uden for rækkevidde af den lovgivende og de juridiske afdelinger for at eliminere magtbegræningerne i vor Forfatning.

Kongressen har ingen magt over zarerne og er udelukket fra beslutningsprocessen. Effekten er at systemet med disse zarer skaber en skygge regering, neutraliserer Kongressen og eliminerer regeringsudøvelsen "for folket, ved folket."

Økonomisk rekonstruktion

Som det blev gjort i førkrigstidens Tyskland, er frygten for økonomisk uføre blevet benyttet til at retfærdiggøre vidtrækkende forandringer. Ved at henvise til behovet for økonomisk opblomstring, og jobskabelse, har Det Hvide Hus systematisk arbejdet på en plan om økonomisk genopretning med hidtil uset regerings intervention i det frie marked. Den finansielle krise, hændte ganske belejligt samtidig med valget, og har ført til en fortsættende overtagelse af banker og finansielle institutioner, og er nu også blevet udvidet til at bestemme bestyrelsernes lønninger og bonusser.

I en udtalelse der afslører formålet, meddelte Obama "Vi har en enestående chance for at handle modigt, at vende modgang til fremgang, og benytte denne krise til at forvandle vor økonomi til det 21. århundredes."

Planer om at omforandre den amerikanske økonomi ser ud til, at have haft en ødelæggende virkning med de omfattende udgiftsregninger, tvungen socialiseret sundhedssystem, under trusler om bøder og fængslinger, restriktive og afstrafffende energipolitikker, globale skatter og overtagelse af industrier. Særligt oprørende er stigningen i regeringens forbrug. Fra 1947-2008 var regeringens forbrug i området af 15-20% af bruttonationalproduktet. Med den såkaldte stimuluspakke og andre udgiftskrævende programmer regnes med at forbruget vil stige til 28% i 2009 og 40% i 2010 af bruttonationalproduktet. Dette er altså en fordobling af regeringens forbrug på to år, og vil være med til at fremskynde en ny æra med socialisme og en efterfølgende kæmperegering i USA.

Med en arbejdsløshedsprocent på 10 - skønt nogle økonomer argumenterer for at arbejdsløshedsprocenten er nærmede de 20 - lurer en gigantisk krise. Mange spekulerer på om mon ikke frygten for den finansielle krise er kunstigt skabt for at retfærdiggøre Forbundsregeringens regulering af industri og økonomi.

Med milliarderne der forbruges på udvidede regeringsprogrammer, overtagelsen af hele industrier, den kraftigt stigende arbejdsløshed, og de forebyggende skatter, vil kaos meget vel kunne være et sideprodukt af sådanne politikker, og tillade at regeringen skal træde ind for tage den fulde kontrol over landet. Denne type af velorkestreret velplanlagt krise, vil besegle regeringens magtgreb, og være den katalysator, der kan benyttes til at gøre Amerika til et socialistisk land. Med Rahm Emanuels ord, hvor han citerer fra Saul Alinskys drjebog, "Lad aldrig en alvorlig krise gå til spilde."

Sundhedssystemet

Oveni den alvorlige økonomiske situation er der forsøget på at nationalisere sundhedssystemet og legitimisere den så voldsomt debatterede "videnskab" om global opvarmning, der begge yderligere bidrager til Amerikas allerede uforsvarlige gældsbyrde. Regeringsledet sundhedssystem er blevet igangsat for at vinde kontrol over beslutninger om liv og død for amerikanerne og elimenere retten til selv at bestemme i denne proces.

Regeringsråd skal beslutte behandlingsmuligheden og begrænse adgangen til læger, procedurerne og medicineringen som forbundsbudgettet vil begrænse, og skal bestemme udfra regeringsbestemte kriterier. Hvis det blev vedtaget vil dette program, for første gang, betyde at Forbundsregeingen har krævet af borgerne at de skal købe noget. (som førhen har været frivilligt, gennem forsikringsordninger). (Bemærk artiklen er skrevet før loven blev vedtaget)

Energien

Når det drejer sig om handle med CO2 kvoter (cap and trade) og Kyoto Protokollen da vil reguleringerne i den globale opvarmning i betragtelig grad være med til at øge skattebyrden hs amerikanerne og den amerikanske industri ved at lade landet være underlagt de underudvikledes landes krav. Hvis disse forslag bliver til lov, vil omkostningene ved kuldioxidbaseret energi blive belastende og flere jobs vil gå over til udlandet som et resultat. I tilgift, vil love om global opvarmning på dramatisk vis øge omkostningerne til co2 baseret energiforbrug, reducere amerikansk suverænitet og kan føre til en verdensregering. Faktisk vil drivhusgasrestriktionerne resultere i den største skattestigning i vor nations historie.

Kontrol over medierne og budskabet.

Samtidig med arbejdet med oprettelsen af en skygge regering og indblandingen i det frie markeds økonomi, har Obama administrationen forsøgt at kontrollere medierne og udtalelserne, udøve uhørt indflydelse på studerende og skoleelever, og har været med til at pålægge censur på enhver afviger og utilfreds.

Bestræbelser på at øve indflydelse på budskaberne der sendes ud er gået så langt som at til diktere det arbejde som modtagere af ydelser fra Forbundsregeringen modtager, holde øje med, hvad komedier beskæftiger sig med, og foreslå love der skal regulere bredbåndsadgangen på Internettet. Samtidig bliver kritik rettet mod Obama og hans dagsorden meget ofte mødt med anklager om racisme.

Tidligere Hvide Hus Kommunikations chef, Anita Dunn, der trådte tilbage på grund af kontroversielle udtalelser om hendes forkærlighed for Mao Zedong, (se denne artikel på synopsis), der myrdede 70 millioner kinesere, blotlagde offentligt administrationens hensigt og formål da hun sagde, "yderst sjældent kommunikerer vi noget gennem pressen, som vi ikke har absolut kontrol over."

Dunn kritiserede Fox News som "opinions journalistisk forklædt som nyheder," mens ansatte i Det Hvide Hus indrømmede at deres officielle strategi var på en agressiv facon at angribe kritikere og marginalisere og mistænkeliggøre 'frafaldne', afvigere. FOX blev karakteriseret som en ikke "lovlig nyhedsorganisation," og skulle behandles som en modstander der repræsenterede Det Republikanske Parti. Borgerlige, konservative talk show værter fik etikketten 'underholdere' og blev anklaget for at opildne til had, gennem deres afvigende kommentarer.

Når det drejer sig om indoktrinering af børn af Obama administrationen er Internettet fyldt op med videoer af skoleelever, helt ned til børnehaveklasse der synger hyldestsange til præsidenten. Eleverne er blevet opfordret til at skrive digte, fremføre rap-sange og deltage i dramatiseringer af Obama's liv, hvis billede og bøger kan findes meget fremtrædende i klasseværelserne og på skolebibliotekerne.

For aller første gang har en præsident henvendt sig til eleverne på national plan ved begyndelsen af et skoleår. Selv 5-årige børn blev opmuntret til at skrive breve til sig selv og forklare, hvordan de kunne hjælpe Obama, og lærerne blev bedt om at "opbygge en baggrundskundskab om præsidenten" ved at læse bøger om ham og benytte et sprogbrug der kan herliggøre ham.

I august, blev en berømt Hvide Hus opfordring til modtagerne af kunststøtte gennem NEA, National Endowment for the Arts, optaget og lagt ud på Internettet, og hos udvalgte medie udbydere. Videoen afslørede den 'noget for noget' holdning der forventedes af kunstnere der blev stillet støtte i udsigt.

Det ser ud til at Stimulus Loven indeholder millioner i NEA ydelser. Med planer om at forbinde administrative gerninger med kulturelle udøvere, har administrationen ydet i støtte for mere end 1,2 millioner dollars per modtagergruppe til individer der var villige til at bakke op om Sundhedsreformen. Ved Det Hvide Hus' opfordring blev kunstneren indlemmet for at bruge deres kreative talenter for at fremme præsidentens politiske dagsorden. Efter initiativet, har medlemmer af kunstersamfundet frigivet støtteerklæringer for Sundhedsreformloven.

Da Saturday Night Live opførte en komedie sketch der latterliggjorde de punkter på dagsordenen som Obama endnu ikke har indfriet, underlagde CNN skribenterne bag komedien et "kendsgernings-check." CNN' nyhedsværten Wolf Bitzer omtalte episoden som uvenlig og stillede spørgsmål ved sandfærdigheden i at fremstille Obama som en præsident der intet gør. Når man tager i betragtning, hvordan tidligere præsidenter og politikere har skaffet materiale til underholdningskomedier fra nærmest tidernes morgen, da er dette niveau af censur meget usædvanligt.

Anklager om racisme har været rigelige vedrørende enhver kritik af Obama og hans politik, uanset om de er rimelige, lovlige, eller ej. Tea Party protesterende der var imod højere skatter blev fordømt som racister. De som gjorde modstand mod nationaliseret sundhedssystem og handel med CO2 kvoter, er også blevet afvist som racister. Ethvert afvigende synspunkt, uanset hvor fornuftigt det er, har fået etiketten "hadefyldt overbevisning" og "højrefløjsekstremisme" hæftet på sig. Tidligere præsident Carter fastslog at "en overvældende del af de intense protester der er fremkommet mod" Obama skyldes hans race.

Et forslag vedrørende regulering af Internettet ved Federal Communications Commission (FCC) er designet til at skabe en bureaukratisk struktur til kontrol af hvad der udveksles. Kravene skal indføres således at udbyderne skal imødekomme forpligtelser fastsat på forbundsplan i "offentlighedens interesse" for "at forbedre den offentlige meningsudveksling" ved at give adgang til forskellige grupper og meningsdannere.

Hvis det gennemføres, ville dette være det samme som direkte regeringsindblanding i den strøm af information der går fra udbyderne til forbrugerne og i alvorlig grad rejse tvivl, og bekymring om det ikke er krænkelser af amendsments (tilføjelser i Forfatningen) for privatlivet.

Med omkostningerne ude af kontrol og tilskudsprogrammer der kræver mere og mere, planer om en drastisk skatteforhøjelse, en centraliseret kontrol med økonomien og en intolerance overfor de som protesterer, er administrationen så ikke djævleblændt forhippet på at forandre Amerika til en socialistisk nation? Bevæger vi os ikke ufortrødent væk fra det frie initiativ og foretagsomhed der har garanteret os vor friheder, cementeret vort lederskab i verden, skærpet vor konkurrenceevne og opretholdt vort repræsentative demokrati og regering? Denne periode i amerikansk historie synes at være en reminiscens af Gleichschaltung'en i Nazityskland og indeholder mange lignende handlinger fra regeringen. Hvis vi undlader at være årvågne og hvis vi ikke kan få øje på parallelerne, vil dette da blive dødsstødet for vor Forfatningsgrundlagt republik?

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Janet Levy is an activist, public speaker and writer who blogs at www.womenagainstshariah.com.