Korsets pinsler
Samtidig med at Tariq Ramadan skolemesteragtigt sætter amerikanere i rette vedrørende "islamofobi" og kalder muslimer de nye "sorte" i Amerika er en synode netop ved at finde sted i Vatikanet med det formål at frelse de kristne samfund i Mellemøstens islamiske lande fra udslttelse. De kristne flygter i regionen til Vesten fra det område, hvor Kristendommen blev født og det har nået alarmerende proportioner. Pave Benedikt XVI har samlet 285 delegerede i Rom her forleden til at undersøge situationen.
I sin prædiken i St. Peter Kirken ved åbningen af to ugers synoden, bad det katolske overhoved de delegerede om at granske situationen set "fra Guds side" for at sikre at regionens kristne kan undslippe for "mismodet" og "fristelsen til at flygte." Paven påpegede også at selve problemets kerne ligger i den trussel de kristne i Mellemsøsten står overfor fra islamisk radikalisme og kaldte det, sammen med den internationale handel med narkotiske stoffer for "terroristiske ideologier."
"Voldelige handlinger udføres tilsyneladende i Guds navn; men det er ikke fra Gud: De er falske guddomme der skal demaskeres," sagde han.
Blandt synodens delegerede er 185 repræsentanter fra ti lande i Mellemøsten, Tyrkiet, Syrien, Cypern, Irak, Iran, Libanon, Jordan, Israel, Det Palæstinensiske Selvstyreområde og Ægypten, herunder ni patriarker fra Mellemøstens oldgamle kristne kirker. Det var på Cypern i juni måned at Paven gav meddelelse om 'Mellemøstens Synode.' Efter en Messe, omfordeltes arbejdspapiret, Instrumentum Laboris, til medlemmerne af Det Særlige Råd for Bispesynoden i Mellemøsten.
Også der på Cypern sagde lederen af verdens en milliard Romersk Katolske, at oktober synoden vil "forsøge at uddybe" båndene mellem regionens kirker og fremme solidariteten hos kristne overalt med de der befinder sig i Mellemøsten. Synodens andet formål sagde Paven, "ville være at henlede verdens opmærksomhed på kristne i Mellemøsten, der lider svære trængsler på grund af den nuværende situation."
"Dette er en lejlighed til at påpege den vigtige værdi af den kristne tilstedeværelse og vidne i Bibelens lande, ikke kun for det kristne samfund, men også for deres naboer og medborger," sagde han i juni.
De "svære trænglser" som Mellemøstens kristne gennemgår er blevet godt dokumenteret. I Irak, for eksempel udrenser islamister landet gennem vold mod alle kristne i lighed med hvad Nazisterne engang gjorde i Tyskland for at gøre det "Judenrein." I 1980 udgjorde katolikker 3% af af Iraks befolkning, men nu kun 0.89% for to år siden.
En undersøgelse af Philippe Fargue, "De Arabiske Kristne i Mellemøsten: I demografisk perspektiv," citeret på Robert Spencer's Jihad Watch, fastslår at den kristne befolkning i Mellemøsten er gået tilbage fra 26,4% af områdets befolkning i 1914 til højst 9,2% i 2005. En ægyptisk avis, der henviser til Vatikanets statistikker, anslog fornylig den nyuværende kristne befolkning i hele regionen til det dystre 5,62%.
Bethlehem, Jesu fødested, repræsenter i mikrokosmos, hvorfor antallet af kristne er faldet så drastisk i antal i den del af verden. I 1990 udgjorde kristne stadig et flertal her ved Jesu fødested med 60%; i dag udgør deres antal ca. 15% af befolkningen og mange vil gerne emigrere. Grunden til de vil afsted, siger de, er at de føler sig truet og diskrimineret af deres muslimske naboer. En ung kristen der ønsker at rejse bad den tyske journalist der interviewede ham om forfølgelsen af kristne om ikke at nvæne hans navn eller ville han "være en død mand."
"Enten blæser de min hjerne ud, eller anklager mig for at samarbejde med Israel," sagde han. "oveni ville jeg også blive tortureret."
Pinslerne som Bethlehems kristne må udholde fra det muslimske flertal, ifølge den unge mand, drejer sig om krænkelser på markederne til voldtægter og mord. Selv souvenirbutikken rundt om Fødselskirken skal betale til muslimske bander for at få ro, og det hele medfører et klima af frygt der driver de kristne ud og tillader de islamiske bøller at stortrives.
"Vore kirkeledere og de kristne politikere er også angste og ønsker ikke at gøre forholdene endnu værre. Det er derfor de er tavse," sagde han. De eneste gode nyheder for kirken i regionen er at antallet af kristne i Israel og staterne på den arabiske halvø er i vækst. Dette skyldes ankomsten af kristne gæstearbejdere fra lande som Filippinerne og Sudan. Israel har også et samfund af russiske kristne. Men mens kristne forbydes i Saudiarabien at praktisere deres religion, da nyder de i Israel religiøs frihed.
Pave Benedikt indkaldte til synoden for at finde en løsning så der kan tillades, at de kristne i Mellemøsten kan "leve i værdighed i deres eget hjemland" og han tror at det at henlede verdens opmærksomhed på deres byrde vil hjælpe i den henseende. Selvom hensigten er rosværdig er det imidlertid fordømt til at mislykkes.
Kristne i Mellemøsten er kynisk blevet overladt til sig selv af Vesten, især de europæiske regeringer, som burde være deres traditionelle beskyttere har kapituleret for islam og disse kristne oplever nu i deres byer, noget af den samme krænkende behandling som kristne i mellemøsten kender blot alt for godt. Nogle europæere tror at Vesteuropa står på randen af en religiøs borgerkrig, og spekulerer på, hvem der mon vil redde dem. Kristne i Mellemøsten kontrollerer heller ikke regions oliefelter og har ingen magtfuld lobby i Washington.
Men hovedårsagen til den kedelige situation for de kristne i Mellemøsten vil forblive den samme, om ikke værre, selv efter synoden, da deres islamistiske forfølgere er helt immune overfor at skulle forandre sig. Man kan ikke have noget med fanatikere at gøre, som tror de er på en gudgiven mission om at konvertere hele verden til islam. Da præsident Obama var i Kairo, for eksempel, talte han imod Ægyptens diskrimination af kristne koptere, men hans bemærkninger gjorde intet indtryk på myndighederne. Spændinger mellem kristne og muslimske samfund er ofte i udvikling hvor en eventuel massakre på kristne er en oplagt mulighed.
De kristne i Mellemøsten har været indbyggere i deres hjemlande i århundreder før islams fremkomst og udtrykker deres religons sjæl. De er de ægte arvinger til den oprindelige Kristendom. Trods Pavens gode ønsker og på grund af verdens ligegyldighed, er de yderst tragisk, skæbnebestemt til at skulle forsvinde. Hvis det sker, ja, da betaler vi alle en meget høj pris.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar