Journalist i Frankrig dømt for anti-muslimsk tale
Det er den franske journalist Erich Zemmour, og han er netop blevet dømt for at "opildne til racisme." Således skriver The New American's R. Cort Kirkwood.
Zemmour's "kontroversielle bemærkninger indbefatter hans observation af, at de fleste af Fransk narkohandlere er sorte eller araber, og at arbejdsgiverne "har ret til" at nægte at ansætte disse to grupper af mennesker.
Zemmour's forbryderiske tale fandt sted i et populært talkshow under en diskussion om, hvorfor fransk politi standser flere minoriteter end hvide. Således sagde Zemmour: "Men hvorfor bliver de standset 17 gange oftere? Hvorfor? Fordi de fleste handlere er sorte og arabere. Det er en kendsgerning."
Derfor endt Zemmour i den franske ret skal nu betale 14000 dollars til fem grupper der lagde sag an imod ham for racisme.
Ifølge New York Times, sagde den franske domstol at Zemmour var "gået langt udover de tilladte grænser for ytringsfriheden," og at "...Zenmour har et særligt ansvar for at respektere disse grænser som en 'professionel medieperson og fremtræden.'"
En afbildning af Erick Zemmour som Karl den Store.
Hvis Zemmour ikke opfører sig som en "professionel medieperson," skyldes det udelukkende at han er patriot og fransk traditionalist. Som søn af jødiske berber,e der indvandrede til Frankrig fra Algeriet i 1950'ernbe, fastslår han utvetydigt at han tror på "Fransk civilisation og det med et stor'C.'" Ydermere støtter han ikke kun forbudet mod at være iført det islamiske ansigtsslør offentligt, han "går ind for en tilbagevenden til kun at give tilladelse til kristne fornavne for børn der er født i Frankrig, en forordning der blev sløjfet i 1993," rapporterer The New York Times. Han fastslår også at den afdøde franske præsident Charles de Gaulle havde ret da han sagde at det at blande muslimer og kristne er som at "blande olie og eddike."
Uheldigvis er det som heller ikke lader sig blande, som olie og eddike, verdslige regeringer i Vesten og virkeligheden. Trods alt som bogen Hvordan man får venner og indflydelsesrige bekendte kan fortælle os, kan man også 'opildne' andre hver eneste gang du giver udtryk for din mening. Når det drejer sig om den mening der er kendt som en kommentar er det for det meste nødvendig social kritik, og al kritik kunne angiveligt inspirere nogen til at blive krænket, nedgøre og endda begå vold mod fremføreren. Men siger vi så også at Christopher Hitchens, Richard Dawkins og ders millioner af "ateistiske" tilhængere bør straffes for at kritisere Kristendommen? Og med al den vold der har fundet sted i 2010, bør vi så forbyde kritik af Republikanerne, Demokraterne og Tea Party? Vi kunne jo gå langt videre end McCain-Feingold og blot forbyde alle kampagnereklamer, hvis de trods alt ikke opildner folk. Jeg aner ikke hvad der gør det. Og ville vi have brandbomberne mod pelsforretningerne, ildpåsættelser af 4-hjulstrækkerne og handlingerne hos en Unabomber om ikke vi var blevet udfordret af miljøaktivisterne og dyrerettighedsbevægelsernes propaganda?
Sandheden er alt at al kritik fremmaner barske reaktioner og følelser hos nogle, og så vil ingen da vel alligevel forbyde kritik. I stedet kan regeringerne benytte "fornærmende" som en vejleder. Det er imidlertid fuldstændig subjektivt, da næsten alle fornærmer nogen og næsten alle og enhver er krænket af et eller andet. Vi kan ikke forbyde alt, derfor benytter tankepolitiet deres egen særlige følelsesmotiverede værdier som retningslinje. Det kaldes politiske korrekthed, hvilket er undertrykkelsen af Sandheden med det formål at fremme løgnene. Det er derfor jeg kalder lovgivning om den såkaldte 'had-tale' for "Sandhedstale lovene."
Det bringer mig til hovedpunktet. Det liberale ikon Daniel Patrick Moynihan sagde engang, "Du har ret til dine egne meninger, men du har ikke ret til dine egne kendsgerninger." Men nutidens venstreorienterede har vendt dette på hovedet. Under deres regime har vi hverken ret til vore egne meninger eller nogen kendsgerninger.
Det vil sige, hvis de er politisk ukorrekte.
Det er derfor at tankepolitiet på steder som Canada har sagt, at Sandheden ikke er noget forsvar mod "hadtale" anklager. Forestil dig at ...Sandheden vil frigøre Jer - men ikke fra Følsomhedens Sultaners jerngreb.
Det vil sige, hvis de er politisk ukorrekte.
Det er derfor at tankepolitiet på steder som Canada har sagt, at Sandheden ikke er noget forsvar mod "hadtale" anklager. Forestil dig at ...Sandheden vil frigøre Jer - men ikke fra Følsomhedens Sultaners jerngreb.
Den allerværste form for ufølsomhed er sløvhed overfor Sandhed. Sandheden er altid et forsvar, da den er i samme kategori som den kilde der er hovedformålet med domstole og menneskerettighedstribunaler. Det bør få en person til at spekulere over, at hvis en sådan enhed undertrykker den, hvem gavner den så.?
Åh ja, hvilken ironi. En regering undertrykker Sandheden på vegne af en gruppe der undertiden omtaler samme regering som Satanisk. Nuvel, jeg formoder alle ret i et eller andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar