mandag den 12. marts 2012

Rusland efferretningsdiktatur - Zar Putin

Zar Putin

Ion Mihai Pacepa

I april 2002 afviste tidligere CIA direktør James Woolsey PLO’s påstande om at dets formand var blevet demokratisk valgt. “Arafat blev i al væsentlighed valgt på samme måde som Stalin, men dog ikke nær så demokratisk som Hitler, der dog i det mindste havde modstandere,” sagde han [1] Nu har ‘genkroningen’ af Ruslands Vladimir Putin sat en ny standard for sådanne “demokratiske” valg.

Den “demokratiske” vej til magten for tidligere KGB officer Putin begyndet i 1999 med et KGB kup. Den 31. december forbløffede den første frie valgte russiske præsiden Boris Jeltsin, verden ved at meddle at han ville trække sig. “Jeg forstår at jeg skal gøre det, og Rusland skal gå ind i det nye årtusind med nye politikere, med nye ansigter, som et nyt intelligent, energisk folk,” [2] Fastslog Jeltsin højtideligt. Derpå underskrev han et dekret hvor han overførte sin magt til den tidligere chef for Ruslands politiske politi, Vladimir Putin

Den netop udnævnte præsident underskrev derpå, som sin del af aftalen, et dekret der benådede Jeltsin -- der angiveligt var knyttet til omfattende korruptionsskandaler -- “mod enhver begribelig misgerning” og gav ham “total immunitet” mod retsforfølgelse (eller blot stillede spørgsmål eller forskning) for “enhver og alle” handlinger han kunne have begået mens han besad embedet.  Quid pro quo.

Under Den Kolde Krig var KGB en stat i staten. Straks efter Putin satte sig selv på tronen, blev KGB - STATEN. I 2003 kørte over 6000 tidligere officerer af KGB - en organisation der i fortiden havde skudt millioner efter at have kaldt dem Zionister eller Nazi spioner -- Rusland forbunds og lokale regeringer. Næsten halvdelen af alle top administrative stillinger er på tidligere KGB officers hænder. Det gamle Sovjetunionen havde haft en KGB officer for hver 428 borgere. I 2004, havde Putins Rusland en FSB officer for hver 297 borgere. [3] Det svarer til at om man havde “demokratiseret” Nazityskland efter krigen ved at sætte tidligere Gestapo officerer som ledere af landet.
 

Efter at have sat sig tungt på tronen definerede Putins Rusland nye politiske fremtid: “Staten skal være hvor den er nødvendig; frihed skal være der, hvor den er påkrævet,” skrev han i en artikel på 14 sider med titlen, “Rusland på tærskelen til et Nyt Årtusinde.” [4]

Derpå begyndte Putin og hans eks-KGB officerer at sætte landet grundigt tilbage til lejrpladserne for det tidligere Sovjetunionens traditionelle kunder. Man begyndte præcis med de tre terrorregeringer som Præsident Bush havde kaldt “Ondskabens Akse.” I marts 2002, genindførte Putin Ruslands salg af våben til Irans diktator Ayatollah Khamenei, og begyndte at hjælpe hans terrorregering med at bygge en 1000-megawatt atomreaktor ved Bushehr, men en uranindvindings mulighed så der kan skabes fissilt materiale til atomvåben. Hundreder af russiske teknikere begyndte også at hjælpe regeringen i Iran med at udvikle en interkontinentalt missilsystem der er i stand til at medføre kerne- eller baktiervåben mod ethvert mål i Mellemøsten og Europa.[5]

I august 2002, indgik Putin en handel 40 milliarder dollars med Saddam Husseins tyranniske regime i Irak. Derpå, lige før september 2002, mens USA forberedte sig på at højtideligeholde sorgen over ofrene for det tidligere års ofre for terrorangreb, rullede Putin det røde tæppe ud i Moskva for at modtage Nordkoreas afskyelige diktator Kim Jong Il, med stor hæder. [6]

Den 12. april 2003, var Putin vært for det første møde med en ny anti-amerikansk akse - Moskva-Berlin-Paris overværet af den tyske kansler Gerhard Schroeder (senere blev afsløret som værende en yderst godt betalt hemmelig direktør for det russiske Gazprom) og den franske præsident Jacques Chirac (nu i en retssag om korruption). Det var så ganske givet ingen tilfældighed da, selvsamme dag, kæmpe anti-amerikanske demonstrationer brød ud i både Europa og USA. De var organiseret af World Peace Counciul, en genoplivet KGB organisation, hvis formand stadig var den samme KGB udnævnte Romesh Chandra, der i 1970’erne havde organiseret utallige anti-amerikanske demonstrationer rundt om i verden.
Nogle tidligere KGB agenter med indflydelse der gav det ideologiske ‘krudt’ til Putins nye anti-amerikanske offensiv blev endnu mere foruroligende end Kalasnikoverne som al-Queda terrorristerne peger mod os. Den franske filosof Jacques Derrida, der hævdede han har brudt med Marxismen men stadig bliver optændt af følelser når han hører “Internationale,” [7] begyndte at proklamere at den islamiske krig mod USA var helt retfærdig, fordi USA kulturelt set var en fremmed. Derrida gik derfor ind for en “ny Internationale” for at forene alle miljøaktivister, feminister, bøsser, aboriginals og andre “marginaliserede og fordrevne” folk der kæmpede mod den amerikansk ledede globalisering..[8]

Antonio Negri en professor ved Universitetet i Padua, der engang var hjernen bag Italiens Røde Brigade -- en KBG betalt venstreorienteret terrorgruppe i 1970’erne -- og som afsonede tid i fængsel for sin medvirken i bortførelsen og drabet på tidligere italienske premierminister Aldo Moro, var medforfatter til en glødende anti-amerikansk bog med titlen “Imperiet.” I bogen retfærdiggjorde Negri den islamiske terrorisme som værende et springbræt for “postmoderne revolution” mod amerikansk globalisering - det nye “imperium” -- som han hævder nedbryder nationerne og skaber enorm arbejdsløshed. [9] The New York Times (der udelod enhver omtale af Negri medvirken til terrorisme) gik så langt som at kalde han moderne tiders Kommunistiske Manifest, “den mest kloge og seje bog for øjeblikket.”[10]

September sidste år, idet han forventede genkroningen af Putin, gik en anden gammel Kold Krigs Kriger, Mahmoud Abbas over til den som bærer faklen. En nærmest henrykket applaus i Generalforsamlingen modtog Abbas modtog ovenpå “hans” krav om at FN anerkender en palæstinensisk stat med 1967 grænse. Et antal af internationale politiske personer har være sympatisk indstillet overfor Abbas’ “uafhængigheds” løsning -- ligesom The New York Times var sympatisk indstillet overfor Negris “uafhængige” kamp mod det “nye imperium.


Få mennesker vidste imidlertod at PLO var blevet skabt og finansieret af KGB. Få mennesker vidste heller ikke at  Moscow Institute of Oriental Studies, hvor Abbas modnedes politisk på den tid havde været hemmeligt underlagt KGB, og at kun udlændinge der var anbefalet af KGB blev accepteret som studerende.

Også kun få vidste at Abbas’ rådgiver til sin Phd var en KGB officer ved navn Euvgeny Primakov (senere blev han det “demokratiske” Ruslands spionchef), der på samme tid også var rådgiver for Saddam Hussein. Kun få mennesker bemærkede at Abbas’ Phd (med overskriften “Den hemmelige forbindelse mellem nazisterne og lederne af den zionistiske bevægelse”) fuldstændigt benægtede Holocaust, og påstod at nazisterne kun have dræbt “nogle få hundredtusinder” jøder. Endnu færre mennesker ved at i august 1998, to måneder efter Primakov blev Rusland premierminister gik en af mine tidligere Sovjet kolleger, General Albert Makashov, nu medlem af Ruslands Duma ind for “udslettelsen af alle jøder i Rusland.” Utallige gange har russisk TV udsendt Makashovs skrigen i Dumaen: “Jeg vil omringe alle de Yeds (talemåde for jøder) og sende dem til den næste verden.”  

Primakov indvilligede stiltiende, og den 4. november 1998, støttede Dumaen Makashovs opfordring til en progrom med stemmerne 121 mod 107 for at besejre en parlamenterisk holdning om at censurere hans hadfyldte udtalelse. Den 7. november 1998, ved demonstrationen der markerede 81 årsdagen for Oktober Revolutionen viste mængder af tidligere KGB officerer der støtte til generalen ved at synge “fingrene væk fra Makashov!” og vifte med skilte med anti-semitiske slogans. [11]

Den 20. december 2000, samledes utallige tidligere top KGB officerer ved Lubyanka museet for at mindes 83 årsdagen af grundlæggelsen af den hensynløse Cheka. En af mine tidligere chefer, Vladimir Semichastny, der beordrede tusinder af hjemlige som udenlandske drab var blandt organisatorerne. “Jeg tror en målsætning var at ødelægge KGB gøre den tandløs,” snerrede han ved en nyhedskonference.[12]

Lubyanka fængslet.

Elleve dage senere installerede KBG Vladimir Putin som præsident i Rusland. Den 11. september 2002, samledes utallige tidligere KGB officerer igen ved KGB museet. De var ikke forsamlet for at sympatisere med os på årsdagen for vor nationale tragedie, men for at fejre 125 års dagen for fødslen af Feliks Dzerzhinsy [13] -- manden der skabte en af de mist kriminelle institutioner i nutidens historie.

De baltiske staters forsøg på at stille det tidligere KGB til regnskab for millioner af deres borgeres død i fortiden er blevet mødt med høje protester fra Kreml. “I Rusland i dag, er ingen villig til at erkende de rædselsvækkende forbrydelser i fortiden,” sagde Valeryia Dunayeva, fra den russiske menneskerettighedsgruppe Memorial. Hendes mor blev opfattet af KGB som spion og skudt, og hendes far døde i Sibirens Gulag, hvor han tilbragte 25 år som politiske fange. “Der er 17000 af os der har mistet forældre under Stalin i Moskva alene, men myndigheder lader blot som vi ikke eksisterer.” [14]
***
Den Kolde Krig er faktisk over, men ulig andre krige, sluttede den ikke med en formel overgivelseshandling og med at den besejrede fjende nedlagde sine våben. I dag lærer vi, på den hårde måde at taberens tankegang ikke sådan kan ændres fra dag til anden. I dag har vi måske ikke at gøre med et dødeligt farligt Rusland, men Putins nye styre kan forandre alt det på et øjeblik.

Langsomt, men sikkert, ændrer han Rusland til det første efterretningsdiktatur i historien. Det er farligt for os blot at trykke på reset knappen fremfor at omdefinere vor udenrigspolitik.

Siden 1792 har frie valg være den amerikanske metode til at rette på fortidens fejl og forbedre fremtiden. Lad os håbe, at i november 2012, da vil vælgerne bestemme sig til at genskab Amerikas lederskab for Den Frie Verden.

Nu mere end nogensinde afhænger verdens fred og frihed af USA styrke og at vi er enige i vor offentlige holdning, som det var tilfældet tilbage i tiden. Tag ikke fejl -- hvis Amerikas nationale enhed forsvinder, så vil vor velstand, vor sikkerhed, og freden i verden også forsvinde. 
 

Lt. Gen (r) Ion Mihai Pacepa is the highest-ranking official ever to have defected from the former Soviet bloc.  He is currently writing a book on disinformation together with Prof. Ronald Rychlak.


[1] Joel Mowbray, "Arafat elected?" National Review Online, April 25, 2002.
[2] Barry Renfrew, "Boris Yeltsin Resigns," The Washington Post, December 31, 1999, 6:48 a.m.
[3] Yevgenia Albats, The KGB: The State Within a State 23 (New York: Farrar, Straus, Giroux, 1994).
[4] "Putin rocked Russians with ruthlessness," AFP, December 31, 1999, internet edition, ruthlessness.html.
[5] William Safire, "Testing Putin on Iran, The New York Times, May 23, 2002, internet edition.
[6] Ben Shapiro, "Keep an eye on Russia," townhall.com, August 23, 2002.
[7] Mark Lilla, The Politics of Jacques Derrida, The New York Reviews of Books, June 25, 1998 (intyernedt vedrsion).
[8] Waller R. Newell, Postmodern Jihad: What Osama bin Laden learned from the Left, The Weekly Standard, November 26, 2001, p. 26
[9] Michael Hardt and Antonio Negri, Empire (London: Harvard University Press, 2000), p. 28.
[10] David Pryce-Jones, Evil Empire, the Communist 'hot, smart book of the moment,' National Review Online, September 17, 2001.
[11] Jean Mackenzie, "Anti-Semitism is resurfacing in Russia," Boston Globe, November 8, 1998,as published on the Internet at www.fsumonitor.com/stories/11098mak.shtml
[12] "Russian Spies Mark Secret Police Day," The New York Times, December 20, 2000, published on www.freeserbia.net/Articles/2000/KGBday.html.
[13] Douglas J. Brown, "Chekists Around the World Celebrate 9/11," NewsMax.com, September 19, 2002, published in www.newsmax.com/archives/articles/2002/18/170000.shtml.  
[14] Julius Strauss, "False teeth for children of Stalin's victims," The Age, January 29, 2003, published on the Internet at www.theage.comau/articles/2003/01/28/1043534055349.html.

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/03/tsar_putin.html#ixzz1onwZV4lM

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails