Obamas muslimske fædre

Obama's Muslimske Fædre

David Gutmann

Det israelske website DebkaFile har rapporteret om at Obama nu virkelig overvejer et angreb på Irans atomfaciliteter. Denne ændring i holdning er ikke forårsaget, ifølge DebKa, af Israels Netanyahu -- hvis land jo er direkte truet af iranske atomvåben -- men af et ultimatum fra Kong Abdullah af Saudiarabien, der fortalte Obama at hans land ikke kunne tolerere ødelæggelsesvåben i Iran, og at man ville udvikle sine egen hvis Iran fik lov til at skaffe sig sine.

Med andre ord har Netanyahus frygt for en konflikt i Mellemøsten. der kunne ødelægge Israel og eskalere til en omfattende atomkrig. langt mindre vægt hos Obama, end de langt mindre alvorlige konsekvenser ved truslen fra saudiaraberne. Ikke desto mindre er truslen fra dem flyttet frem i køen. Vi ved at Obama ikke har ønsker om et atomvåbenkapløb, men er han også angst for at fornærme de islamiske monarkier som han tilsyneladende bukker sig dybt for?

Det handler i det store og hele om en ting. Obama lovede at række en hånd ud mod Mellemøsten for at løse konflikten der, men i praksis har hans tilsyneladende neutralitet knap kunnet dække over en bevidst pro-arabisk og pro-palæstinensisk dagsorden. Således, uden først at foretage seriøse skridt for at undersøge palæstinensisk terrorisme, har han skubbet på for en to-stats løsning der uundgåeligt vil føre til Hamastan, og at Vestbredden forvandler sig til endnu et affyringssted for Katyusha raketter.

Oveni i det presser Obama hele tiden Israel til at underskrive en atomnedrustningsaftale der ville forkrøble landets vigtigste afskrækkelsesmiddel mod et omfattende angreb fra de arabiske nationer der omgiver landet. De lugter blod, disse naboer, nu også med det engang så venligtsindede Tyrkiet, som er blevet provokerende, og deres terror tilhængere går ind for mere krig. Vred fordi Israel ikke ville standse nybygningerne til den voksende befolkning i Jerusalem, gik Obama over stregen, og offentligt ydmygede han Netanyahu. Han trak blot lidt i land da det blev åbenbart at hans Israel forhånelse ville komme til at koste ham mange jødiske stemmer og jødiske penge.

Obamas dagsorden er blevet bemærket rundt omkring og er blevet drøftet. Rationalisterne og kommentatorerne henviser sædvanligvis til indflydelsen fra hans radikale base, på en tid da Israel er blevet venstrefløjens Lille Satan. Andre har påpeget hans længerevarende forbindelser med den støjende anti-semitiske præst Jeremiah Wright, ligesom med hans venner fra Chicago, Rashid Khalidi og Ali Abunimah, der begge er mulige propagandister for den palæstinensiske sag.

Som psykodynamisk psykolog ser jeg nærmere på min undersøgelsesperson tidlige forbindelser, især forældre og søskende, ligesom med de kolleger han har lige for tiden. Måske kan nøglen til Obamas velkendte forkærlighed for islam findes der.

Denne forskning i Obamas tidlige historie er med til at afdække snavset ved den form for psykologi jeg får penge for. Således gjorde det indtryk på mig at erfare at Obamas muslimske fader forlod ham og hans moder for at vende tilbage til Afrika, da den lille Obama stadig var blebarn. Ikke desto mindre, da forlod Obama aldrig sin fader i sit hjerte. Han er undertiden kritisk overfor moderen, der som enlig moder, ofrede sig for at opdrage ham, men ikke kritisk overfor Obama senior, som han tilegnede sin bog Dreams of My Father. Han ser sin fader som en temmelig tragisk person, med overlegen intelligens og med store ambitioner, der midlertidigt besad et højt politisk embede i Kenya, men som døde som en fiasko i egne øjne.

En følelse af uforløst længsel over den fraværende fader løber gennem Dreams teksten, og kan bedst opsummeres ved et fotografi af Obama og hans fader, taget ved den ene lejlighed da Senior Obama besøgte sin ekshustru og søn i USA. Lille Barack, der kun gik sin fader til livet, smiler henført til kameraet, mens han med begge hænder trykker sin faders hånd til sit bryst. Hvis et billede siger mere end tusind ord da er dette næsten som en helt doktorafhandling. Det fortæller om en lidenskabelig, uforløst men urealistisk sult efter den fraværende fader der -- at dømme fra Dreams -- i dag stadig er tilstede.

Sådanne data afslører en mulig kilde til Obamas forkærlighed for islam. Efter min mening søger Barack stadig sin muslimske fader ved de muslimske herskere der deler hans bitterhed, og ved at han bukker sig ned for dem. Han kan ikke forlige sig med sin døde faders fiasko, men han kan sympatisere med den muslimske faders knusende fornemmelse af mindreværd overfor Vesten og Israel. Således omtaler han sine planer for NASA, om planer for Marsflyvninger, der som hovedformål skal reparere det skrøbelige selvværd i den arabiske videnskabelige verden: Det skal nemlig sikres at den arabiske videnskabelige verden får en større indflydelse på vort rumprogram.

Med dette er blot gisninger. Faderens ægte terapi ville være en islamisk triumf over et Israel, der så ofte har ydmyget sine arabiske naboer. Obama vil ikke hans muslimske fædres ødelæggelse af Det Tredje Tempel, det ville koste ham for dyrt i stemmetal, skatter, og gunstig historisk omtale. Men han vil give dem, hvis han kan, et kastreret Israel der er gjort til en lillebitte jødisk Vatikanstaten, eller som Tel-Aviv. DOT COM: Han ville give dem et Israel bevogtet af FN tropper, et Israel uden masseødelæggelsesvåben, israelske d'himmier der skal bo under islamisk ledelse og undertrykkelse midt blandt en fjendtlig arabisk befolkning.

Så ville farmand være blevet noget så glad.