Dennis Prager
Her fornylig tilegnede jeg min klumme i Jewish Journal of Los Angeles til en anayse af, hvorfor de fleste jøder tror mennesket i bund og grund er god, trods den kendsgerning, at denne holdning hverken er fornuftig eller særlig jødisk. Jeg har undervist og skrevet om judaismen hele mit liv, og jeg er aldrig stødt på en eneste normativ udtalelse i de 3000 år med jødiske nedskrevne beretninger, der formodede at mennesket i bund og grund er god.
Som jeg forventede var reaktionen - tilsyneladende alle fra venstreorienterede jøder - helt og aldeles negativ. Næsten en hel side i avisen var tilegnet breve der angreb mig. Et af syv breve - fra en prominent Hollywood manuskriptforfatter - var på grænsen til det rene hysteri.
Spørgsmålet er hvorfor mon?
Hvorfor ville venstreorienterede som helhed og jødiske venstreorienterede i særdeleshed - med baggrund i jødernes enestående rædselsvækkende historie underlagt andre menneskelige væseners luner - reagere så voldsomt mod nogen der skriver at mennesket i bund og grund ikke er god?
I min oprindelige artikel kom jeg med en forklaring: Lige siden Oplysningstiden, har den verdslige verden måttet tro på mennesket, (eller "menneskeheden")fordi hvis man ikke tror på Gud, og man ikke tror på menneskeheden, da bliver man alvorligt skuffet.
En af kritikerne åbnede dog mine øjne for en endnu dybereliggende årsag til at venstreorienterede ikke anerkender at mennesker ikke er gode.
Her følger, hvad han skrev:
"Hvor ville verden dog være yderst trist hvis vi alle troede, som Dennis Prager, at menneskeheden er ubehjælpelig ond."
Her følger hvad jeg svarede:
"Jeg skrev ikke at mennesket ifølge naturen er ond. Jeg skrev at han ikke nødvendigvis er god. Og jovist, det er med til at verden er så trist. Det gør sygdom, jordskælv, døde og al den uretfærdige lidelse i verden også. Sørgelige kendsgerninger er dog stadig kendsgerninger."
"En afgørende forskel på karakteren hos venstreorienterede og liberale" konkluderede jeg, "er deres aversion mod at anerkende sørgelige kendsgerninger."
For nogle år siden gjorde en kvindelig forfatter, hvis navn jeg desværre har glemt, mig første gang opmærksom på dette. Hun skrev om venstreorienterede der forkaster mange kendsgerninger om naturen hos mænd og kvinder. Hun benyttede det franske udtryk "les faits de la vie" - livets kendsgerninger.
Undskyld denne illustration den er da ganske morsom ikke? (synopsis-kommentar)
Venstrefløjen, skrev hun afviser les faits de la vie.
Det tror jeg er rigtigt af to årsager.
For det første som med min korrespondance foroven viser er mennesker på venstrefløjen uvillige til at acceptere det triste og smerten som anerkendelsen af sådanne kendsgerninger vil medføre. Venstrefløjen er ofte kendetegnet ved at undgå 'smerte.' Det er en hovedårsag til at venstrefløjen ikke bryder sig om kapitalismen og det frie marked. Det Frie Marked skaber vindere - og tabere - og venstrefløjen kan bare ikke klare den kendsgerning at nogle mennesker vinder og andre taber.
Denne modvilje mod at der er 'tabere' udtrykkes også på mikroniveau. Mange venstreorienterede er imod at børn leger konkurrenceprægede lege og sportsgrene fordi de jo kan 'tabe' - undertiden ret så markant. Der er derfor mange skoler nu betoner "samarbejde fremfor konkurrence." De ønsker ikke at børn erfarer smerten ved at måtte 'tabe,' og langt mindre 'tabe' med mange point. Det er også derfor venstreorienterede introducerede den absurde ide at man skal give sportstrofæer til alle børn der er med, uanset om de vinder eller taber. Gud forbyde, at det kun er vinderne der får trofæer; for de børn som ikke vinder kan jo føle smerte.
For det andet lever venstrefløjen af teorier og dogmer, hvori livets kendsgerninger bare har at passe ind i. Det er derfor venstrefløjs ideerne er det rene ønsketænkning. Skønt ingen af forklaringerne slår til, da forstærker de dog hinanden.
Her følger fire beskrivende udtalelser, der afvises af venstrefløjen, af disse to indbyrdes selvforstærkende grunde:
- Mennesker er faktisk ikke gode. Venstreorienterede afviser dette fordi A) Det giver for megen smerte at skulle acceptere det, og B) Det underminerer det venstreorienterede dogme om at mennesker gør elendige ting på grund af udefrakommende kræfter - Fattigdom, Kapitalisme, Racisme og så videre.
- Mænd og kvinder er i sagens natur forskellige.Venstreorienterede har afvist den ide, fordi nogle af forskellene vækker for store følelsesmæssige problemer til at man kan acceptere det. Mænd drives af naturen? Alt for oprørende. Kvinder længsel måske mindre efter, og har mindre interesse i matematik og ingeniørarbejde? Kun en sexist som Harvard præsidenten Lawrence Summers ville sige noget sådant. Ydermere er den holdning, at mænd og kvinder i sagens natur er vidt forskellige med til at krænke venstrefløjens grundlæggende princip om lighed. Mange på venstrefløjen indrømmer at de ikke vil tale om forskellene på mand/kvinde fordi det altfor let kan føre til ulighed mellem kønnene.
- Sorte mænd begår proportionelt flere voldelige forbrydelser i Amerika. Venstreorienteredes reaktion på denne smertelige kendsgerning er at sætte etiketten racist på den som fremhæver det, og håne det amerikanske samfund for at være racistisk, fordi der fler sorte mænd i fængslerne, end på college.
- Forenede Nationer er et moralsk morads. Lige siden FN' oprettelse i 1945 har venstreorienterede sat mange af deres forhåbninger om en fredelig verden på FN. At FN har vist sig at være meddelagtig i ufred, fremfor en forhindrer af vold er en kendsgerning som venstrefløjen bare synes er altfor smertelig at anerkende. Og den krænker venstrefløjens tro på, at nationalismen er ond og at internationalismen er den sande løsning.
Det er en almindelig holdning at når mennesker bliver ældre, ja så afviser de mange af venstrefløjens ideer, som de ellers troede på da de var yngre. Dette er sandt, og en grund er åbenbar her: Mens vi bliver ældre, da forliger vi os med de smertelige ting ved selve livet.
Dennis Pragerhttp://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=228809
Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show and is a visiting fellow at the Hoover Institution at Stanford University. He is the author of four books, most recently "Happiness Is a Serious Problem" (HarperCollins). His website is www.dennisprager.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar