torsdag den 14. oktober 2010

Husmødre frelser verden

Husmødre skal frelse verden

Patrice Lewis

Af og til er en læser højligt forbavset over at erfare, at jeg helt bogstaveligt, er intet andet end det jeg har hævdet at være: En husmoder fra nord Idaho med en holdning. Jeg er ikke journalist, eller en undersøger, eller noget mere end det at holde et hjem. Jeg benytter den nedvurderende titel "husmoder" med overlæg, fordi jeg er stolt over at være medlem af denne elite gruppe.

Hvis du nu forbinder husmødre med sløve kvinder der også er for dumme til at gøre andet end at tørre næser og rengøre toiletter, så kan jeg fortælle dig noget helt andet. Jeg vil endog komme med den helt ekstraordinære deklaration af at husmødrene vil frelse verden. Nuvel i det mindste vort land.

Standardforestillingen om husmødre (udover den der obligatoriske tvivl om deres intelligens og uddannelsesniveau) er at vore ægtemænd tjener så mange penge at vi har "råd" til at være hjemme med ungerne. Denne formodning får os til at skrige af grin, fordi det så sjældent er rigtigt. Se det i øjnene, udtrykket "den nøjsomme husmoder" blev indført fordi den er sand.

Husmødre bruger årevis på at lære at være sparsommelige. Vi handler i Goodwill, ikke hos Nordstrom. Vi reparerer huller og sætter lapper på jeans. Vi køber basisfødevarer og laver alting fra bunden. De fleste af os gør det ikke fordi vi er "grønne" og miljøbevidste. Vi gør det fordi det er billigt, og vi dermed kan være hjemme hos børnene.

Mange husmødre supplerer deres mands indkomst med hjemmesyarbejde. Jeg skriver som freelance. Jeg kender en kvinde der laver brysthylstre til håndvåben (jo, det er sandt ...husk vi er i Idaho). En anden kvinde igen fremstiller hygiejne produkter til kvinder der kan genbruges, Endnu en sælger forskellige ting på eBay.

Der er ingen af os der sidder ned og ser TV-serier og spiser lakridser. Vi har for travlt med at gøre vort hjem behageligt, alt for optaget af at finde på nye måder vi kan tjene penge på, travlt optaget af at finde endnu flere teknikker så vi kan trimme vor husholdningsbudget så baconen holder længere. Vi priser vore ægtemænd for at bringe denne bacon med hjem, uanset hvor beskedent i størrelse den er. Det er vort job at få den bacon til at strække så den holder sig til sidst på måneden.

En husmoder tager sine ægteskabelige pligter alvorligt og gør det der skal til for at hendes mand kan føle sig som en mand ved at give ham sin respekt, hengivenhed, kærlighed, trofasthed, et varmt hjem og glade børn. Husmødre taler ikke (eller bør ikke) tale nedsættende om deres mænd. Vi roser dem. Mænd der får ros er lykkelige mænd.

Det er grunden til at jeg tror at Amerikas husmødre vil frelse denne nation.

Når pengene er små, da går husmødrene i gang. Vi arbejder hårdere, får pengene til at strække og opdager kreative metoder til at lave endnu mere helt fra bunden. Vi bliver dermed klogere og bedre til "at gøre det selv."

Dette kan forekomme at være sådanne små trivielle ting. Hvordan kan det at bage sit eget brød eller selv lave sin vaskesæbe dog frelse nationen? Det gør det måske ikke ...men det kan frelse familien. Og hvis en familie frelses, så stykke efter stykke, familie efter familie, er nationen blevet frelst. Kan du se logikken?

Det jeg mener er dette. I en stor skala er vort lands problemer jo langt mere end alvorlige end vore egne evner kan klare. Husmødre kan ikke standse den vanvittige forbrugsfest som vor regering er gået i kast med gennem de sidste 50 år. Vi kan ikke hindre økonomien i dens frie fald.

Men vi kan hjælpe os selv. Tomme for tomme, fod for fod, kan vi holde vor familie oven vande. Hvis vor ægtemand mister sit job kan vi sige til ham han stadig er mandig og sexet. Vi kan indgyde ham tillid så han søger efter arbejde. Vi kan stramme et allerede stramt bælte. Vi kan påtage os et deltids-arbejde. Vi skriver flere klummer, laver flere hylster, syr flere hygiejne produkter og sætter mere til salg på eBay. Vi styrger vor mands bekymrede pande og hvisker at det skal nok blive OK, vi rimper det sammen, vi halser af sted alt det der kræves for at holde familien samlet. Vi giver ikke de barske vinde fra den finansielle krise lov til at ødelægge vor familie. Vi er selve limen der binder den sammen.

Så du kan forstå, at en husmoders rolle er langt mere end blot tørre næser og rengøre toiletter. Feministerne har set med foragt på husmødre i årtier, og har forsøgt at overbevise deres døtre om at kun fine karrierer og fede lønchecks kan tilfredsstille en kvinde. Men husmødre ved det ikke passer, de er klogere.

Mænd arbejder hårdt med jobs de måske ikke kan lide for at forsørge deres familier. For en mand er det ikke hans job der giver ham identitet, glæde og mening; det er hans hustrus ros og beundring. Den kloge husmoder ærer sin mand for hans selvopofrelse og beslutsomhed. Den kloge husmoder bliver den kvinde som manden bare vil hjem til. Dette er limen.

En sammentømret familie bliver sammen uanset hvor de er. Hvis de må flytte fra deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen så lejer de sig ind i en billig eetværelses. Husmoderen vil derpå lave den om til en smuk havn fordi hun ved det ikke er møbler men kærlighed der gør et hjem til et hjem.

Når den økonomiske orkan hærger, da vil det være den sparsommelige husmoder der vil holde sin familie oven vande i vanskelige tider. Hendes flid, fornuft og familielim vil holde båden flydende indtil den lander på en mere frugtbar kyst. Når bølgerne er blevet mindre, da vil hun fortsætte med at væve, binde og pleje sin familie ind i en harmonisk helhed. Til gengæld vil hun blive velsignet tusindfold for sin indsats.

Umiddelbart på overfladen da kan det at tørre næser og rengøre toiletter måske ikke se ud som om det har nogen særlig betydning i frelsen for vor nation. Trods alt er disse handlinger ikke så 'fine som at vinde en retssag, forhandle en kontrakt eller kurere nogen for cancer. Men grundvolden for nationen er familien. Det er de ydmyge kollektive bestræbelser hos husmødre der bygger de solide lykkelige familier. Mange nationer er bygget på denne grundvold.

Uden husmødre da ville en sådan grundvold - ikke kunne - eksistere.

I skal ikke takke os. Vi udfører blot vort arbejde. Men vær så venlig - husk at slå toiletsædet ned.



Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails