Svineblod og svine kadavere i kampen mod muslimske terrorister
Før ‘politisk korrekthed’ var vore soldater frit stillet til at slå til mod terror
100 år før amerikanske soldater kæmpede mod muslimsk terrorisme, havde de kæmpet på Filippinerne - også mod muslimsk terrorisme.
Modstanderen var Moro muslimer, hvis sindssyge fanatisme synes at være umulig at forklare. En tidligere venligsindet muslim kunne uden varsel pludselig angribe amerikanske soldater. De lokale muslimske ledere lovede venskab samtidig med de i hemmelighed hjalp terroristerne, og den gule venstrefløjspresse i Amerika tog fat på enhver rapport om forulempelse for at forhåne de amerikanske soldater og omtalte dem som mordere, hvis ære for evigt var besudlet.
Meget af det som foregik i den konflikt, herunder de ofre vore soldater bragte, er blevet glemt. Den bevidste forglemmelse er blevet så gennemført, at medierne plejer at hævde at de amerikanske styrker ikke benyttede grisekroppe og griseblod for at skræmme de muslimske terrorister. Medierne har bedømt det, fuldstændig forkert, som en “legende.”
Det er ikke en legende. Det er sand historie.
Praksis indledtes under spaniernes styre. En kilde så præcis som the New Cambridge History of Islam fortæller os det. “For at få Juramentados til at tabe modet, begravede spanierne deres lig sammen med døde grise.”
Juramentados var det spanske udtryk for muslimske jihadister der udførte selvmordsangreb mod kristne mens de råbte Allah. Amerikanske tropper der kun havde lidt erfaring med muslimske terrorister adopterede udtrykket og den spanske taktik med at begrave muslimske terrorister sammen med døde grise.
Tidsalderen var langt mindre ‘følsom’ og endog the New York Times observerede helt åbenlyst, at “Moros, selvom de stadig holdt utroligt meget af at forlade verden på grum vis, nærmest helt holdt op med den indstilling da en gris og en mand der ligger i samme grav, har således den samme fremtidige skæbne.”
The New York Times var helt klar over at beretningen “chokerede en masse sensitive mennesker,” men konkluderede at, “selvom man kan beklage nødvendigheden ved at adoptere en plan så modsatrettet menneskelige ideer, så bemærker vi også at Moros holde inde med deres metoder ligeså snart de selv vælger der, og derfor er der ingen grund til hverken at fordømme dens anvendelse eller holde inde med den. Planen omfatter en vis portion flæsk, men i det varme klima er flæsk alligevel en risikabel diæt, og jo mindre vore soldater og andre ‘vantro’ i Filippinerne spiser af det des bedre for deres helbred.”
Colonel Willis A. Wallace fra the 15th Cavalry har fået kredit for at indføre denne praksis i marts 1903 for at skræmme den muslimske terrorister der troede at “enhver kristen han slår ihjel giver ham en plads meget nærmere den muhamdanske himmel.”
“Dom og straf for disse mænd synes ikke at have nogen effekt,” bemærkede Oberst Wallace. Efter en episode med “mere et sædvanlig brutalt slagteri” på en markedsplads fik han ligene af drabsmændende udstillet og opfordrede “alle de Moros der var i nærheden der havde lyst til at komme og se på resterne.”
"En stor menneskemængde samlede sig og der var der et dødt svin, helt synlig for mængden, svinet blev løftet og placeret i graven midt mellem tre lig. Moro liggraverne fik besked på at dække til - til deres store rædsel. Nyheden om den form for afstraffelse spredte sig hurtigt.”
Oberst Wallace konkluderede: “Der er alle mulige tegn på at metoden har den tilsigtede effekt.”
Oberst Wallace var så absolut ikke den eneste officer der begravede svin sammen med muslimske terrorister på Filippinerne, dog var han åbenbart den eneste der omtalte det i detaljer.
Medal of Honor vinderen Colonel Frank West begravede tre svin sammen med tre muslimske terrorister efter mordet på en amerikansk officer. Han gjorde det åbenbart med godkendelse af General Pershing. Nogle beretninger nævner Colonel Alexander Rodgers fra the 6th Cavalry der blev så hædret for denne praksis at han blandt Moro muslimer blev kendt som “Svinet.” En samtidig beretning fortæller at han begravede et svin sammen med en muslimsk terrorist der havde slået en amerikansk officer ihjel.
Rear Admiral Daniel P Mannix III havde argumenteret at, “Det som endelig fik standset Juramentados var sædvanen med at lade den døde mand iklæde svinehud, og placere flæsk i munden på ham.”
Medier har hævdet at General John “Black Jack” Pershing, ikke ville have krænket muslimer ved at tillade en sådan praksis og at enhver påstand om hans indblanding også er en legende.
