Obama går tilbage til Kold Krigs Mytologien og skifter side....
Verden har brug for tankegangen efter Den Kolde Krig. Men Obama er fastlåst i en verden af snævertsynede klichèer. Dette er første del af en serie. Så følg med.
Hvorfor foretager denne præsident sig altid det modsatte af, hvad der burde gøres?
I stedet for at støtte de iranske protesterende, afviser han dem. I stedet for at afvise den forstødte Honduraner der ville være diktator, inviterer han ham til Washington. I stedet for at lede verden, undskylder han over for den. I stedet for at tilbyde en ny vision, genopliver han rædselsfulde klicheer. I stedet for at fremme frihed, bøjer og bukker han sig for konger, og krammer tyranner.
Der er nogle der mener han opfører sig som en fortryllet prins; andre mener han er en forkælet møgunge. Der er dog en metode bagved denne galskab: logikken burde være åbenbar for enhver der er kendt med de antikverede venstrefløjs klichéer, som Barack Obama tilsyneladende har smuglet ind i Det Hvide Hus, uden så meget som at børste de årtier gamle ulækre spindelsvæv bort.
Et russisk ordsprog fremhæver at "alt nyt er grundigt glemt gammelt" - hvilket også kan forklare det afstemningsmønster der vises hos afgangselever fra de offentlige skoler der mener at intet eksisterede før de blev født. Imidlertid så langt tilbage som år 500 f.v.t. advarede Haraclitus os om, at man ikke kan træde ud i den samme flod to gange, for fersk vand flyder hele tiden mod dig. Som parafrase da burde Obama ikke anvende gamle ideer til de nye omstændigheder for de utilsigtede konsekvenser vil udstille absurditeten ved hans venstrefløjsdoktrin. Det er dog nøjagtigt det han er igang med - og det kan faktisk godt vise sig at være gode nyheder.
Tilbage i 1991 da USSR faldt under vægten af sine egne løgne som et korthus, forblev USA den eneste supermagt tilbage i verden, en verden der var blevet delt af årtier med Koldkrigs Æraens bedrag, trusler, korruption, propaganda og underkastelse. Det var en verden fyldt med ondsindet anti-amerikanisme, der blev fremholdt ved gennemarbejdede forvridninger, forvanskninger og konstruerede fejl, og viderebragt af de fordums spionmestre fra KGB og det over hele kloden.
I stedet for at afslutte arbejdet og afmontere hele universet af fjendtlige myter slappede Amerika af og begyndte at nyde den relative fred i Clinton årene. Præsidenten vendte det blinde øje til de truende skyer, og behandlede den stigende vold som hændelser udført af gale mennesker. I mellemtiden blev den laboratorie dyrkede virus af anti-amerikanisme stærkere og muterede, især i Mellemøsten.
Da problemet endelig kom til selve Amerika, identificerede Bush administrationen selve kilden til de skrupskøre ideologier der spredte sig i fraværet af politisk frihed og økonomiske muligheder. Dette problem kunne ikke løses med den arkaiske Kold Krigs Æra stabilitetsdoktrin, hvor Amerika gennem korruption støttede enhver regering, der lovede dem troskab. Den tilgang har muligvis reddet verden tilbage i tiden, men i efter Kold Krigs æraen var den blevet umoralsk og upraktisk, medvirkende til regeringskorruption og deraf unødvendig vrede.
Den gamle mentalitet skulle væk. Det var nu Amerikas ansvar, som den eneste supermagt, og offer for angreb, at reparere denne verdensuorden gennem ideologisk krigsførelse. Denne forandring i tankegang blev til Bush Doktrinen. Ganske som man kunne forudse forårsagede Amerikas forsøg på at ændre det forkerte i verden en smertefuld og fjendtlig reaktion, især fra de som havde stor indtjening gennem den eksisterende uorden.
Obama har forkastet denne forandring, og det er han blevet hyldet for af en generation der voksede op og troede at uorden er skønhed og at ideologisk galskab er normen. I stedet for at bevæge sig fremad sætter hr. Obama Amerika i bakgear og går tilbage til et romantiseret venstrefløjs billede af fortiden, hvori Amerika er prototypen for den arketypiske reaktionære slyngel der bekæmper fremskridtets kræfter. Kun gennem genoptagelsen af denne klassiske Kold Krigs Kult kan Amerika se lyset, føle sig angerfuld og overgive sig - til den kritiske påstand fra venstrefløjsromantikere der er optrænet til at føle skyld for alt det glædelige der følger med at leve i et kapitalistisk samfund. The Guardian rapporterede om Obamas svar på den honduranske regerings deportation af Manuel Zelaya, der havde til hensigt at gøre sig til dikator og skriver:
Obama administrationen, der er klar over USA's lange historie med at give støtte til kupmagere mod latinamerikanske venstreorienterede, fordømte bortstødelsen. Udenrigsminister Hillary Clinton sagde, at Washingtons top prioritet var at genindføre fuldt demokrati og forfatningsmæssig orden i Honduras. Zelayas fjernelse har "udviklet sig til et kup," sagde hun.
Overlad det til den venstredrejede Guardian at anerkende deres egen ideologi når de kan få øje på den. I det mindste er de ærlige nok til at tildele Obamas holdning til Honduras til hans direkte accept af Kold Krigs Æraens axiomer og formodninger om Amerikas skyld. Tilsyneladende har Hillary Clinton af samme grund - hende der i primærdebatterne havde lovet aldrig at give diktatorer en propagandaplatform ved at mødes med dem - inviteret Zelaya til Washington og netop givet ham en propagandistisk platform.
Men at forlade pro-amerikanske kræfter og i stedet fremhæve anti-amerikanske diktatorer kan virkelig ikke være det som ordet "forandring (change) betød for de fleste vælgere under valgkampen. Det som sker nu ligner mere en genopliven af fronterne i Den Kolde Krig og en overgivelse til den anden side, tilsyneladende i et forsøg på at rette op på historiske uretfærdigheder. Det er at sammenligne med den psykiatriske metode med at fremkalde episoder i patientens tidligere liv med det formål at genopive de traumatiske erfaringer med et mere positivt udfald.
Problemet med det er at ideerne om den Kolde Krigs relaterede uretfærdighed og skyld er produkter af en falsk samvittighed der er blevet plantet ved gennemført propaganda. Billedet som Obama forsøger at forandre er en retouceret USSR frembringelse. Ved at vende det forkerte billede på hovedet gøres det ikke mere rigtigt - det er stadig det forkerte billede, kun er det nu på hovedet.
Udarbejdet i KGB inderste tænketanke består Kold Krigs propagandaens skabelon af følgende axiomer:
1. Socialismen er "fremskridt."
2. Modstand mod "fremskridt" er et tegn på en gammeldags tilbageskuende tankegang.
3. Alle fremskridtskuende mennesker er på venstrefløjen.
4. Venstrefløjens folk taler altid på alle folks vegne.
5. Mennesker støtter altid ensstemmigt venstrefløjslederne.
6. Venstrefløjen er altid under angreb fra den velorganiserede kapitaliske fjende.
7. Alle arbejderne og bønderne hader de kapitalistiske udbyttere.
8. Væbnet modstand mod en venstreorienteret regering kan kun uundgåeligt være iscenesat af CIA agenter fra den amerikanske imperialisme.
9. Kapitalisterne er beskæftiget med hensynsløs anti-socialistisk propaganda, underkastelse og sabotage; de vil begå hvilken som helst forbrydelse for at dræbe håbet og forhindre, at masserne bliver frigjort.
10. Den hensygnende ikke-socialistiske sektor i verden er under ledelse af en kriminel konspiration af kapitalistiske oligarker der arbejder fra USA: (undertiden også Israel når det er passende).
Tilsyneladende ser det ud til, at hvis ikke Obama deler disse synspunkter da ville han ikke have behov for at undskylde overfor verden for Amerikas påståede fejltagelser - en gestus der kun kunne forstærke disse stereotypier. Hvis hans politik ikke var drevet af disse troslærer, da ville han ikke benytte den magt som US præsidenten har til at bestyrke de kræfter der er mod Amerikas grundlæggende frihedsprincipper samtidig med at han nægter at støtte de som ønsker at holde fast ved disse principper.
Grunden til at mange amerikanerene ikke har indset det er, at de fleste af medierne er opfostret med de samme betændte klichéer. Dog kan ingen mediedagsorden fjerne den kendsgerning, der så tydligt fremvises af begivenhederne i Iran og Honduras, at selv i fraværet af de USA ledede konspirationer er anti-amerikanske tyranner stadig ikke velkomne, modstand fra offentligheden hænder stadigvæk, og selvom US-Præsidenten skifter side og trækker til fordel for den anden side, da ønsker verdens mennesker stadig økonomisk frihed og individulle rettigheder - den eneste kostante kraft der ligger bag ægte fremskridt.
De sammen mennesker der sang messende med på ordet "change" har det nu meget svært med den ægte forandring der sker i dagens verden. Tilsyneladende, efter deres mening, da er enhver forandring der går imod ovenstående beskrevne skabelon ikke noget der sker, altså en fabrikation af imperialistisk propaganda, eller gennemtvunget verden mod dens ønsker, hvor udøveren derfor kun kan være kriminel, en kapitalistisk lakaj vokset ud af selve Amerikas imperialistikse hjerte næret af et hensynløst CIA. Enhver antydning af olie og gas i denne sammenhæng bliver det endelige bevis på denne teori.
I den betydning er Obamas opfattelse af "change" slet ikke "change" men snarere en tilbagegang til en mytologisk fortid, der obstruerer for den ægte forandring som verden så desperat har brug for.
Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from Ukraine, currently lives in New York. He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar