Obama’s tur ind i den magiske verden med antiamerikansk mytologi
Obama er blot en af millioner der er blevet narret af den anti-amerikanske propaganda der blev sået for årtier siden af KGB (del to af en serie. Læs del 1. her.)
Det er sådanne holdninger som den venstreorienterede propagandamaskine har været med til at skabe - men det kan også være et resultat af en elitær formodning om, at verdens mennesker ikke kan tænke selv, og at der ikke er plads hos den enkelte til individualitet, ambitioner og frembringelser udover hvad regeringen giver dem. For at udtrykke det klart og præcist, elitismen forudsætter at "masserne" er uden omtanke, åndløse skabninger uden en fri vilje, altid i behov for en større stat, og at de for deres egen skyld burde nationalisere landenes ressourcer for at videregive dem til undersåtterne.
Der er selvfølgelig en grund til at de snobbede elitære på Upper East Side af Manhattan generøst giver midler til venstresags kampagner og støtter venstrefløjs politikere. Snobber og radikale handler ofte i samklang for de ikke står i modsætning til hinanden, som nogle tror, men snarere er åndelige fætre og kusiner - i lige høj grad foragtende "borgerskabet," og de deler det lave synspunkt af menneskeheden er som en flok dyr, og de opdeler mennekser ikke efter deres individuelle gernninger, men efter hudfarve, indkomst, beskæftigelse, etnicitet, køn og andre karakteristika, bortset fra indholdet i deres sind. Sådanne overbevisninger har ofte tjent som et skjul og undskyldning for tyranni.
Denne tankegang er den direkte modsætning til idealet om individetets frihed, som USA blev grundlagt på og som definerer dette lands helt enestående stilling. Som sådan er de elitæres og venstrefløjens troslærer direkte u-amerikanske - et udtryk der i dag er blevet et kampråb, der benyttes vidt og bredt af såvel højre- som venstrefløjen, undertiden med en fuldstændig modsat betydning. Det som ikke skal udelukkes er, at snobber og radikale også har udviklet en 'naturlig' foragt for det amerikanske "borgerskabs" principper.
Men synspunktet om Amerika som kommandocenter for den internationale kapitalistiske konspiration er helt sikkert ikke et produkt af en naturlig udvikling, men snarere et udefra kommende implantat, som går tilbage til Kold Krigs dagene.
Og da bedragene fra Den Kolde Krig fotsætter med at have en negativ effekt på dagens virkelighed, har vi måske ikke noget andet valg end at holde en pause og tøvende følge Obamas eventyr ind i den magiske verden af Kold Krigs Mytologien ved at genoplive de gamle historier. Et mere positivt udnbytte ville for os betyde at vi ikke sætte Minotauren på listen over truede dyrearter, men snarere benytter ægte historiske kendersgerning som en rettesnor og ledestok til at guide os ind i selve hjertekulen af den bedrageriske labyrint, og derpå slå den onde ideologi ihjel, den ideologi der trives og lever af menneskeofre. Så, derpå, forhåbningsvis, kan vi sige farvel til en yderst smertelig fortid og endelige bevæge os frem mod mere fred og mere produktive liv.
Først og fremmest kan man ikke opretholde intellektuel og moralsk integritet mens man samtidig beklager USA's tilstedeværelse i brændpunkterne af Den Kolde Krig, hvis man ikke også nævner at de sovjettiske spiontjenester, KGB og GRU, også var tilstede i brændpunkterne. Deres opgave var at sætte ild i brændpunkterne og derpå lade flamme sprede sig til resten af verden. USA's hensiger var direkte modsat - nemlig at slukke eller i det mindste lokalisere og inddæmme ilden - hvilket gjorde den amerikanske indblanding en nødvendighed selvom den ofte var utilstækkelig.
At give skylden for brændpunkterne på USA's nærvær ville være ligeså vanvittig som at give skylden for ildebrande til brandmænd, fordi deres brandbiler altid befinder sig, hvor der er brand. Den opfattelse man har om Amerika som helt eller skurk i dette tilfælde afhænger af, om man mener at scoialismen virkelig er "et fremskridt for menneskeheden." For de troende af fremskridtet på venstrefløjen vil Amerika uundgåeligt være ond, arrogant eller i det mindste en forkert vejleder. Den måde venstrefløjsskabelonen arbejder på er, at når en enkelt udokumenteret påstand bliver accepteret da følger alle andre udokumenterede påstands med som i en kæde. Den sovjettiske ikke-tilstedeværelse er også en overset axiom, en usynlig og uomtalt del af den skabelon der tillader at bedrag kan fremme venstrefløjens programmer - hensigten helliger midlet.
På lignende måde er det umuligt at modbevise venstrefløjshistorien om "den amerikanske imperialisme" uden at vide at omtrent hver eneste konflikt i Den Kolde Krig begyndte som en velforberedt KGB operation. Ved at latterliggøre "den røde fare" samtidig med at information tilbageholdes om Sovjets indblanding, det har vist sig at gøre modstanderne mundlamme og få dem til at føle sig som fjolser uden skygge. Det er derfor undertrykkelsen af kendsgerningerne ved en revideret historie der formindsker eller forskønner Sovjets rolle i Den Kolde krig er af en sådan yderste vigtighed fordi det hjælper venstrefløjen til at sejre i det store propagandaspil og til at vinde sympati og velvilje hos den brede offentlighed.
Jeg er kommet hertil fra USSR - et land, hvis regering opfandt denne strategi og levede af den - og jeg var forbavset over indflydelsen af de venstreorienterede klichéer i de førende amerikanske medier. Udelukkelsen af en Sovjet forbindelse i enhver diskussion om Amerikas troværdighed er en sådan kliché. Det er kendetegnet på en præfabrikeret myte.
Hvor er den "imperialistiske propaganda" når man har brug for den? Den venstreorienterede propaganda mødte så lidt modstand i det påståede "kapitaliske konspirerende land" at en forskønnet version af historien næsten fuldstædnig har erstattet sandheden i medierne, i uddannelserne og i underholdning. Resultatet blev som det forventedes, en udbredt fornemmelse af Amerikas skyld. Man behøver ikke engang være på venstrefløjen længere for at tro på at dette land er et voldeligt imperium kontrolleret af grådige kapitalistiske oligarker der dikterer politiken.
Da sådanne holdninger gør en til et let mål for yderligere venstrefløjs indoktrinering og endelig omvendelse, har tilskyndelsen til det antiamerikanske hysteri længe været et hovedmål for propgandabestræbelserne for venstrefløjen. For at nå målet er de radikale på venstrefløjen gået så langt som at slutte sig til de islamiske ekstremister styrker i en serie af verdensomspændende antiamerikanske protestmarcher der giver al skyld for volden i verden til "US Imperialismen." De samarbejder også på mindre tydelige områder såsom af fremstille depraverede konspirationsteorier og fabrikere påståede "US overgreb" i Mellemøsten og derpå plante dem i medierne - og derved medvirke til at enhver blodsudgydelse, uanset hvem der står bag, rettes mod USA's nærvær i regionen. For den yderste venstrefløj er Krigen Mod Terror meget belejlig som en undskyldning for at dæmonisere Amerika skaffe proselytter og rekruttere nye medlemmer.
Hvorfor gjorde "kabalen af kapitalistiske oligarker" intet som helst for at beskytte deres påståede investeringer og standse agitationen og propagandaen der ødelagde alt de havde arbejdet for og som truede deres eksistens? Det er ikke en opførsel man kunne forvente af en grådig uforbederlig oligark er det vel? Man fremstiller ikke kapitalistiske konspirationer som man plejede engang - man nægter næsten at tro de eksisterer.
I Koldkrigsdagene da Amerika blev brændemærket som den eneste kilde til al global vold og elendighed fortsatte USSR frækt med at støtte undertrykkende kræfter, guerilla bevægelser og venstreorienterede diktatorer. USSR fortsatte med at benytte sit enorme globale spionnetværk til at overføre hundrede millionvis af dollars, ofte skjult i kufferter, for at finansiere opstande, sabotage, snigmord, misinformation og til at rekruttere agenter og til at korrumpere demokratiske valg i fremmede lande. Alt dette blev gjort under dække at spredningen af Marxismen-Leninsmen og for at eksportere revolutionen til andre lande. Dette skete oveni de generøse gaver der blev givet til marionet kommunistpartierne i verden, herunder i USA og Israel.
Med disse kendsgerninger tilbageholdt kan man måske meget forståeligt opfatte Amerikas opførsel som uden sammenhæng og endda skizofrenisk. Da modstand mod krigerisk kommunisme bliver forvekselet som en mulig årsag da bliver tomrummet fyldt ud med skrupskøre konspirationsteorier der indbefatter globale oligarkier, militærindustiens indblanding, sindssyge ledere i CIA og så den der foretrukne bøhmand hos venstrefløjen - den grådige ameikanske imperialisme.
Konflikten i Afghanistan begyndte ikke med Sovjets invasion i 1979. Den begyndte et år tidligere da en håndfuld KGB marionetter i Kabul iscenesatte en "folkets revolution" og erklærede at kuppet var "ensstemmigt støttet af de afghanske arbejdere og bønder." Kun da det ikke lykkedes for dem at kunne forsvar sig mod det selvsamme folk som de hævdede de repræsenterede greb Moskva tøvende ind med hæren. Soldaterne - elendigt uddannede unge indkaldte fra de sovjettiske byer og landsbyer - fik at vide at de skulle udføre "solidaritetens internationale pligt" på invitation af "folkets regering." Inden længe resulterede den enorme mængde af de gamle propaganda klichéer i et fuldstændig ubegrebeligt slagteri af titusinder af uskyldige på begge sider, og derved blev dette tiligere forholdvis fredelige land nu til en permanent katastrofe og et globalt brændpunkt i de følgende år.
På omtrent samme tid, på den anden side af grænsen, blev en pro-amerikansk demokratisk regering under Shah Mohammad Reza Pahlavi i Iran undermineret og miskrediteret i en massiv kampagne med agitation og sabotage skabt og kooerdineret fra Moskva. De lokale venstreorienterede var KGB agenter, og de lagde grundarbejder for en lignende "folkets revolution" i Teheran. Men de radikale islamister var hurtigst, de greb magten og smed kommunisterne i fængsel, idet de meget korrekt anså dem som deres farligste konkurrent på den tid - uden så meget som en tak for deres hjælp til revolutionen. Resultatet: Den Islamiske Republik Iran som er blevet en slyngelstat behersket af et undertrykkende teokratisk regime der giver støtte til terror, destabiliserer verden og nu er igang med at udvikle atomvåben.
Borgerkrigen i Yemen i 1970'erne - kendt som Mellemøstens "Vietnam" - var blot endnu et Moskva forsøg på at få fodfæste i Mellemøsten. Den endte med en slags erstatningskrig mellem supermagterne der opsplittede landet i to dele. I syd blev den radikale marxistiske marionet regering 'Folkets Demokratiske Republik Yemen' hjulpet af Sovjet med en flådestation i dets havnebyer. Tilfældigvis var det også der bin Laden familien boede, en af de mange yemenitiske klaner der blev radikaliseret af denne konflikt, ligesom de afghanske klaner er blevet radikaliseret af den sovjettiske besættelse.
Ved at benytte Cuba som et springbræt i Latinamerika har udsendige fra Kreml destabiliseret denne traditionelt anti-kommunistikse region ved at underlægge sig fagforeningerne, hjernevaske de studerende, opildne til klassekamp og had, og igangsætte en serie af kup, blodige guerilla krige, og korrupte valg. Deres tilstedeværelse blev uundgåeleigt fulgt op af humaitære og økonomiske katastrofer der begyndte i Cuba, videre til Chile, Grenada, Venezuela, El Salvador, Nicaragua, Peru, Bolivia og Guatemala.
Selv om de ikke selv lige var topmålet af velstand forbrugte Sovjetblokken i rigelige mængder midler på at fremme fredsbevægelserne i vesten, mens de brugte endnu mere på at finansiere invasioner i det fremmede. Kommunistiske guerillas i El Salvador for eksempel, modtog sovjettiske og østeuropæiske våben og militærhjælp fra naboerne Cuba og Nicaragua, men selv alllierede så lang borte som Libyen og Vietnam.
Vietnam var, selvfølgelig, det mest kendte, 'fremstillet i USSR' brændpunkt og den største succeshistorie for Sovjets bedrag. Landet faldt for et kommunistiske styre som et resultat af en verdensomspændende propagandakampagne der dæmoniserede Amerika som en voldelig kolonialistisk agressor, men herefter der det blevet til et udsultet socialistisk diktatur med en svigtende økonomi.
Selvom de igangsatte den ene konflikt efter den anden da har USSR aldirg undladt at beskylde tilstedeværelsen af vold på Amerika og CIA, og fremstillet sig selv som en fredens og fremskridtets forkæmper. Men kendsgerningen er, at CIA blev oprettet i 1947 og det kun som modsvar til KGB tilstedeværelse over hele verden, som allerede havde været i gang med arbejdet for undertrykkelse i over 30 år. Og skønt CIA undertiden havde succes med at reparere på skaden og hindre eksport af totalitarismen så havde CIA det svært med at følge med den langt mere erfarne og bedre udrustede modstnader, samtidig med at en barsk kritik i medierne hjemme blev rettet mod CIA.
Brugen af massemedierne var grotesk asymmetrisk. Indenfor i Sovjetunionen, var det at nævne KGB i pressen uden regeringens tilladelelse forbudt. Men KGB benyttede af fuld kraft ytringsfriheden i den frie verden, benyttede de frie medier for at opildne til antiamerikanisme og til at udstille CIA som en kriminel organisation.
Kun da KGB arkiverne kortvarigt blev åbnet for pressen i Glastnost tiden fandt det sovjettiske folk ud af, at mens de kæmpede hårdt for deres økonomi, så havde regering brugt i overvældende grad penge, på krige, oprør, og bestikkelser til fremmede ledere og opinionsdannere hvis navne de aldrig havde hørt om. Jeg kan huske at jeg på den tid læste i en Moskva avis at selv Nelson Madela, efter han forlod fængslet, flyttede ind i en ny villa der blev bygget af hustruen Winnie med penge overført til hende fra KGB kanaler. Det var helt sikkert ikke den eneste grund til Mandelas anti-amerikanisme, for hvad forkert er der med en lille erkendtlighed betalt af sovjetborgere i elendige lejligheder?
Årtier med undertrykkelse og bestikkelser har med tiden korrumperet den internationale scene til et pukt hvor den 3. Verdens regeringer åbenlyst profitererde af duellen mellem supemagterne ved at de malkede begge køer og krævede begunststigelser fra henbholdsvis den ene som den anden side. Blandt sådanne politiske vendekåber var Gamal Abdel Nsser, Saddam Hussien og Yassir Arafat for blot at nævne nogle få.
Samtidig med at medierne i verden aldrig ophører med at beskylde USA for optræne de islamiske ekstremister i Afghanistan, forbliver den meget større rolle Sovjet spillede med islamisk terrorisme, begravet i arkiverne. Hvis grunden til en sådan ulig dækning er andet end i overensstemmelse med antiamerikanske venstrefløjsklichéer, så vil jeg meget gerne høre om det. Indtil da vil jeg fortsætte med at mene at disse oplysninger udelades for at holde live i de venstreorienteredes formular af "Amerikanerne skal stege i deres eget fedt"ifølge hvilken dette land fortjener at lide som en konsekvens af dets egne "imperialistikse ambitioner."
Den overvældende, uunderstøttede generøsitet med støtten til den globale anti-amerikanisme var en af Sovjetregimets mange undertrykkende handlemåder der fremmede dets eget fald. Hvis anti-amerikanske løgne var som anthrax, kan man sige, at USSR har efterladt tilstrækkeligt med lagre til at udrydde alt liv på jorden mange gang. Strategisk placeret i alle hjørner af verden og overladt uden opmærksomhed, er nogle af de akkumulerede bedrag gået i sig selv igen på naturlig vis i løbet af årene, nogle blev flyttet i bunker for at blive genbrugt i lande som Iran og Venezuela, og resten er blevet 'opkøbt' af rygsæksbander af antiamerikanske entusiaster med en varierende grad af professionalisme.
Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from Ukraine, currently lives in New York. He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar