Var Columbus ond? Kolonisatorer og oprindelige folk.

At forhåne Columbus

Mark D. Tooley

At fejre Columbus' dag er blevet rigtigt ugleset. Den politiske korrekthed insisterer på, at Columbus' ankomst til Amerika gav stødet til en folkedrabskatastrofe. En sådan Politisk Korrekthed hylder "diversiteten," men bør overveje at Columbus' rejse faktisk skabte nogle af de meste multikulturelle samfund i historien.

Men enhver udtrykt hæder over Columbus' episke tur over Atlanten, som kunne opfattes som en værdsættelse af Vestlig civilisation er et tabu for venstrefløjen. Den religiøse Venstrefløj der også indbefattet. Jim Wallis' Sojourners Office arbejdede, ser det ud til meget, flittigt på Columbus' Dag, ligesom de fleste af landets andre venstrefløjsgrupper, som havde travlt med at omtale skaderne ved Columbus' handlinger.

Sojourners udgav adskillige artikler der forklarede ondskaben ved Columbus' Dag. Den mest polemiske var af den selvudnævnte Cherokeeindianer Randy Woodley, forfatter til Living in Color: Embracing God’s Passion for Ethnic Diversity. Woodleys dagsorden og mål, ser det ud til, i modsætning til bogens tema, er han antyder at han foretrækker at Den Vestlige Halvkugle, udelukkende skulle være beboet af de oprindelige stammebefolkninger, og han er altså direkte imod Columbus' opdagelse.

"Når amerikanerne bliver ved med at fejre Columbus' Dag skader vi - ikke kun de indfødte amerikanere, men alle amerikanere," insisterer Woodley vredt. "Jøderne vil aldrig fejre fremkomsten af Det Tredje Rige. Ugandeserne vil sandsynligvis ikke fejre arven fra Idi Amin, cambodianerne Khmer Rouge og så videre."

Altså var Amerikas mest betydningsfulde europæiske opdager ligesom Hitler, Pol Pot og Idi Amin. Sikken dejlig Columbus Dag. I det mindste henviste en Sojourners artikel til et kommunisktisk folkedrab. Men var den etniske italiener udsendt af det spanske monarki, med det formål at finde en vej til Orienten, for at udngå de islamiske flådestyrker virkelig at ammenligne med planlæggere af Holocaust?

"Som et kristent eksempel udførte han (Columbus)forfærdelige grusomheder mod venligsindede indfødte," skriver Woodley sarkastisk. "Ved at antage at han besad rettigheder som han ikke besad; ved at stjæle, røve og underlægge sig hele nationer, frarøve dem deres frihed og og hele rigdom: ved at tillade at hans mænd voldtog, og plyndrede uhæmmet; og med overlæg føre an i folkedrabet på millioner, som af mange anses som den værste demografiske katastrofe i nedskreven historie."

Ikke som Det Tredje Rige, eller andre folkedræbere som Khmer Rouge og Stalinisterne i 1930'erne, da havde det spanske monarki eller den spanske flåde planer om at myrde millioner. Woodley citerer fra Columbus' dagbog, i hvilken han fortæller om de indfødte caribiske folkeslag som han mødte første gang: "I hele verden fandtes der ikke noget bedre folke eller bedre land. De elsker deres naboer som sig selv, og de taler det smukkeske sprog i verden og er venlige og smiler og ler altid."

Oplysningstidens europæere idealiserede ofte de relativt ukendte oprindelige folkeslag, som de mente var helt uberørt af civilisationen. Idelaliseringen fastholdes også i dag, når Venstrefløjstilhængere portrætterer ikke-Vestlige folk som blot uskyldige ofre, og Vesten som et hele, som noget enestående dystert.

Columbus og de fleste af hans spanske samtidige opdagelsesrejsende, anså deres opdagelser som muligheden for at udbrede den kristne civilisation og mere materialistisk, at opbygge handelsimperier.

Langt det største antal af de indfødte der døde efter at have mødt europæerne døde fordi de ikke var immune overfor europæiske sygdomme. De spanske Conquistadorers erobringer over det som senere blev kaldt Latinamerika var meget ofte brutalt, men ikke så meget mere brutalt, end de handlinger som blev praktiseret af de imperier de besejrede, og som ofte benyttede sig af menneskeofringer.

Woodleys artikel for Sojourners praler med at de før-europæiske "store civilisationer i Amerika var uden sidestykke når det drejer sig om byplanlægning, landbrug, miljøbehandling og hensyn (herunder økologi, vandingssystemer, agronomi, botanik, skovbrug og højbede, naturligt gødede havebrug), naturbevarende arkitektur (herunder passiv solopvarmning), psykologi, filosofi, religion, etik, videnskab, matematik, lægekunst (herunder hjernekirurgi og tandlægekundskab), regeringsform, sprog, uddannelse, retorik, interkontinental handel, succesfulde fredsbestræbelser og så videre."

Det er delvis sandt. Men de indfødtes "religion" som Woodley henviser til indbefattede ofte, at jomfruers hjerter blev skåret ud, og så mange andre grusomheder, på tempelaltre, der var helliget blodtørstige hedenske guddomme. Og mens Woodley beklager den mangel på interesse i de indfødtes kulturer, som han hævder der er, så er manglen på information så ikke også delvis på grund at fraværet af en skrevet sprog hos de amerikanske indfødte? Faktisk er Woodleys forkærlighed for at hylde diversitet et produkt af Vestens kultur, og det ville have været i udstrakt grad uigenkendeligt hos de indfødte kulturer han hylder.

"Pointen er ikke hvis "bagage" der er bedst, men snarere, hvorfor vi ikke kan fejre den uden at tage afstand fra afskyelige despoter som Columbus?" bønfalder Woodley for Sojourners. "Euro-amerikanerne ankom til Amerika. De ting som folkene udførte og skabte før de ankom bør fejres og mindes sammen med de som kom senere."

Men den religiøse Venstrefløj, herunder Woodley, synes ikke at være særlig meget interesseret i at hylde Vestens Kultur, kun alternativerne til den, og endog dens fjender, det være sig fra fortiden som nutiden. De europæiske kolonisatorer i Amerika var tapre, barske, kreative og opfindsomme, noble og med benene på jorden. De nedsatte aldrig et råd til at planlægge, på Eichmansk-vis et Holocaust på de indfødte.

De civilisationer som europæerne besejrede var selv erobere, der udslettede rivaliserende stammer, og på brutal vis massakrerede rivaler til magten. Da de engelske bosættere slog sig ned i Nordamerika, mødtes de med Powhatan Forbundet i det som blev Virginia. Powhatan, faderen til Pocahontas, havde samlet sit imperium ved at opsluge og underlægge sig de rivaliserende stammer mellem Potomac og det som senere blev til North Carolina. Var Powhatan ikke en succesrig imperialist?

John Smith mødes med Powhatan

To forsøg på folkedrab blev igangsat i kolonitidens Virginia. I 1622 lykkedes det Powhatans lille broder, Opechancanough, efter næsten et årti med fred, på den mest forfærdelige måde, og næsten med fuld succes, at myrde enhver mand, og kvinde og barn blandt kolonisterne i Virginia en fredag morgen. Folkedrabet mislykkedes, takket været en advarsel som en ung kristen indiansk dreng ved navn Chanco gav, men næsten en fjerdel af englænderne blev dræbt. Opechancanough forsøgte sig igen med samme folkedrab i 1644, hvor over 400 blev dræbt, med det lykkedes ham ikke at udslette englænderne. (om de første Pilgrimme se disse artikler, A, og B. her på synopsis.)

Historiens beretninger er fyldt med ondskab og grusomheder hos alle kulturer. Kristendommen og Judaismen forstår at hele menneskeheden er skyldig, men forsøger at opmuntre og ophøje og forsone gennem deres lære. Det moderne Amerika forsøger på bedste vis at vise værdighed og lighed, efter loven, til en mangesidet befolkning, i det store og hele takket været oprindelsen i Vestens kultur, og på måder der ville have været mystificerende for de før-europæiske stammefolk. Men den religiøse Venstrefløj med grupper som Sojourners, der udelukkende er optaget af mere revolutionære mål, og målet om Statens magtovertagelse, end af traditionelle religiøse doktriner, foretrækker mærkeligt nok at stigmatisere Vesten, og især Amerika, og dets 'opdagere' og grundlæggere.

Holdet hos Sojourners kan forsætte med at arbejde mod Columbus Dag. Men deres dagsorden, som udtrykt hos Woodley, er ikke seriøs.