Frank Marshall Davis lød som en papegøje og angreb det Demokratiske ikon Harry Truman.
Paul Kengor
Når man skriver en bog, især en der har krævet flere års forskning, tumler man ind i en masse uforventet information. Undertiden opdager man ting og sager der, hvis de omtalt, uden tvivl ville få de berørte til at kræve at man skal forklare sig. For mig, er dette begyndelsen til processen med at forklare, om en af hovedpersonerne i min nye bog om amerikanske kommunister 'Dupes' Frank Marshall Davis.
Påstande vedrørende Davis' kommunistiske tilhørsforhold vil helt sikkert gøre Venstrefløjen vrede på grund af den indflydelse Davis engang øvede på vor præsident. Han var drukkammerat med Barack Obamas bedstefader, Stanley Durham, og brugte tid sammen med den unge Obama. Han dukker op i præsidentens erindringer, Dreams from My Father, snedigt identificeret blot som "Frank.": "Jeg blev tiltrukket af gamle Frank, af hans bøger og whiskyånde og den der fornemmelse af livserfaring gennem et hårdt liv der bag de tunge øjenlåg."
Fornylig bekræftede en medarbejder fra Kommunistpartiet forbindelsen ved at prale i en tale om Kommunist Davis' indflydelse på Obama. Og da så beskyldningerne dukkede op til overfladen under 2008 præsidentkampagnen, ja da blev de praktisk slet ikke omtalt i de førende medier.
Gennem en næsten 4 år lang rejse hvor jeg forsøgte at bekræfte, hvorvidt Davis var en progressiv under indflydelse af kommunister, eller i modsat fald en Kommunist der øvede indflydelse på progressive, besluttede jeg mig for det sidstnævnte. Ingen tvivl om at denne konklusion - der betyder at lederen af den frie verden var under voldsom indflydelse af en marxist - vil få den uhellige vrede hos venstreorienterede til at blusse op i lys lue. Sandheden er at Davis' målgrupper udelukkende var Demokrater, og især det Demokratiske ikon - Harry Truman.
Hvad Davis sagde om Truman er i utrolig grad oprørende. Værre endnu, han sagde det fordi det var linjen fra Moskva.
Lige siden begyndelsen af 1990'erne har jetg været opslugt at arkiverne fra Sovjet og Kommunistverdenen - jeg har set på alle slags klassificerede dokumenter. I de seneste år har jeg koncentreret mig om en ekstraordinær portion materiale fra Komintern Arkiverne om det kommunistiske USA (CPUSA). Dette materiale er yderst belastende for den amerikanske venstrefløj, især ved dets klargørelse af den værste frygt og advarslerne fra anti-kommunisterne. Ikke som nogen overraskelse, så ignorerer vore hæderkronede "lærde" hos akademiet det så omhyggeligt.
Da jeg erfarede om beskyldningerne om at Davis såvel var kommunist som tidlig mentor for Obama begyndte jeg at lægge mærke til hans navn i dokumenter fra Huset og Senatets undersøgelser af materiale fra ækle Kommunist frontgrupper såsom American Peace Mobilization, en gruppe der støttede eller var imod Hitler udelukkende ved om han underskrev ikke-angrebspagten med Stalins USSR eller om han invaderede Stalins USSR. Denne gruppe dæmoniserende også helt hensynløst Franklin Delano Roosevelt.
Jeg erfarede at Davis var redaktør og skribent for en kommunist-præget tidsskrift Chicago Star, i 1930'erne. Jeg erfarede derpå at manden der fra Midtvesten havde fløjet tusinder af kilometer til Hawaii for at bosidde sig der permanent, lige netop da de amerikanske kommunister ville udgive et tidsskrift der, nemlig the Honolulu Record. Som følge deraf skrev Davis en ugentlig klumme til tidsskriftet.
Med hjælp at to super-imponerende undersøgere, herunder en fra Hawaii, opsporede jeg Davis' ugentlige "Frank-ly Speking," (Ærligt talt) klummer fra Record. Disse skriverier gengav fuldstændig ordret den officielle Sovjet propaganda og portrætterede typer som Harry Truman, George Marshall, og andre modige Demokrater som kolonialistiske-imperialistiske-fascistiske-racistiske uhyrer. Davis nedgjorde endog Marshall-planen. Som hos en enhver student fra denne tid, var det kun Sovjetunionen, via Stalin og Molotov, der indtog denne absurde holdning.
I klumme efter klumme påstod Davis at Truman gik ind for ikke blot en "tredje Verdenskrig," men at "herske over Rusland." Davis sagde at Truman's "fascisme på den amerikanske facon" var motiveret af en anti-kommunisme der fik næring af skjult racisme. Davis gentog igen og igen at Sovjetunionen ikke kun ønskede fred - da Stalin tog greb om Østeuropa, samtidig med han dræbte i millionvis af sit eget folk - men også havde udryddet fattigdom, arbejdsløshed, og endog racismen.
Sådanne eksempler fra Davis er så overvældende at de udgør det længste kapitel i min 600 plus siders lange bog. At opsummere det her er umuligt. Men her følger tre betegnende eksempler.
I en artikel fra 9. februar 1950, fremførte Davis den kommunistiske mening om at Truman var Hiroshimas slagter, en mand der benyttede bomben, ikke for at afslutte 2. Verdenskrig, og redde menneskeliv - med Stalins entusiastiske støtte - men som forsøgte at overtage verden. "Da han smed atombomben over Hiroshima," skrev Davis, "troede vi verden var vores. Efter at have besejret Aksemagterne på slagmarken var vi klar til at vise russerne hvem der var chef her i verden."
Den 26. januar 195o i en klumme med titlen "Fri foretagsomhed eller Socialismen," malede Davis et grumt billede af Amerika på randen af endnu en Stor Depression, et resultat af et "egentligt diktatur ved de store forretningsforetagender." Han konkluderede at i lyset af "den stigende arbejdsløshed og en begyndende depression, er tiden kommet nærmere hvor vi skal beslutte om vi vil fjerne monopolerne og genskabe et konkurrerende system med fri foretagsomhed, eller om vi vil lade regeringen eje og drive de store industrier."
18. maj 1950 artiklen af Davis var en meget vigtig, omend lumsk illustration af, hvor Moskva stod overfor efterkrigstidens Tyskland, og den utilgivelige måde hvormed de amerikanske kommunister gik i gåsegang. Bolshevikkerne havde længe ønsket et "sovjettiseret" Tyskland, og ved afslutningen af 2. Verdenskrig, med Tyskland som taberen, og USSR på den vindende side, var der således en gylden lejlighed. Hvad stod i vejen? Amerika. Således angreb Kommunistpartier over hele verden den amerikanske politik i Vesttyskland. Også her fremkom Sovjet med en helt utrolig række talemåder, og argumenterede for at Amerika ikke ønskede et frit Tyskland, men en genoplivelse af Nazityskland.
Fuldstændig latterlig var denne påstand, men Davis kippede karakteristisk med Det Røde Flag. "Det er velkendt at mange ærlige amerikanske embedsmænd har forladt deres stillinger i foragt over den måde som Vesttyskland bliver overdraget, igen, til nazisterne" rapporterede Davis. Amerikas politik for af-nazificering var fup - "en af de største vittigheder i det 20. århundrede." Det var, påstod Davis, produktet af en racistisk-fascistisk-imperialistisk-kapitalistisk konspiration anført af Demokraterne og Big Business: "De store virksomheder der finansierede Hitler, har fået deres fabrikker tilbage og den gamle skoles forbindelser med Wall Street er næsten ligeså stærk som nogensinde."
Hvordan var det Vesttyskland som Amerika hjalp på fode igen? Ifølge Frank Marshall Davis, "Er det det Tyskland med overherrerace teorien...Fascisterne vi søgte at udrydde i 2. Verdenskrig, som 'den største trussel menneskeheden nogensinde har kendt,' de er nu vore partnere..."Hvad er det vi nu kysser og skaber?"
I dag rejser amerikanske politikere, herunder Barack Obama til Berlin for at holde flotte taler om, hvordan USA med rette stod på Berlinernes side i modstanden mod Sovjetunionen i de skræmmende tidlige dag med Den Kolde Krig. Det gjaldt dog ikke Frank Marshall Davis. Davis stod på den anden side af muren.
Som en der har studeret denne periode i lang tid, kunne jeg straks genkende Davis' skriverier som den krasse propaganda der blev fremmet af kommunisterne over hele verden på den tid. Kongressen havde den samme overbevisning. I løbet af kun måneder efter fremkomsten af disse klummer i Honolulu Record, dukkede Davis' navn op i undersøgelser af den kommunistiske bevægelse. I december 1956 blev han indkladt for at vidne foran U.S. Senatet, hvor han påberåbtes sig 5. Amendment. I en Senats rapport fra 1957 med titlen "Oversigt over Sovjet Aktivitet i USA," blev Davis kort og godt sat på listen over identificerede medlemmer af Kommunistpartiet.
Senere ville selv sympatiserende biografiskrivere kunne opfatte det helt åbenbare. I 1999 bogen "Den Nye Røde Neger", af James Edward Smethurst, professor ved University of Massachusetts, der fik sin ph.d. ved Harvard, var konklusionen at Davis "helt sikkert var medlem af CPUSA."
Mere afgørende var John Edgar Tidwell, en University of Kansas professor og biografiskriverom Davis. "På et tidspunkt under 2. Verdenskrig, tilsluttede Davis sig Kommunistpartiet," berettede Tidwell. I introduktionen til en udgave fra 2002, om Davis' skriverier, Black Moods: Collected Poems, fremviste Tidwell et brev af Davis til en ven i Kansas som han rekrutterede til CPUSA. Davis skrev: "Jeg har aldrig diskuteret dette med dig, og aner ikke om du deler den typiske amerikanske uinformerede opfattelse af marxismen, men jeg vover pelsen og siger til dig, at jeg fornylig har meldt mig ind i Kommunistpartiet."
Endnu senere, under 2008 præsidentkampagnen, kom der yderligere vidnesbyrd om Davis medlemskab fra selv kommunister (Jeg citerer dem i bogen.)
Den ægte rygende pistol kan imidlertid findes i Davis' deklassificerede 600 siders FBI mappe, der fornylig er blevet frigivet gennem en 'anmodning om informations frihedsret' af en undersøgende kollega. Et hurtigt overblik over disse sider - der inkluderer beretninger fra informatører og øjenvidner - afslører ret hurtigt at Davis var Kommunist. Som bevis for læserne har vi isoleret og udgivet cirka et dusin sider fra mappen i et appendiks til min bog, herunder en der angiver Davis' faktiske medlemsnummer: 47544.
Nummeret passer fint på perioden. Overvej også nummeret på kommunistmedlemmerne af nogle af Hollywoods Ti som venstreorienterede stadig, på latterligste vis, forsvarer som uskyldige lam: John Howard Lawson -47525, Albert Maltz - 47196, Alvah Bessie - 46836.
Som opsummering, en mentor af den nuværende præsident for United States var Kommunist - og ikke blot et partimedlem, men en faktisk propagandist for Stalin's USSR, en mand der uden ophør dæmoniserede Demokratiske præsidenter og deres politik og deres idealer. Selv i 2,. Verdenskrig var Davis på det forkerte hold: Han var gennemført pro-Sovjet og Anti-Amerika.
Hvis du nu føler du er blevet 'forført' eller i det mindste frarøvet en del væsentlig baggrundsinformation om den mand der nu er den valgte leder af den frie verden, da kan du takke vor skamløse, til smertegrænsen pinlige i deres dagsorden, medier for ikke at gøre deres arbejde ordentligt.
http://www.nationalreview.com/articles/248877/obama%E2%80%99s-communist-mentor-paul-kengor?page=1
Se mere i denne artikel: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/10/fjolser-og-forrrdere.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar