Islam på kollisionskurs
Amil ImaniDa han blev spurgt, hvorfor det store flertal af egyptere, efterkommerne af en storslået før-islamisk civilisation, taler arabisk fremfor koptisk, svarede en førende egyptisk historiker. "Fordi vi ikke har nogen Ferdowsi." Det er den persiske digter fra det 10. århundrede og forfatter til Shanameh (Kongernes Bog) der genoplivede ikke blot det persiske sprog, men også persisk identitet. Ferdowsi er kendt for sit arbejde med at frelse det persiske sprog, og historie fra glemselen. Nogen har sag at Ferdowsi er Irans Homer.
Dobbelt så lang som Homers Illiaden og Odysseus tilsammen blander Shahnameh Irans oldgamle myter og legender med beretninger om større begivenheder i dets fortid. De 55000 rim i poesi, skildrer den iranske verdens historie fra dets skabelse til da det Persiske Imperium faldt i det syvende århundrede.
Den barske succesfulde underkastelse af det persiske folk under de arabiske invasionsstyrker skærpede arabernes appetit for yderligere erobringer. De drog mod alle andre steder i den civiliserede verden - til Egypten, Syrien, Levanten og med tiden helt til Wiens porte. Råhed og terror var deres politiske virkemidler.
Ud af alle de folk som blev erobret af araberne i det syvende århundrede er perserne det eneste der kan prale med en stor littteraturarv på deres oprindelige sprog, som blev benyttet før erobringen. Det persiske sprog, kultur og traditioner har været Irans skjold mod de muslimske horder og deres barbariske islamiske ideologi i de sidste 1400 år.
Ruinerne af oldtidsbyen Persepolis
På engelsk er dette sprog historisk kendt som "persisk," skønt nogle persisktalende der er flyttet til Vesten fortsætter med at benytte det ukorrekte og utilstrækkelige ord "Farsi." Farsi anses, i noget linguistisk litteratur som navnet på det sprog der blev benyttet såvel af iranerne og af fremmede forfattere. Men faktisk er Farsi den arabiske form af det oprindelige ord Parsi. På grund af manglen på p i standard arabisk, blev ordet Farsi født. Academy of Persian Language and Literature, har erklæret at navnet "Persisk" er mere passende, da det har en længere tradition i Vestens sprog, og bedre udtrykker sprogets rolle som en markering af kulturel og national sammenhængskraft.
En opgørelse over den iranske civilisations indflydelse på verdens kulturer er ikke hovedformålet hos denne skribent, og er ude af trit med denne artikel. Det er imidlertid vigtigt at demonstrere det væsentlige synspunkt af, hvordan Islam har været på kollisionskurs med store gamle civilisationer såsom Egypten, Persien og mange flere fra dens indstiftelse og til nu. Ligesom islam brutalt erobrede og med voldsomhed hindrede en af hovedkilderne for fremskridt i gamle dage er Islam forblevet en trussel mod Vestens civilisation og på ethvert fremskridt i et civilt samfund i det 21. århundrede. Det har kræfterne til at forårsage en voldsom ødelæggelse og retardering af tankegange, som vi har set det i de sidste tre årtier i Iran og andre steder. Alle og enhver oplyst borger på denne planet der bekymrer sig om frihed, menneskerettigheder og fremskridt bør tage denne tydelige og tilstedeværende fare meget, meget alvorligt.
Egypten er en af kronjuvelerne i oldtidens verden, rig på kultur og fyldt med illustrative oldsager. Ulig perserne blev ægypterne fuldstændig arabiserede og har kun lidt eller ringe nostalgi for deres oldtid. Islam har domineret ægypternes liv. Pew's Global Attitude Project undersøgelse viser at egypterne vil have mere islam i politik.
Da muslimerne erobrede Egypten bestod befolkningen af kristne koptere, og man vurderer at der har været cirka ni millioner ved invasionens begyndelse 641 ad). I dag udgør kopterne 15-18% af Egyptens befolkning. De arabiske erobrere påtvang en særskat, kendt som jizya, på de kristne, der fik status af dhimmis. Egyptiske konvertitter til islam, fik til gengæld status af mawali.
Fra starten sagde profeten Muhammed ganske tydeligt, "Der er ingen tvang i religion" Han bekræftede yderligere denne formodning: "For dig, din religion, og for mig, min religion." Men ligeså snart han havde samlet tilstrækkeligt med magt krænkede Muhamad disse udtalelser og begyndte at påtvinge sin tro og sin levevis på andre med sværdet. Ydermere fortsatte han med at se bort fra sin egen lære ved at svinge sværdet over "bogens folk," -- jøderne og kristne. Han lod dem kun overleve hvis de konverterede eller gik ind på at betale de hårde religiøse skatter der udgør jizya.
Jeg tror at mennesker i Vesten og i Amerika er begyndt at kunne se Islams sande ansigt, og den fare den udgør for de sekulære demokratiske samfund. I fortiden lykkedes det for islam i store træk at erstatte den storslåede persiske civilisation med et primitivt snævertsynet, diskriminerende trossystem. Nu for tiden, er islams mål endnu engang og med fornyet styrke at ødelæggen en anden civilisation -- den jødisk-kristne civilisation, en civilisation der udgør en levende bevis på falskheden i den primitive og tilbagestående islamiske tro. Islamofascismen udgør en klar og åbenbar fare -- ikke kun for Vestens civilisation, men for hele den civiliserede verden, som det kan bevises ved de herskerne islamiske styrer i Iran, Sudan, Somailia og Saudiarabien.
Med opstanden nu for tiden i Egypten er holdningen til en hurtig fremgang for at 1,5 milliarder mennesker kan komme ud af analfabetisme og en 7. århundredes form for barbari og ind i det 21. århundrede med vestlige standarder for demokrati, helt og aldeles umuligt. Over 60% af den 'Muslimske Verden' (undtagen Iran) er præget af analfabetisme og kun trænet i at læse Koranen. Jeg tror først og fremmest at vi skal befri det iranske folk, trække dem ind i vor vestlige civilisation og erklære Islam som en forfejlet ideologi der virkelig har haft fallit i Iran.
Ligeså meget de demonstrerende i Egypten er imod Hosni Mubarak som de er imod hans tyranniske regime så har de intet imod at Sharia lov praktiseres i deres dagligliv., Modsat Iran i 2009 da de protesterende var ligeså meget imod Den Islamiske Republik som de var imod Sharia islam. Faktisk var de fleste af protesterne mod selve Islam. Folket har oplevet og erfaret hvilket primititvt og fejlfyldt trossystem Islam er, og de har til hensigt at forlade det for altid. Faktisk repræsenterer millioner af de iranske protesterende hele spektret af samfundet i deres krav om en forandring fra det undertrykkende islamiske teokrati til et åbent verdsligt demokrati.
Der læses og læres udenad, men kun i Koranen
Unge veluddannede iranere især i byerne er blandt de mest ihærdige tilhængere af demokrati i verden. Mange betragter Amerika som det land der udgør det største håb for spredningen og beskyttelsen af de store idealer om demokrati. På en måde føler iranerne et nærmere tilknytningsforhold til det demokratiske Israel, end med alle deres arabisk muslimske diktatoriske nabolande.
Selvom om Islam blev påtvunget Iran for ca. 1400 år siden, har iranerne stor kærlighed til deres egen oldgamle ikke- arabiske identitet og har aldrig helt og aldeles ovegivet sig til den arabiske kultur. Under de blodryppende krige påbegyndt af den nu afdøde diktator fra Irak, Saddam Hussein, mod Iran, stillede alle de arabiske stater sig på "Slagteren fra Bagdad" side mod Iran. Israel var det eneste land i Mellemøsten der forbelv neutral og faktyisk hjalp Iran med kampen. Vi iranere glemmer ikke være venner, men vi husker også vore fjender.
Selvom jeg er bekymret for at Det Muslimske Broderskab vil overtage denne skin-populære revolte i Egypten er jeg også forhåbningsfuld for at de iranske patrioter vil se de egyptiske demonstrationer og blive inspireret til at gøre endnu et forsøg på at vælte det forhadte mullahkrati i Iran.
http://www.americanthinker.com/2011/02/islam_on_a_collision_course.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar