Historie kan være en gift for et land

Undertiden kan historien være gift for samfundet

Dr. Laina Farhat-Holzman

Som historiker har jeg argumenteret for at det er meget nødvendigt for et folk at forstå deres historie (og deres venners og fjenders); uden kundskab vil vi forfalde til at fejlbedømme mennesker og deres handlinger. De som ignorerer historien er fordømt til at gentage den.

Imidlertid har denne ædle disciplin en dyster bagside. Når mennesker genopfrisker visse begivenheder med stor lidenskab, og med kun lidt eftertanke, da fanger de sig selv i en fælde af aldrig ophørende vold. Flertallet at sådanne forgiftede beretninger har at gøre med krige der blev tabt i fortiden, og med tabere som er uvillige til at lade krænkelser gå i glemmebogen. Eksempler på forgiftede historieberetninger kan inkludere:

Det tidligere Jugoslavien brød sammen på grund af en sådan forgiftet historie. De slaviske folk (af samme etniske baggrund og med samme sprog) overtog det tidligere romerske territorium i det 7. århundrede med en indfødt befolkning, der var i en sådan tilstand at den ikke kunne yde modstand. Mange århundreder senere, blev de invaderet af forskellige fjender der påtvang de erobrede folk deres religioner, og skabte skarpe grænser mellem dem indbyrdes og iblandt katolikker, russiske ortodokse, kristne og muslimer.

Verden blev slået med chok da Jugoslavien, skabt efter 1. Verdenskrig med foreningen af disse slaviske befolkninger, brød sammen i vold og broderhad lige så snart det autoritære styre var afsluttet. Hver gruppe (serbere, kroater, bosniere og albanere) gik løs på hinanden med mere ondskab, end de gjorde mod nazisterne og kommunisterne. Denne konflikt måtte derfor løses af udefra kommende kræfter og ved en NATO rekonstruktion - og opdeling i separate nationale identiteter i dag.

Shiiterne, en minoritetssekt indefor Islam (10-15%) startede som en uovernesstemmelse i det 7. århundrede blandt de arabiske ældste efter Profeten Muhammads død. De ældste forsøgte at vælge den næste leder (Kaliffen) ved enstemmighed, som beduiner har for vane. Imidlertid var der blandt dem tilhængere af en blodlinje efterfølger (monarki) der inisterede på, at kun blodslægtningen Ali, Profetens svigersøn og fætter, burde være den lovlige efterfølger. Ali blev tilsidst valgt, men blev straks efter myrdet; og hans sønner udfordrede den næste udnævnelse, men tabte på slagmarken.

Uoverensstemmelsen er aldrig forsvundet. Shiiterne ("Ali's Parti") højtideligholder deres heltes død, og iranerne der altid havde noget imod den arabiske erobring, antog denne sekt, der mest lignede deres egen lange historie med monarki og blodlinje efterfølgere. Det er fascinerende at være vidne til disse sørgeoptog, gennemført med flagellanter og megen gråd, og med så megen lidenskb over et valg og en kamp, der blev tabt for så mange århundreder siden.

Nordirland. Under styret i det 16. århundrede af Dronning Elizabeth I, slog skotske protestanter sig ned i det katolske Irland med den mission at regere det. Denne beslutning skabt århundreder med undertrykkelse og revolter i Irland, men i dag, er der håb om, at en skrøbelig fredsbevægelse kan afslutte konflikten.

I år har tiusinder af "orangemænd" (irske protestanter) opført deres årlige parade hvor de fejrer deres "sejr" over de irske katolikker for århundreder siden. De fleste irske katolikker ignorerer denne provokation, men i Belfast smider maskerede og hætteklædte katolikker benzinbomber, fyrværkeri og andre kastevåben mod politiet hele natten (14. juli). Såvel provokationen som modsvaret er afskyeligt.

Syden: USA har haft sin egen hævngerrige befolkning. De sydlige stater tabte deres bud på at forlade Unionen da de tabte Civil War. Men i de foregående 150 år har nogle fra fra Syden nægtet at lade mindet om Confederates dø. Deres lidenskab går i tråd med de andre overlevende i Civil War, den sorte befolkning som fik frataget deres stemmeret. (læs evt. denne artikel på synopsis)

Erstatninger? Nu har vi en sort amerikansk præsident og lokale og forbundsregeringer, hvor sorte kvalificerede amerikanere regerer. Der er imidlertid nogle, med meget lange hukommelser, der kræver erstatninger. Skulle de vinde i Retssalene, så burde kinesiske amerikanere også kunne gøre det på grund af deres århundrede lange dårlige behandling, ligeom de indfødte amerikanere. Hvis erstatninger gives i disse tilfælde, så vil jeg være den første til at kræve erstatning for 5000 års lidelser til kvinder. Mon der er penge nok til alt dette?

Viden om historien er rigtigt godt; men jeg ville meget gerne se noget hukommelsestab hos mennesker der bare ikke kan komme ud af en fordom.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.