Imperialismens ansigter

Amerikansk Imperialisme, Obama metoden

James Lewis

Når det drejer sig om  imperialisme så er det svært for selv velmenende imperialister at få øje på den. De fleste sovjetrussere var overbeviste om at de blot spredte fred og kærlighed til Østeuropa og Kina, selvom de benyttede artilleri og tanks. De vidste inderst inde, at KGB Staten kun var noget midlertidigt indtil alle de underlagte folk kunne blive uddannet tilstrækkeligt til at gennemføre den sande kommunisme på jorden.

De havde denne overbevisning tilfælles med de romerske legioner, der erobrede verden rundt om Middelhavet og med de victorianske missionærer i Afrika og Indien, der også var overbevist om at de blot spredte civilisationen til de tilbagestående folkeslag på jorden.

Marx' missionærer

Sådan har det altid været.

Det morsomme med Barack Obama's sejrsrejse til sine kammesjukker i Trinidad og Tobago er at de alle er under indflydelse af en Karl Marx, der tilfældigvis er en klassisk europæisk imperialist. Ægte Marxister gør ikke meget væsen ud af det. Det gjorde Sovjet heller ikke.

(Udover det at Karl Marx også var en bindegal racist helt ind til benet) 

Sammenbruddet af USSR og Mao's Kina efter 1989 viste sig at være svineheldigt for Vestens Marxister. De kunne nemlig nu holde sig adskilt fra den åbenbare blodige kommunistiske imperialisme. Ved at rejse fra Vest- til Østberlin, og kunne betragte Vestens luksus forvandles til stalinistisk fattigdom, se det var lidt for belastende. Efter Gorbachev og Reagan kunne de lade som om at de aldrig havde stået på ondskabens side.
 

Det vi kan betragte med Barack Obama er Venstrefløjstroens triumf over historiens brutale kendsgerninger. Det er lykkedes Venstrefløjen at få smidt sin egen blodige fortid  langt ned i et rummeligt sort hul . I stedet oplæres studerende i dag i Howard Zinn's A People's History of the United States, en gennemført ensidig fortælling om alle de dårlige ting i Amerika i de sidste fire hundrede år. Zinn's titel på bogen fortæller os, at traditionel amerikansk historie aldrig drejede som om det ægte folk. Når vore halvhjernede berømtheder i Hollywood forhåner og slår USA så er det, fordi de er blevet opdraget i rigelige mængder af en sådan selvhadende historiefortælling. De tror de kender sandheden, selvom deres hjerner blot er blevet vasket og centrifugeret.

De sande venstrefløjsere samler på andre folks uretfærdige behandling, en efter en, og gemmer dem i deres erindring i årevis. Det er sådan de karakteriserer sig selv mentalt som De Gode Mennesker der er uenige med De Onde. Det er derfor de altid er beredte til at dæmonisere de som er uenige med dem. Ligesom Barack og Michelle, er de fuldstændig overbevist om deres egen selvretfærdighed. De ender med at de fremme den marxistiske imperialisme.

Derfor.... er Barack Obama ved at blive en socialistisk imperialist -- altsammen af de højeste moralgrunde - men det behøves vist ikke nævnes. Disse 'kærlige' møder med Chavez og Ortega viser, at de nu har samme ånd. At lytte til deres standard beretninger er ikke nogen nyhed for BO, fordi dem kan han recitere fra hukommelsen.

Hvilket betyder, at de alle er indoktrinerede ofre for en forbavsende vred, tysk ideologi fra den tidligste del af det 19. århundrede, en ide om et fuldkomment samfund der skulle være et verdenserobrende Bismarck's Reich, hvor alt blev dikteret fra toppen og nedefter af den selvudnævnte Herskende Klasse.

(Bemærk: Ordet "Reich" = Imperium, som i imperialisme. Bismarck var ligeglad med om nogen bemærkede det.)

Nu får verden at vide, at valget af en sort mand i Amerika er en kæmpesejr for Fremskridtet -- hvilket altid betyder det marxistiske fremskridt af de som benytter det ord. Det er det som Obama bliver ved at fortælle hele verden igen og igen. Se på mig, Verden! Jeg er Fremskridtet!

Gæt hvad alle de postkoloniale regimer gjorde i Den Tredje Verden da de europæiske kolonister endelig trak sig tilbage og hjem? De post-koloniale herskere var for de flestes vedkommende marxister på den ene eller ande måde, fordi de havde gået på uddannelsessteder i London, Paris og Moskva hvor Europas Herskende Klasse modtog sin grundindoktrinering.

Derfor afprøvede de marxismen da de vendte hjem.

Jawaharlal Nehru forsøgte at indføre den britiske Fabian Imperialisme i Indien, med katastrofale resultater. Kwame Nkrumah forsøgte sig i Ghana, Jomo Kenyatta i Kenya. I den arabiske verden, forsøgte Gamal Abdel Nasser at inføre verdslig arabisk nationalisme med en socialistisk drejning i Ægypten, Syrien og Libyen. Robert Mugabe praktiserer stadig post-kolonialisme i Zimbabwe, der nu er fastlåst i et miserabelt misregimente med racemæssige syndebukke, med fattigdom og sult.

Alle disse post-koloniale tyranner var helt uden for kritik af venstrefløjen, fordi de var sorte eller brune, eller blot farvede. Selv i dag kan venstrefløjen ikke få sig selv til at afvise Mugabe og de sudanesiske folkemordere uanset, hvad de foretager sig. Det er derfor 100 lande i Durban II fordømte Israel som værende racistisk. Afrikanerne, araberne, kineserne, inderne kan ikke være racister selv om de er det. Det er derfor Obama bare ikke kan få sig selv til at sige fra overfor sorte slavehold i Afrika og Mellemøsten. Snarere tvætimod. Kong Abdullah, denne kamelridende ødelægger fik et dybt og respektfuldt buk af vor Præsident, hidtil uset i amerikansk historie.

Således overtog de post-koloniale herskere over hele verden den europæiske marxistiske imperialisme, og forsøgte at gennemtvinge den i den underudviklede verden. Pol Pot var oplært i Frankrig af det franske kommunist parti, og besluttede virkelig at være en revolutionær i Cambodia ved at dræbe en million almindelige mennesker, især de farlige intellektuelle -- de som havde briller. (læs denne artikel på synopsis) Mao Zedong fik sin lærdom i Moskva, den gamle hovedstad i det Kejserlige Zarrige.

(Bemærk: Czar = Kejser, som i Kaiser og Cæsar,)Note: Czar = Emperor, as in Kaiser and Caesar. Imperialism.). 

Disse stjernestuderende fra Europas elite institutioner spredte deres neo-imperialistiske tro til Den Tredje Verden. Men troen virkede bare ikke, udover at den holdt de post-koloniale tyranniske herskere oppe i et liv i luksus og magt. Det er derfor radikal Islam har fået et comeback -- fordi den post-koloniale socialisme brød sammen. Islamisk vrede er en reaktion på den sekulære marxistiske imperialisme der blev prædiket af de post-koloniale regeringer. Prøv at gætte? Jo, radikal islam er blot imperialisme under et andet flag. Flagene skiftes ud, slogans forandrer sig, det gør imperialismen ikke.

I dag marherer FN under banneret med sloganet "Red Planeten," et grønt slogan som er blevet fostret .....i lyserøde Europa. Bedraget med den globale opvarmning er et klassisk imperialistisk propagandanummer, skabt for at give magt til den Grønne imperialisme. Det er ingen hemmelighed. Spørg blot Maurice Stong og Gyorgyi Soros.

Efter Sovjetunionens fald opdagede nogle af de underudviklede regioner dynamikken i det frie marked -- da handel og individuel foretagsomhed er smukke universelle menneskelige igangsættere. Østeuropa, dele af Kina og visse latinamerikanske og afrikanske lande begyndte at komme ud af fattigdommen. De opdagede deres egne styrker.

Nu måtte marxist imperialisterne omgruppere sig, og danne en front igen - i Venezuela, i Nicaragua og måske Brasilien.

Det er Barack Obama's gode gamle kammerater, fordi Obama selv er en post-kolonial imperialist. Det er derfor "Min faders drømme" hylder hans kenyanske socialistiske far, og ikke hans hvide moder fra Kansas. Præsident O er en socialistisk imperialist af overbevisning, men ikke helt så omtåget som Jomo Kenyatta's socialisme, der kun bragte elendighed til Kenya.

Vi må dog ikke kalde deres ideologi socialistisk imperialisme. Ifølge Lenin, da kan socialister ikke være imperialister. På venstrefløjen regnes Lenin's mening om det emne som udtømt.

Derfor ... er Præsidenten for USA på en anti-imperialistisk tour i Europa, Trinidad og Tobago og senere tager han til Mellemøsten. Men da han inderst inde er en marxistisk imperialist, så er dette virkelig en anti-imperialistisk US imperialist tur.

Har du fattet det?

Spørgsmålet er nu, hvilke lande der er blevet politiske voksne i visdom til at gennemskue disse lag på lag af bedrag? Hvis de bliver sukret ind i den seneste (racistiske) version af marxismen, vil det kun komme til at skade dem fremover. Ideologien giver ikke mad til sine børn, som selv Fidelisterne nu ved. (læs denne artikel på synopsis) Det ender med at suge al kraft ud af dem.

Endeligt så kræver en anstændig regering et engageret og tænkende vælgerkorp. Som Lincoln sagde det "du kan ikke narre folke hele tiden."

Når jeg tænker efter så er det netop det der gælder også for  amerikanske vælgere.

Gad vide, hvornår de indser de er blevet snydt?