Lovliggør det
Tre problemstillinger fra de seneste nyheder som selv en kynisk slyngel som jeg aldrig troede ville kunne blive løst:
• Tidligere Speaker Nancy Pelosi har frivilligt overladt posten til John Boehner, og derved undgået det så grimme, men gennemført radikale skuespil med Republikanske stormtropper der indtager Capitol med magt.
• Nicolas Cage er det lykkedes, på en eller anden måde at lave en film der er værre end hans sidste elendige film (The Wicked Man) - og den nye frygtelige (Season of the Witch).
• Pat Robertson går ind for at lovliggøre marihuana, pot.
Som Hunter S. Thompson plejede at sige, "Vi lever i besynderlige farlige tider." Det er sandt. I sidste måned fortalte grundlæggeren af Christian Broadcasting Netværk sit TV-publikum at marihuana burde lovliggøres. Ikke fordi han selv har udviklet en mærkelig ny værdsættelse af Cheech og Chong filmene, men det fordi, med hans egne ord, "det ødelægger de unge mennesker. Unge mennesker kommer i fængsel, de kommer derind meget unge, og kommer ud som hårdkogte forbrydere."
Der er blot et lille problem ved det. Pat er ligeså forvirret over kendsgerningerne som Kirstie Alley er over en salatskål. Tilsyneladende tror præsten Robertson, at staterne fængsler teenagere der tager et par sug af en joint.
Vi låser mennesker inde der har taget et af sug af en marihuanacigaret og det næste vi kan se er at de får en minimumsdom på 10 år....
KENDSGERNINGEN ER: Ingen kommer i fængsel i 10 år for at par sug på 'den magiske drage', selv i nogle stater med "3 domme =livstid" lovgivning. De hårdeste domme vedrørende stoffer er for at handle med dem. Hvis det nu var sådan som hævdet, så var det et af de øjeblikke hvor man lige holder øje med kalenderes for at se om det er Omvendeslev Dag, eller man kan spekulere på om man drejede forkert ved Albuquerque, og endte i et aller andet skørt parallelt univers.
Det plejede at være sådan at de eneste der gik ind for lovlig pot var de halvstegte fans af The Big Lebowski, og visse Noblepirs vindende økonomer. Nu til dags er de eneste der mener marihuana bør lovliggøres de prominente i Obama administrationen, en husmor der slår græs, og Bryggeribranchen (fordi de virkelig er bekymret for dit helbred).
Langt mere skørt - jeg mener kontroversiel - er forslaget om at lovliggøre alle stoffer.
Endnu noget helt gak-gak som nåede overskrifterne i denne måned var den konservative klogeåge og tidligere narkohandler John McWhorter's artikel i New Republic, hvor han, som Storbritanniens tidligere Narko Tsar, Bob Ainsworth (briterne staver zar med ts fordi de får dem til at forekomme mere overlegne) gik ind for lovliggørelse af ALLE stoffer. McWhorter bemærker at Amerika har to store problemer: Stoffer og racepsrøgsmålet. Han er kommet frem til en løsning på dem begge: Afslut den endeløse krig mod stofferne.
Uden Krigen mod Narko ville der i løbet af en generation ikke være noget "sort problem" i United States. Hvis der ikke er mulighed for at sælge stofferne på gadehjørnerne da ville de sorte unge mænd der kommer ud på dette sidespor i stedet blive nødt til at få et lovligt arbejde. Helt sikkert. De som siger det modsatte har sådan cirka ligeså meget tro på menneskets vedholdenhed og opfindsomhed som de der mente, at når kvinder mistede deres 5 års velfærdsydelse, ja så ville ende med at gå frysende rundt på fortovene.
Dette er hvad vi ved: Krig mod sociale problemer (fattigdom, stoffer, dårlig uddannelse, teenagegraviditeter) virker ligeså godt som professor Clark Stanley's Slangeolie Salve, og kun en anelse bedre end, vore offentlige skoler. Forbud gavnede kun Al Capone. Hvorfor ikke gøre et forsøg? Den store fare er, at lovliggøre heroin mv. som vil forvandle Amerika til et land af uduelige slappe junkier -- noget lig Seattle. Jeg er ikke så sikker på jeg har noget imod det. Tænk på alle hipsterne der vil være alt for påvirkede til at kunne stemme. Muligvis vil det også kunne frigøre masser af jobs til mennesker som jeg, som bare ikke har nogen brugbare evner, så derved har vi også løst arbejdsløshedsproblemet.
Vi kunne da forsøge det først i min hjemby St. Louis. Lad os give det fem år. Hvis St. Louis opløses i en slags dystopisk mareridt, hvor alle bliver pistolsvingende junkier og røver alle og enhver for at kunne købe stofferne (med andre ord, hvis det fortsætter som hidtil), så kan vi kalde pilotprogrammet en succes. Hvis det bliver værre.....ja, hvordan kan det egentlig blive værre?
Men på den anden side, vi har netop løst nationens tre uoverstigelige store problemer, stofferne, racespørgsmålet og arbejdsløsheden. Nu skal jeg have en øl, før Præsidenten erklærer krig mod Pabst (ølmærke).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar