Hvad håbede Obamas forældre?

Drømme om en ny verdensorden

George Neumayr

Newt Gingrich sagde til National Review Online her fornylig, "Hvad nu hvis (Obama) er så uforståelig for os, at det kun er, hvis du forstår antikolonialistisk opførsel fra Kenya, at man kan begynde at se en sammenhæng i hans handlinger?" Gingrich' kommentarer kom som følge af Dinesh D'Souza's artikel i Forbes, der argumenterer for at Amerika er "under ledelse af et spøgelse" i skikkelse af "Luo stammemedlemmet" Obamas fader.

Lad os dog ikke glemme den hvide-venstreorienterede neokolonialisme hos hans moder, der også øvede indflydelse på ham. I Dreams from My Father afslører Obama ligeså meget, eller mere om hans moders drømme, Ford Foundation antropologen, der intoducerede venstreorienteret ideologi til de infødte stammer i Indonesien.

Der er i det "land" af "skæbnetro", skriver Obama,var hun "et ensomt vidne om verdslig humanisme, en soldat for New Deal, Fredskorpset, og yderst velbegrundet liberalisme."

Den nedladende tone Obama adopterer i bogen når han diskuterer sin faders fiaskoer, får ham til at lyde mere som en neo-kolonalist direkte fra hans moders skabelon, end som en anti-kolonialist. Mens han går ind for den anti-kolonialistiskes vrede mod Vesten, da mener han dog stadig at de kunne bruge noget vejledning fra vestlige venstreorienterede. Han udtrykker skuffelse over hans fader fordi denne ikke godtog den liberale tro med hud og hår. Hans fader manglede "tro på folket" og holdt altfor fast ved visse Luo traditioner -- "alt for meget af dens strenghed, dens mistænkeliggørelse, dens mandlige grusomheder." Hvis blot, antyder han, de afrikanske anti-kolonialister dog var mindre stædige og lod neo-kolonialisterne ved Ford Foundation lede dem frem til klinikker med Forældrevejledning og skoler betaler af Bill Gates og Warren Buffett, da ville alt have været godt.

Det er et åbent spørgsmål, hvor meget af bogen der er ægte og hvad der er opdigtet. Obamas lader tilfældigvis i introduktionen bemærke at citater i bogen er "en tilnærmelse til det som faktisk blev sagt eller referet til mig, "og at for sammentrækningens, er nogle af personerne der forekommer en blanding af mennesker jeg har kendt, og at visse begivenheder ikke er i kronologisk orden."

Man kan så spekulere på om der også er en 'sammentrækning i hans postmoderne erindring. Bogen er lang med sine påtagne litterære ordflomme, og meget kort i oprigtighed. Han har meget med at "lytte til vinden og dens hvisken om døden."

Men af og til midt i den indbildske rømmen sig kommer han med nogle tilfældige åbenbaringer. Jeg vidste ikke at hans bedstefader fra Kenya konverterede fra kristendommen til Islam, det afsløres i en beretning fortalt til Obama af hans bedstemoder, en beretning der ikke lige præcis giver troværdighed til Obamas udtalelse om at Islam-er-en-fredens-religion: "Det din bedstefader respekterede var styrke...Det er også derfor han forkastede den kristne religion, tror jeg. Han konverterede og skiftede endog navn til Johnson. Men han kunne ikke forstå sådanne ideer om barmhjertighed mod sine fjender, eller at denne mand, Jesus, kunne fjerne en mands synder. For din bedstefader var det noget tåbeligt føleri, noget der kunne trøste kvinder. Derfor konverterede han til Islam -- han mente dens handlemønstre bedre passede til hans trosopfattelse." (Se noten forneden)

Obama skriver om sin tur til Kenya med den antropologiske bagage fra sin moder, at det ikke var ikke så meget for at lære af hans slægtninge under den "følelsesmæssige odysse" eller for at se ned på dem. Men han er glad da hans fordrukne halvbroder Roy dukker op som konvertit til islam ved hans bryllup i den menighed som Jeremiah Wright præsiderede over. "Den person der gjorde mig mest stolt," skriver han om receptionen, "var Roy." Han havde besluttet at "erkende sin afrikanske arv," "konverteret til islam," og "forkastet svinekød og tobak og alkohol." Hans "omvendelse har givet ham et solidt ståsted og stolthed over hans plads i verden."

Men Obama kan dog ikke lade være med et sidste øjebliks nedladenhed overfor ham. "Dog ikke at forandringerne hos ham er uden spændinger....det han siger er ikke helt hans eget, og i hans forvandling kan han undertiden være opstyltet og dogmatisk" skriver han.

Det man står tilbage med, ovenpå alle disse selvbevidste lovprisninger om hans "opsplittede arv," er at de anti-koloniale drømme hos hans fader kun kan opfyldes gennem de neo-koloniale drømme hos hans moder.

Denne artikel på synopsis giver baggrunden for hans kenyanske del af familien. http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/10/obamas-gte-afrikanske-rdder-afsl.html