FN- skal væk det er Folkets Fjende

FN: Folkefjende nummer eet

FN skal bare væk - før det gør langt mere skade.

David Solway

I deres bog fra 1974 "Et farligt sted: FN som et våben i verdenspolitiken," advarede Abraham Yeselson og Anthony Gaglione om at FN var en mødding af specialinteresser, politisk underkastelse og diktatoriske regimer med hensigt om at gennemføre deres anti-demokratiske politikker.

I et vidneudsagn foran Senate Foreign Relations Committee sagde Yeselson: "Det vil blive ekstraordinært vanskeligt nu at forsvare fortsat involvering i en organisation som FN, der støtter krige, stiller sig på den enes side, eller forsøger sig med uigennemførlige resolutioner, giver plads for international krænkelse i stedet for diplomati, og som er skyldig i de mest afskyvækkende eksempler på selektiv retfærdighed." På lignende vis har tidligere US ambassadør Patrick Daniel Moynihan, i sin bog fra 1975 også beskrevet verdensorganisationen som "et farligt sted." Han mente selvfølgelig, et farligt sted for USA og den frie verden - eller i det mindste den del af den frie verden der har ønske om fortsat at forblive frie. De efterfølgende udviklinger i FN har kun været medvirkende til at bekræfte hans dystre antagelser.

Historikeren Richard Landes indførte udtrykket "demopater" for at beskrive sådanne institutioner. Demopaterne "benytter demokratisk sprogbrug og går ind for menneskerettigheder men kun når det tjener deres interesser. Demopaterne forlanger streng overholdelse af menneske 'rettigheder' men anvender ikke selv disse grundlæggende rettigheder....overfor deres egen handlemåder."

FN er den demopatiske organisation par excellence og dets talsmænd vedholder med at fremme deres egeninteresse. Dets valg til posten som Generalsekretær har hovedsageligt været fra en pøl af tvivlsomme middelmådigheder med kun lidt sympati for eller kundskab om den Vestlige humanisme, såsom Kurt Waldheim, Kofi Annan og Ban Ki Moon. Det russiske og kinesiske brydergreb på Sikkerhedsrådet har altid betydet, at beslutningerne favoriserede, at Vesten uundgåeligt skulle underkaste sig deres vetoret. Organization of the Islamic Conference har effektivt domineret Generalforsamlingen, i de fleste tilfælde ofte under ledelse af antivestlige, socialistisk inspirerede personer som Fader Miguel D'Escoto Brockmanneller repærsentanter for tyranniske regimer som dets nuværende formand Ali Abdussalam Treki, der stammer, af alle steder, Libyen.

FN's Menneskerettighedsnævn (UNHRC) har rettet sin opmærksomhed på næsten udelukkende at være efter Israel, det eneste ægte demokrati i Mellemøsten. Nævnet har to dagsordener ved det årlige session: Den ene kun rettet mod Israel, den anden mod resten af verden.

Enhver der taler til forsvar for Israel, vil med stor sandsynlighed blive fjernet fra forsamlingen, som det skete fornylig med den FN-akkrediterede Anne Bayevsky, en professor i politisk videnskab ved York University og direktør for Touro Law's Center Institute for Menneskerettigheder og Holocaust. For at føje spot til skam har UNHRC være meget blid overfor Sharia, og meddelte den 16. juni 2008, at kritik af Sharia Loven nu ville blive afvist.

Resultatet af en sådan gang hykleri og sekterisk dagsorden er en uundgåelig følge, som bevidnes i den berygtede Goldstone Report, der klandrer Israel for krigsforbrydelser i Operation Cast Lead - hos alle upartiske beretninger, en forsvarskampagne der forsøgte sig på, til det yderste, at undgå civile skader og ofre - mens den i al væsentlighed så bort fra de forbrydelser som Hamas begik. Hamas er blandt verdens mest blodtørstige terrororganisationer. Dossieret er nu blevet fremsendt til Sikkerhedsrådet med anbefaling om at overdrage sagen til Den Internationale Kriminal Ret. Som det er blevet påpeget af mange kommentatorer, er det ikke kun Israel der vil kunne befinde sig på anklagebænken, men enhver nation der har den dristighed at forsvare sig mod terrorangreb, herunder USA.

Præsident Obama uforståelige beslutning om at føre USA ind i folden hos UNHRC vil helt sikkert medføre at vi vil jaget. (Måske er dette beklagelige skridt en af grundede til at Obama blev overdrevent rost af den libyske diktator Moammar Gaddafi, der kaldte ham "vor søn" og "vor Obama," og ønskede han blev livtidspræsident.) U.S. har tilkendegivet sine gode hensigter, men det burde være åbenbart for enhver fornuftig observatør at så korrupt en institution som UNHRC ikke kan reformeres eller hæmmes - kun forkastes.

FN er faktisk blevet en sikker havn for internationale terrorister og krænkere af andre nationer. Det mangler endnu at definere holdningen til og praksis i "terrorisme" og har valgt at se bort fra sin egen Konvention om Folkedrab, hvor den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad, for at tage et meget oplagt eksempel, ifølge artklerne 3 og 8, burde anklages for at opfordre til folkedrab. Indtil denne dag er der ikke blevet foretaget nogen handling for at anklage den iranske præsident for truslen om "at fjerne Israel fra verdenskortet" - snarere det modsatte.

Da Ahmadinejad modtog sin tredje årlige invitation for at tale ved FN Plenum og afleverede hvad der kun kan betegnes som en glødende anti-semitisk tale, blev han på det varmeste omfavnet af Fader Miguel D'Escoto Brockmann til klapsalver og hyldest hos de delegerede ved plenum. Lad os også huske, at det var i FN Bygningen i Wien, at atomeksperten Timothy Hampton, et medlem af Commission for the Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty, på mystisk vis faldt død om den 20. oktober 2009, en dag før genoptagelsen af atomnedrustnings samtaler med Iran. FN har nægtet at undersøge hændelse.

Så har vi FN's Relief and Warks Agency (UNRWA), som stadig mangler at give forklaring på indrømmelsen af dets tidligere kommissær Peter Hansen, der i et CBS TV interview den 3. oktober 2004 sagde at, "Jeg er sikker på der er Hamas medlemmer på UNRWA's lønningsliste." Om de ansatte medlemmer af en overbevist terrorist gruppe, der er forbudt i mange af vesten lande, kommenterede Hansen: "Jeg opfatter ikke det som en forbrydelse." UNRWA's bagtanke er at holde Mellemøsten i flammer, gennemtvinge en krise, udfra hvilken det kan retfærdigøre sin eksistens. I processen er det blevet intet mindre end et terroristkonsortium blot med et andet navn.

Så har vi slet ikke været inde på FN's overflod af skandaler. For at nævne nogle velkendte: Congo sexskandalen; Irak - olie for mad skandalen; de 5,2 milliarder dollars UNDP (United Nations Development Program) skandalen der involverede velovervejede uregelmæssigheder og krænkelser af de finansielle kontrolmekanismer og korruption; tilladelsen til det Nordkoreanske regime om at det måtte benytte FN's bankkonto for at overføre midler og ifølge Heritage Foundation, "medvirke til betalinger til et selskab der har tætte bånd til en enhed der er indblandet i våbenhandel"; og den nepotistiske Ban's udnævnelse af sin egen svigersøn Siddarth Chatterjee (se også denne artikel på synopsis) til stillingen som regionsdirektør for Europa og Mellemøsten i FN's Kontor for Projekt Services. At Generalsekretæren også sendte et lykønskningsbrev til den iranske tyran Ahmadinejad for sit - tyvstjålne - valg burde ikke overraske os. FN's bestræbelser, og Ban's yndlings projekt, at effektivere en massiv støtteordning der skal gavne "verdens dårligst regeringsledede stater" via klimaforandrings bedraget, på bekostning af Vestens skattydere, er kun det seneste i den uendelige serie af uudholdelige interventioner.

Der er ingen tvivl om at FN er blevet en tjener for verdens mest uliberale regimer - Rusland, Kina, Latinamerikanske autokratier og selvfølgelig hele den arabiske blok. Generalforsamlingens vedtagelse den 18. december 2008 af en resolution der fordømmer "nedgørelse af religion" er blot endnu et forsøg på en fælles indsats for at undertrykke ytringsfrihed som bliver fordømt som værende krænkende for specielle interessegrupper; under en sådan "gakkelak regel" ville de danske karikaturtegninger aldrig være blevet tegnet og kritik af Islam heller ikke forekomme. "Bestræbelserne for at forbyd kritik af Islam gennem menneskerettighedloven i FN" argumenterer Jacob Mchangama fra Københavns Universitet, "vender menneskerettigheder på hovedet ... fremfor at beskytte individet mod undertrykkende dogmer." Amen

Tendensen blandt de valgte i Vesten til at betragte FN med tårevædede øjne i respekt, idet de tror det er inkarnationen af drømmen om verdensfred og social retfærdighed er et fremtrædende eksempel på tilbageskuende tænkning og mangel på realitetssans der i stigende grad har sat den frie verden under dens fjenders nåde og forgodtbefindende. For FN er overhovedet ikke som den hallucination som dets vestlige fortalere bilder sig ind, den blødsødne, den uinformerede, den overfromme, og den vedvarende dumme. Det er snarere, folkefjende nummer eet. Det er kommandocenter for udklædte nationer, mange af dem direkte despotiske og etparti kleptokratier, andre tredje-verdens forurettede der er besluttede på at flå de udviklede nationer for støttemidler og at sikre overførslen af velstand til deres egne skattekamre, og andre igen sløve forsonere og kollaboratører - Spanien, United Kingdom, Nederlandene, Skandinavien - der gradvist overdrager deres ret til troværdig suverænitet.

Vi fortsætter med at støtte FN selvom det er til vor skade, vi er uvillige til at konfrontere den korruption der moralsk fordærver mandatet hos denne formodede så smukke godhedsorganisation, og benægter alle de beviser på dets fremadskridende anti-vestlige og antidemokratiske forehavender.

Det er nu bogstaveligt talt umuligt for selv de mest samvittighedsløse at regne med at kunne forlange retfærdighed, så at sige, overfor FN's skamløse krønike af uretfærdighed. Det er på lignende vis umuligt, medmindre man har tilbøjelighed til at fastholde en gennemført ulækker fiktion, at betragte det på anden måde, end som en uforsonlig modstander af den måde at leve på, som vi tager for givet. Den største finansielle sponsor er USA, der bliver ved med at spille efter et sæt regler der er direkte rettet mod dets interesser. Alligevel har ingen amerikansk præsident, indtil nu, haft modet til at løsrive sig fra denne dødbringende og depraverede organisation, hvis hoved raison d'être, udover dets mishandling af Israel, er man føler sig dårlig tilpas, og at obstruere og underminere Amerikas udenrigspolitik og indenrigspolitik.

George W. Bush tillod sig at blive fornærmet ved et FN møde af den forræderiske klovn Hugo Chavez, hvilket står som et eksempel på det sande forhold mellem de to holdninger. Skulle USA handle med værdighed og fremsynethed da ville det trække sig fra økonomisk at støtte det FN der flyder hjælpeløst rundt og lade det synke ned i uvirksomhed, hvor det hører til.

FN er en fælde og et bedrag. Man kan undre sig over, hvor meget længere farcen vil vare ved. FN minder mig om Woody Allens definition på evigheden: "Den er meget lang, især hen mod slutningen." Hvis Vestens ledere ikke kan mønstre styrken til at udfordre deres egne impotente valgte eller hvis de undlader at konfrontere deres eget hykleri ved at holde fast ved denne ukrudtsplante, så vil Vestens fremtid blive stadig mere problematisk.

Tiden er kommet da FN skal væk. Faktisk var tiden inde for dette for 35 år siden, da det allerede blev åbenbart at FN var "et farligt sted."