I sin selvbiografi skrev General Pershing imidlertid at; “Disse Juramentados angreb blev fysisk reduceret i antal ved en praksis som muhamedanerne afskyede og frygtede. Ligene blev offentligt begravet i den samme grav som et dødt svin. Det var ikke behageligt at skulle benytte sådanne metoder, men udsigten til at komme i helvede i stedet for himlen kunne undertiden afskrække mulige selvmorderiske angreb.”
Vi kan derfor være rimelig sikker på at denne praksi med at begrave muslimske terrorister sammen med svin var ægte og ganske udbredt. Blev griseblod så også benyttet mod muslimske terrorister som en afskrækkelse mod angreb?
The Scientific American beskrev netop en sådan hændelse. Med et kritisk blik på problemstillingen skrev den om et sted, hvor “polygami praktiseres og slaveriet er meget omfattende. Tyveri af heste straffes med døden, mord - en bøde på 50 dollars. Religionen er Muhamedanismen.”
Tidsskriftet skrev om at en muslimsk terrorist, “kunne pludselig erklære sig som ‘Juramentado’ der er inspireret af Muhammad for at være en udsletter af kristne. Han lader sig straks kronrager og fjerner sine øjenbryn, og går i færd med at fuldføre sin mission.”
The Scientific American beskrev, hvordan en muslimsk terrorist der havde skåret maven op på en amerikansk soldat blev gjort til et eksempel. “En grav blev gravet uden for byens mure. I denne blev han uden ceremoni smidt ned. En gris fik skåret sine bagben af, og halsen skåret over hen over graven. Snart lå liget i blodet...en vagt stod ved graven indtil solen gik ned og grisen blev begravet sammen med Juramentadoen.”
“Dette gjorde Moros så rasende at de belejrede byen. Situationen blev så alvorlig at General Wood så sig nødsaget til at splitte pøblen, hvorved et antal Moros døde.”
Det er tydeligt gennem disse beretninger der passer fint med General Pershings selvbiograf, og ved at the New York Times og the Scientific American omtaler dem, at brug af kadavere af svine og svineblod på Filippinerne ikke blot er en legende, men en kendsgerning. Det blev ikke udført af nogle få barske officerer, men havde støtte af top generaler. Det var ikke en isoleret hændelse, men en taktik der blev ofte benyttet.
De amerikanske styrker på Filippinerne stod over for mange af de samme problemer som vore styrker gør i dag. Men dengang var de ofte frit stillet til at finde på direkte, mere kontant løsninger på problemerne. Når de muslimske ledere hævdede de ikke havde kontrol over terroristerne som de han udsendt for at slå amerikanere ihjel, svarede vore officerer igen på kontant vis.
"Kort efter General Bates’ ankom til øen lod Sultanen besked gå ud om, at der var cirka et halvt dusin Juramentados i Jolo som han ikke havde kontrol over. General Bates svarede, “Sekshundrede af mine mænd er blevet Juramentados og jeg har ingen kontrol over dem.”
I en anden version af denne fortælling lod Rear Admiral Mannix III Admiral Hemphill foranledige at en kanonbåd blev sendt ud for at beskyde sultanens palads og derpå informere ham om at kanonbåden “var blevet Juramentado.” Som med svine kadaverne og svineblodet virkede sådan taktik.
Uheldigvis gør politiske korrekthed det vanskeligt at gøre det samme i dag. Og politisk korrekthed medfører en meget høj pris i antallet af mistede amerikanske liv.
Det er vigtigt at vi husker den virkelige historie om en mindre politisk korrekt tid da amerikanske liv virkelig betød langt mere end at forurolige de som the New York Times kalder “sensitive mennesker” og hvad en anden publikation forkastede som den muslimske terrorists “sensitive ånd.”
Men som den publikation lod formode, “Det er ikke nødvendigt at gå i spåner over at krænke den muhamedanske bevidsthed. Enhver kristen der går på denne jord er en levende fornærmelse mod den “sensitive ånd.”
“Morderen kan meget vel føle han behandles uretfærdigt ved at blive besmudset med svin, men han kan undgå det ved at afholde sig fra at være en praktiserende Juramentado. Vore sympatier, er sådan set med de uskyldige grise der slagtes for dette formål og begraves i sådant selskab.”
Nu om stunder begraver vi ikke svin med muslimske terrorister. Vore politiske og militære ledere gyser ved tanken om muslimer der kunne anklage os for blasfemi. Derfor begraver vi i stedet tusinder af amerikanske soldater.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.
Opslag
1 kommentar:
Grise er pragtfulde dyr.
Send en kommentar