torsdag den 3. september 2009

At synge falsk på mange måder

Florence Foster Jenkins og Fredens Religion

Florence Foster Jenkins
Photo Credit: Janrot

Det sker næsten hver dag: En email eller kommentar fra en læser, hvori læseren forklarer, hvordan jeg misforstår Islam, og at hvis jeg blot læste i Koranen da ville jeg se skønheden i Islam.

Så følger der et stykke fejlfyldt logik: At fordi Islam er den hurtigst voksende religion i verden, da må den være den eneste "sande" religion. Et utal af gange har jeg fået at vide, at Islam faktisk er Fredens Religion. Det der er så forbavsende for de fleste mennesker med intelligens er, at disse bedragne sjæle faktisk selv tror på disse ting.

Er der noget mere ynkværdigt end en person så tykhudet, så naiv, så meget uden omtanke, at trods det at alle andre i verden ler ad hans forførelse, da forbliver han alligevel standhaftig med sin tro?

Apropos dette, så lad min introducere dig for Florence Foster Jenkins, en kvinde der faktisk selv troede han havde en smuk sangstemme. Her følger Fergus Gwynplaine MacIntyres beskrivelse af hendes sangformåen:

New York Daily News, Big Town

Hun var i besiddelse af entusiasme, og hun havde penge nok til at finansiere sin opera 'karriere.'

Det hun ikke besad var talent.

I 30 år betalte Manhattans overklasse mange penge for at høre denne kvinde myrde melodierne. Hendes navn var Florence Foster Jenkins: Den plagsomme diva af larm, kakofoniens jamrende hertuginde. Ved private fremførelser var hun som regel iført sit engleinspirerede kostume, en tyllet kjole og en tiara, afstivet med et par fjerbeklædte vinger der fik hende til at ligne en forvokset kalkun. Til akkompanement af en afdanket pianist der havde iklædt sig navnet Cosme McMoon ville hun begive sig i kast med sit åbningsnummer, sædvanligvis 'Nattens Dronnings Arie' fra Mozarts tryllefløjten. Publikum blev fanget for fuld styrke med en lyd der kan sammenlignes med baggårdskatte der bliver plaget.

Hun uddannede sig selv som en coloratura sopran, men Foster Jenkins havde ikke en tone i livet. Hendes stemme skiftede pludseligt mellem et skrig og en hvisken. Fuldstændig tonedøv, bevægede hun sig over skalaen, undertiden sang hun den rigtige tone ved rent og skært held. Når hun forsøge at nå de høje toner i en arie, ville hendes mund fortsætte med at formere ordene, men der kom ingen lyd fra hendes hals. Tilhørerne stopede deres lommetørklæder i munden for at dæmpe deres fnisen og latter.

Efter at have mishandlet "Maj-natten" af Brahms, ville La Jenkins give meddelelse om en kort pause, ville så komme tilbage klædt ud som Carmen med et sjal og juvelbekædte kamme, klaprende kastagnetter og en pilefletkurv med røde roser. Publikum forblev tryllebundet mens hun skingrede sig vej gennem den spanske vals "Clavelitos," klaprende med kastagnetterne, og idet hun smed roser til alle sider. Når hun løb tør for roser, smed hun også kurven. Tilsidst kastagnetterne.

Hendes fans, og hun havde mange - vidste at "Clavelitos" var hendes yndlingssang, så de bad selvfølgelig om et dacapo. Dette fik hende til at sende Cosme McMoon ned blandt publikum for at samle roserne, kurven og kastagnetterne op. Når hun havde fået dem tilbage sang hun nummeret en gang til.

Efter endnu en pause kom så den store finale, og denne gang ville matronen vende tilbage udklædt som den forføriske kammerpige Adele fra "Flagermusen." Hendes afslutningsnummer var sædvanligvis "Lattersangen" fra den opera - et fantastisk valg, da publikum på dette tidspunkt ikke længere kunne tilbageholde deres undertrykte latterfyldte hujen og grin. Hun afsluttede altid til et tordnende bifald. Muligvis akkompagneret af knogleraslen fra de døde komponister i deres grave.

Florence Foster Jenkins døde som 76 årig i den sikre overbevisning af, at ikke alene kunne hun synge men også at hun sang smukt.

Således står det helt klart, hvordan muslimerne kan tro at Islam er en Fredens Religion. Når civiliserede mennesker bilder sig ind, at Islam virkelig er Fredens Religion, ligesom de bildte Florence Foster Jenkins ind at hun kunne synge, da ser de ikke sarkasmen når der bliver grinet af dem.

Her kan ses en youtube video med Florence Foster Jenkins berygtede fortolkning af "Der Holle Rache" - Mozart's "Nattens Dronnings Arie" fra Tryllefløjten. Men pas på, det kan være næsten ubærligt at høre på, hvis du er det mindste musikalsk.

Jeg tror dette skal arkiveres under muslimske vittigheder, for har nogen virkelig hørt noget mere latterligt end at "Islam er Fredens Religion?"

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Meget forskrækkeligt morsomt i al sin gru. Tillad mig at gøre opmærksom på en anden farverig fjerdusk der synger noget bedre. Ganske imponerende.
http://www.youtube.com/watch?v=jEK_HRjssVg

Related Posts with Thumbnails