Ernærings Nazister nær din skole

Patrice Lewis

Min mand kom styrtende ind fra sin butik i tirsdags rasende over en nyhedshistorie han havde hørt på Rush Limbaugh show. Det kunne se úd som om der nu er Ernærings Nazister i færd med at inspicere børnehaveklasse børns frokostmåltider i North Carolina. En tilfældig 4 årig blev krævet at spise kyllinge nuggets i stedet for den sandwich hans mor havde givet ham med. 

Disse ernæringsnazister er blot endnu en manifestation af regeringstyranni i Amerika.

Jeg ejer en bog af Cathy Duff “Government Nannies”skrevet tilbage i 1995, det var en alarmerende analyse af den sande dagsorden ved Goals 2000 (huskes den?), der forudså nøjagtigt hvad der er i færd med at ske i dag.

“Mens de fleste af os var uopmærksomme,” skriver Duffy, “har vor regering omdefineret sin rolle. Vugge til grav omsorg fra vor bekymrede regering er den nye plan....Forældre og familierne formodes ikke længere at være kompetente nok til at klare deres ansvar på egen hånd. Regeringen besluttede at følge os som forældrepartnere.” Hun tilføjer, “.....Goals 2000 går langt videre, bort fra klasseværelset og ind i hjemmet, uden instrukser og over til indoktrinering....Det af ‘klare’ familierne er begyndt at dominere skolens dagsorden.”

For 17 år siden bemærkede Duffy, hvordan de offentlige skoler, fordi de er en konstant faktor i de fleste børns liv, er blevet springbræt for programmer til at assistere familierne. Hurtigt frem til idag, hvor vi har Ernærings Nazister, der analyserer vor frokost i børnehaveklasserne.

Sundshedsomsorg og dens medfølgende, ernæring, er hurtigt ved at blive bagdøren, hvormed man kommer ind i alle amerikaneres liv. Trods alt, hvem kan dog have noget imod den forestilling at børn skal have den allerbedste ernæring? Selom det kun er i la-la-landet med regeringslogik at kyllinge nuggets kunne betragtes som langt bedre end en kalkun-og-ost sandwich, så benyttede disse tåber imidlertid lejligheden til at gå for tæt på en fireårig og fik ham til at tro at hans mor ikke var klog nok til at give sit barn ordentligt mad.

Konceptet med - forældre inkompetence - er den anvendte og (sommetider fastslåede) retfærdiggørelse bag den form for åbenlys og forfatningsstridig misbrug a magt. Overvej interviewet med Debbie Squires, meddirektør for Michigan Elementary and Middle School Principles Association, under en høring i Huset om uddannelser:

“Ser I lærerne gennemgår en uddannelse af en grund. De er de mennesker der ved mest om, hvordan man betjener børn. Det er ikke nødvendigvis sandt ved ethvert enkeltindivid.Jeg siger ikke, at de ikke ønsker det bedste for deres børn, men de ved måske ikke hvad der faktisk er det bedste set udfra en uddanners standpunkt.”

Jeps, det er os forældre. Dumme som en dør.

Naturligvis er der nogle forældre der virkelig er dumme som døre. Men det helt store flertal af forældre, som Squires så nedladende indrømmer, ønsker det som er det bedste for deres børn. Og hvis en mor mener en kalkun-ost-sandwich og en banan udgør et passende ernæringsrigtigt måltid, så skal ingen regeringsmedløber have ret til at intimidere et barn til at tænke anderledes.

Der er vist ikke brug for at gøre opmærksom på at denne problemstilling går langt videre, dybere, end umiddelbar bekymring over et børnehave barns måltid. Dette problem går dybt ind i selve essensen ved den individuelle frihed. Hvis vi igen skal få fat i de enestående friheder der engang var holdepunktet i denne nation, så må vi, sandt for dyden, hellere begyndt med at skille os ud fra enhver og alle og så mange regerings “services” vi kan ......og begynde i børnehaveklasserne.

Det var Adolf Hitler der sagde, “Kun den alene, der ejer ungdommen, kan få gavn af fremtiden.” Han sagde også, “Når en modstander erklærer, ‘Jeg vil ikke komme over til din side,’ siger jeg helt roligt. ‘Dit barn tilhører os allerede’......Hvad er du? Du vil forsvinde. Dine efterfølgere vil imidlertid nu være i den nye lejr. Om kort tid vil de kun kende dette nye samfund.”

Hvis sådanne ord ikke får det til at risle ned af ryggen på dig, så er du allerede medlem af dette “nye samfund.” Og hvis du villigt sender dit barn til offentlig skole, da må du acceptere at de også vil ende med at være i dette “nye samfund.”

Naturligvis har vi alle tilskyndelsen til at hjælpe børn i “risikozonen.” Det som er langt mindre kendt er at under den formodede brede definition som regeringen har fastlagt, da kan næsten ethvert barn defineres som i “risiko.” Endnu mere betegnende, der er ingen kriterier for at afgøre hvad der kan være “normalt” for et barn.

Er der så forældre der svigter ders omsorg? Selvfølgelig. Vi er en nation med over 300 millioner mennesker, og der er ligeså mange måder at opdrage børn som der er forældre. Det betyder imidlertid ikke at enhver forældre burde formodes at være skyldig på grund af de statistiske synder hos nogle få. Men det forhindrer ikke regeringen i at konkludere, at fordi nogle forældre har brug for hjælp, så skal løsningerne påtvinges alle, uanset om den indblanding er ønsket eller nødvendig.  

Da det er defineret som et helbredsproblem, så er de kvælende fangarme ved “god ernæring” så omfattende og invasive at faktisk ethvert privat aspekt i familielivet med lovens ret kunne komme under overopsyn af regeringens tåber - disciplin, hjemmets indretning, uddannelse, indkøbsvaner, religiøs filosofi, indkomst, mental sundhed, brug af tobak og alkohol, og endogså forældrenes sexvaner.

Jo mere regeringen skubber på for at inkludere alle familier under sine godgørende regler for god ernæring des mere sikkert vil fritænkende familier være imod. Selvfølgelig, bliver disse modstandere automatisk kategoriseret som mistænkelige på regeringens overvågningslister. Trods alt, hvorfor skulle de ellers være imod en sådan generøs og altruistisk intervention, medmindre de har noget at skjule? Det tidligere latterliggjorte “tinfoil hats” koncept med inspektioner i hjemmet eller licenser som forældre eller andre Camazotz-lignende krav nærmer sig hurtigt en virkelighed.

Hvad hænder hvis forældre ikke bryder sig om regeringens intervention? Hvad om forældre nu virkelig mener de er de bedst til at opfostre deres børn? Hvad vil Ernærings Nazister så gøre? Vil de idømme bøder til forældrene? Kræve at børnene kommer i offentlige skoler, og eller dagpleje? Fjerne børnene fra forældrenes varetægt?



Hvis du nogensinde har undret dig over om der skulle være et godt tidspunkt til at fjerne dine børn fra Nazi slynglernes kløer, så er det nu. Som Duffy udtrykker det,

“Alt dette udstiller en massiv mistro til forældre. Regeringen ville absolut ingen grund have til at vide hvad der foregår i vore familier, medmindre de har til hensigt at gøre noget ved det. Fordi den formoder den har den ret og myndighed til at klare vore familier, ser den intet forkert i invasive praksis.”

Disse invasise praksis er i fremmarch. Det “nye samfund” af børn der ikke længere stoler på deres forældre er i vækst. Hvis du fortsætter med at sende dine børn til regeringens skoler, da vil du blive tvunget til at høste det regeringen sår.

Kom ikke og sig, jeg ikke har advaret dig.

Patrice Lewis is a freelance writer whose latest book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com

http://www.wnd.com/2012/02/nutrition-nazis-at-a-school-near-you/