Lyt til Panteren
Ed Kaitz"Venstrefløjen blev så ideologisk knyttet til anti-amerikanisme og pro-kommunisme og troen på Den Tredje Verden at jeg mener vi har fået et problem." - Eldridge Cleaver
De vrede masser i 50'- og 60'-erne truede og intimiderede; nogle af dem benyttede endog mord. På trods af det samledes amerikanere af god vilje foran Det Hvide Hus for at være vidner på underskrivelsen af de banebrydende borgerrettighedslove.
King minder sine læsere om, at skønt "dørene til skolerne blev blokeret, og små børn blev forhånet," så "fik hyklerne ikke det sidste ord. Retfærdigheden flød videre som en mægtig flod, og fejede dem til side."
Og samtidig med at han sammenligner nutidens Tea Party vrede med misbruget, løgnene og vandalismen der karakteriserede gårsdagens George Wallace brigader så er King overbevist om, at "fremskridtet" i dag vil sejre som det gjorde i 60'erne.
De vrede ansigter vil ikke forsvinde. Men de kan heller ikke stå i vejen for fremskridt. Gårsdagen pøbelhobe var på den forkerte side i historien. Tea Party tilhængerne og deres højrefløjs medrejsende er på den forkerte side nu. Det kan ses på deres ansigter.
Mens jeg reflekterede over Kings ord, da begyndte jeg at blive påmindet om nogle af de vrede, voldelige ansigter i min egen fortid.
Tilbage i de tidlige 80'ere sad jeg i Wheeler Hall ved UC Berkeley med hundreder af andre studerende, og ventede meget utålmodigt på at se en mand der helt tydeligt symboliserede tumulten, vreden, og den altoverskyggende etos i 1960'erne: Den Sorte Panter Eldridge Cleaver. 
Cleaver kombinerede sine roller som radikal filosof og kriger for de undertrykte for at tjene De Sorte Pantere som Informationsminister kort efter sin løsladelse fra Folsom Fængslet i 1966. Cleaver nåede helt til top på den nationale scene i 1968 da han udgav en samling af hans skriverier fra fængslet, Soul on Ice, der sammenholder et glødende had til Amerika med sort befrielsesteologi, tilladelser til "oprørsagtig" voldtægt, en åndelig odyssé og en søgen efter en personlig mening i et racistisk miljø.
Måske fangede Shane Stevens fra The Progressive essensen af Cleaver's bog allerbedst da han sagde i en omtale, "Helvedet er der og dets navn er Amerika." Den rå magt i Cleavers' bemærkelsesværdige og afslørende malende sprog i Soul on Ice gjorde ham til en yndling i universitetsmiljøer, og også blandt legioner af venstrefløjsintellktuelle.
Jeg læste Soul on Ice som teenager og blev slået i gulvet af den radikale forskel mellem de voldelige og urolige gader i Cleavers tidlige ungdom og de jordbærmarker og æblehaver der omgav de støvede, beskidte veje jeg plejede at slentre på som ung på en farm.
Cleaver's liv tog endnu en voldelig drejning i april 1968 da han hjalp med til at organisere et baghold mod Oakland City Police. Det efterfølgende skyderi efterlod Panteren Bobby Huttons død, to politibetjente sårede og Cleaver blev anklaget for mordforsøg. For at undgå mere tid i fængslet, forlod Cleaver landet og drog til Cuba og andre kommunistiske destinationer som Nordkorea, Kina og Sovjetunionen, hvor han blev hyldet som en berømthed at myndighederne der også sørgede for hans underhold.
I 1975 erfarede Cleaver imidlertid på første hånd den knusende vægt af den kommunistiske stat. Han erfarede en personlig transformation der fik ham til at længes efter live tilbage i Amerika. Trods han blev hånet og kaldt en forræder af sine kolleger på venstrefløjen begyndte Cleaver åbenlyst at forsvare de amerikanske værdier og traditioner i taler og interviews da han vendte tilbage.
Mens jeg sad i mængden på UC Berkeley nogle år efter Cleavers repatriering tænkte jeg igen på hvad denne engagerede og eksotiske mand måske kunne lære mig om Amerika. Da publikum begyndt at hysse og snerre, erfarede jeg at Cleaver var ankommet.
Det er over 25 år siden, men jeg husker stadig Cleavers statelige figur mens han gik hen over scenen, uberørt af forhånelserne og hyleriet der slog ham imøde fra publikum. Da Cleaver lagde sine store sorte hænder på talerstolen hørte jeg stemmer i baggrunder der gispede af vrede og gentog i hurtig rækkefølge, "Du er en forræder, Cleaver!"
Som jeg husker det begyndte Cleaver sin tale med at forsvare de konservative amerikanske værdier med selvbevidsthed og foretagsomhed mod farerne ved overstatslig styring og kollektivisme. Kort inde i hans tale, da forhånelserne nåede utålelig højder, begyndte dusinmvis af protesterende at marchere ned af mellemgangen i auditoriet på vej mod scenen.
Da jeg sad nær podiet, vendte jeg mig for at betragte de marcherende der hoppede op på scenen, og trak et gigantisk amerikansk flag der var blevet klemt i en tyk løkke. Efter de havde trampet højydt rundt på scenen med Old Glory ( det amerikanske flag, øgenavn) , husker jeg de trampede på flaget med deres støvler og akkompagnerede kaos med en slags skrigeri af en sang.
Cleaver stod lige over mig kun et par rækker borte og iagttog anarkiet mens det udspillede sig rundt om ham. Det jeg aldrig vil glemme er den rolige værdige fremtoning denne kæmpe udviste trods den truende adfærd - ligesom en panter, som en af de protesterende snart skulle erfare til sin skuffelse.
Idet han indså at universitetspolitiet var inaktive eller forsvundet racede den tilsyneladende leder af pøblen over til et bord nær podiet, greb et kande vand, og smed indholdet i hovedet på Cleaver. Med reflekser som en erfaren champion knaldede Cleaver med et enkelt lynhurtigt jab den unge mand så han røg udover scenen, og så ventede han blot på de næste.
Mens de venstreorienterede bøller lavede ravage nær ved Cleaver og tilsyneladende fik betænkeligheder om dere næste træk, ankom universitetspolitiet endeligt og ryddede scenen efter en kortvarig slåskamp. Cleaver fortsatte sin tale, men jeg var så overvældet af begivenhedernes hurtige voldelige rækkefølge at min hukommelse selv i dag lader mig være noget i tvivl om det videre forløb.
Adskillige år senere mødtes Cleaver med redaktørerne af Reason Magazine, for et uddybende, oplysende og til tider temmelig præcist interview om den nyere amerikanske historie, farerne ved velfærdsstaten, ideologiens rolle i politik og hvad han havde lært da han levede under de socialistiske styrer i udlandet.
Cleaver erfarede som det vigtigste at "det er en egenskab h
os mennesker når de forsøger at nedbryde noget, så er de ikke tilstrækkeligt opmærksomme" på forbindelsen mellem ideologien og "den regeringsform der skabes ved den ideologi." Som Sort Panter havde han studeret marxismen på 'papir' og Cleaver var dårligt forberedt til at erkende hvor effektivt staten klarer at knuse det selvsamme individid som Cleaver havde haft til hensigt at befri.
os mennesker når de forsøger at nedbryde noget, så er de ikke tilstrækkeligt opmærksomme" på forbindelsen mellem ideologien og "den regeringsform der skabes ved den ideologi." Som Sort Panter havde han studeret marxismen på 'papir' og Cleaver var dårligt forberedt til at erkende hvor effektivt staten klarer at knuse det selvsamme individid som Cleaver havde haft til hensigt at befri. Da han af Reasons redaktører blev spurgt om regeringens velfærdsprogrammer resulterede i skade eller hjælp til modtagerne. havde Cleaver denne kommentar:
Jeg mener mit liv spænder over hele vefærdsstatens æra. Jeg blev født i 1935. Jeg kan huske at mennesker var skamfulde over at være på velfærdsydelser og modtage socialhjælp og alt det der, men vi skabte en situation hvor sorte i vid udstrækning, og en masse andre grupper, såsom ældre, børn og en masse fattige hvide endte med at blive tøjlet af de politiske kræfter, især det Demokratiske Parti. I tilgift for forbundsydelserne som vi nu er afhængige af, forpligtede vore ledere sig til at få de sortes stemmer overført til det Demokratiske Parti. Således blev vi sat i en negativ spiral i det økonomiske system. Vi blev afhængige af forbundsbudgettet - en meget prekær situation, fordi når de politiske vinde skifter, så kan vi få vort udkomme fjernet.
Cleaver mente at løsningen på den form for afhængighed af det Demokratisk Parti er ved en række af private sektorer der kan hjælpe med til at bringe disse grupper ind i et mere positivt forhold til det økonomiske system:
Hvis vi gør det gennem Staten, som for eksempel præsident Roosevelt gjorde med New Deal, så forøger man Statens magt....Jeg ønsker ikke at se regeringen få kontrol over det økonomiske system som et hele og dermed livsudkommet hos alle mennesker, fordi jeg har set det og det er ikke ønskværdigt.
Da Cleavers "store brændede ønske" var at "hjælpe med til at udvide menneskehedens frihed," var han i stand til at genkende de skadelige virkninger af Demokraternes velfærdsstats ønsker på de sorte befolkning herhjemme.
Eldridge Cleaver døde i 1998, men i dag sammenligner skribenter som Colbert King amerikanerne med de som blot er alarmerede, som Cleaver var, over væksten i Big Government med racister, hyklere og mordere der stod i vejen for borgerretighedslovgivningen. Dette er en uheldig og uhensigtsmæssig anklage da Tea Party fænomenet blot er rettet mod at hæmme den hurtige forøgelse af Staten, ikke mod nogen borgerrettighedslovgivning.
Som Eldridge Cleaver forstod, når individet er knust, således er også hans selvrespekt og selvbevidsthed. Siden LBJ's Great Society initiativer er milliarder af dollars blevet brugt på at forøge Staten i relation til de fleste sorte amerikaneres individuelle liv. Er Colbert King tilfreds med resultaterne? Er socialiseret lægehjælp ligeså vigtigtfor det sorte samfund som de voldsomt forøgede antal børn der vokser op uden en fader i hjemmet?
Tilbage i 1947 blev Mahatma Gandhi stillet et spørgsmål om muligheden af en statskontrolleret økonomi i det nyligt uafhængige Indien. Gandhi svarede:
Det er "frygten for friheden og ansvarligheden" sagde Tzvetan Todorov der skaber "det totalitære systems tiltrækning."Jeg kan se en forøgelse af statens magt med den allerstørste frygt, fordi skønt det ser ud til at man gør noget godt ved at minimere udnyttelse, så er det den største skade for menneskeheden om man ødelægger individualiteten, der er al fremskridts rod. Vi kender så mange tilfælde hvor mænd er gået ind for godgørenhed, men ingen, hvor Staten virkelig har levet for den fattige.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar