Spin og fordrejning a la Castro

Fidel's kommunistiske spin

Ralph R. Reiland

I det mindste i nogle få øjeblikke i her forleden kunne vi opleve det besynderlige af Præsident Obama lød mere som en kollektivist end selveste Fidel Castro.

Med en forbundslønningsliste der er steget med 200000 stillinger og den private sektor der har mister 7.8 millioner jobs siden recessionen begyndte, fortsætter Obama med agressivt at skubbe på for en dagsorden med højere skatter og flere reguleringer af de som skaber arbejdspladser indenfor den private sektor.

I mellemtiden har Fidel Castro, Cubas pensionerede diktator, sluppet en 'anti-stats, 'anti-kommunistisk' bombe under et interview med Jeffrey Goldborg korrespondent for the Atlantic.

Da hr. Goldberg spurgte Castro om han mente den cubanske model stadig var værd at udbygge, svarede Fidel, "Den cubanske model virker heller ikke længere for os."

Hr. Castro undskyldte også under interviewet for hans regimes behandling af bøsser, og fastslog at Iran bindegale præsident Ahmadinejad burde holde op med "at nedgøre jøderne," og udtrykte anger over, at han forsøgte at overbevise Khruschev om at han skulle atombombe USA.

Nogle få dage senere, i den verdensomspændende omtale af hans nye tilgang til kommunismen, sagde Castro, at han var blevet citeret helt korrekt, men misforstået.

"Faktisk var meningen af mit svar præcist det modsatte af hvad amerikanske journalister har forstået vedrørende den cubanske model," påstod Castro i denne gevaldige kovending. "Min holdning, som hele verden ved, er at det kapitalistiske system ikke længere duer for USA og for verden. Hvordan kunne et sådant system så arbejde for et socialistisk land som Cuba?"

Med andre ord, "den cubanske moder virker heller ikke længere for os," betyder altså at "det kapitalistiske system ikke længere duer for USA." Det er jo helt skørt, men det er den slags slående løgne der er en diktators måde at ræsonnere på, og som han tror han kan slippe afsted efter at have brugt et helt liv på at gøre dissenter tavse med kugler og fængslinger.

Idet han er vant til en befolkning af nikkedukker der er angste for at gøre andet end nikke i ren underkastelse, da kunne Fidel ligeså godt påstå at det han faktisk sagde i Goldberg interviewet var at Ahmadinejad elsker jøder, at Cuba altid har behandlet bøsser pænt, og faktisk, at hans bedste venner er gennemførte ikke-skabs bøsser, og at han skulle have presset Khruschev hårdere for at atombombe USA.

Han kunne føje til at cubanerne klarer sig bedre økonomisk end nogensinde før. Hvorfor dog ikke, når nu gennemsnitscubaneren tjener hele 67 cents om dagen?

Under alle omstændigheder da viser de jordnære begivenheder, at Fidel fortalte sandheden for første gang da han sagde at ønationens lyserøde økonomiske model bare ikke virker.

I sidste måned lagde Raul Castro, Fidels bror og Cubas nuværende diktator mere vægt på fiaskoen ved Cubas socialisme ved at sige, "Vi skal for evigt fjerne den holdning at Cuba er det eneste land i verden hvor man kan leve uden at arbejde."

Her går det godt!

Til en begyndelse vil mere end en halv million statsansatte arbejdere blive fjernet fra regeringens lønningsliste i løbet af de næste seks måneder, erklærede Raul og de vil blive sendt ud for at finde et arbejde i de nye halv-lovlige og nye semi-opmuntrede private virksomheder som ikke findes for nuværende.

Mere end 85% af Cubas 5,5 million arbejdere er på statens lønningsliste. Raul Castro siger at en million af disse statsansatte, over 20% på lønningslisten, er overflødige.

Landets eneste autoriserede fagforening sang lydigt med på sangen, "Vor stat kan ikke opretholde de oppustede lønningslister."

New York Times', John Kavulich, senior rådgiver for U.S.-Cuba Trade and Economic Council, en privat gruppe der giver information til amerikanske virksomheder om Cubas handelsmiljø, stillede et godt spørgmål om Cubas skifte fra officiel anti-kapitalisme til en slags igangsætter holdning: "Den cubanske regering vil tillade, og derfor opmuntre mennesker til at gå igang med mulighederne i den private sektor. Hvad mon der sker når nogle mennesker bliver rige?"

For at sikre at ingen bliver for rige undtagen Castro brødrene, (Forbes Magazine satte i 2006 Fidel på listen over verdens rigeste, men en anslået sum af 900 millioner dollars, fra 550 millioner i 2005) har det cubanske regime har sat et meget tætsluttende låg over den mængde økonomisk frihed der vil blive tillade i Cubas private sektor.

Sammen med planen om at fyre 500000 offentlige ansatte og endnu 500000 på et senere tidspunkt, vil der blive givet ordre til endnu et middel til "afnationaliseringen af skønhedssaloner og frisørsaloner, hvis de har mere end tre stole," forklarer George Will. "Med mere end fire, da er de regeringens."

Således, i den reneste form, afsløres en tydelig demonstration af det ufornuftige i central planlægning. En million mennesker skal fyres fra deres regeringsskabte jobs og for at vide de skal finde rigtigt arbejde i den privat sektor, hvor det altså er ulovligt at have fire stole i en frisørsalon.