Myter i propagandaøjemed - Rachel Corrie

Rachel Corrie Myten

Giulio Meotti

Den 16. marts er årsdagen for Rachel Corrie’s død. Hun er den amerikanske college student der blev dræbt af en israelsk bulldozer i Gaza, mens hun forsøgte at blokere for en husnedrivning.

De israelske myndigheder hævder at føreren ikke kunne se Corrie, på grund af det begrænsede udsyn fra hans førerhus, og at hun handlede tankeløst ved at placere sig på bulldozerens kørebane. Men som det altid sker i Mellemøsten overtrumfer løgnen sandheden.

Myten om Corrie er blevet et at de mest kraftige stykker værktøj i den anti-israelske propaganda kampagne. Hun har givet inspiration til boykots, og politiske højtideligheder over hele verden. Hendes beretning har givet dårlig presseomtale af Israel, som er endog endnu værre end Mohammed al-Duras fabrikerede martyrdød.

For nogle dage siden, blev der i en retssag i Washingtons Højesteret  afvist at søge at forbyde Olympia food co-op’s boykot af israelske varer. Olympia er Rachel Corries hjemby. Efter hendes død, er Caterpillar (bulldozerfabrikanten) blevet målet for en række af initiativer og selv Church of England er gået bort fra selskabet. Fatah sørgede over Corrie som “frihedens og fredens martyr,” Hamas har adopteret hendes ansigt som en maskot og Iran har opkaldt en gade efter hende.

Mytologien præsenterer Corrie som “en fredelig protesterende,” “en ung kvinde der havde viet sit liv til ikke-voldeligt forsvar af andre” og som “en ny Jeanne D’Arc.” En flotilla til Gaza blev opkaldt efter hende. Hun var ikke kun en ubevæbnet, idealistisk pige fra Vesten.

Corrie var imidlertid i Gaza Striben for at være en menneskelig skjold for de arabiske terroristers kampagne. Hendes død medførte et ødelæggende slag mod Israels politik mod terroristerne. I Gaza ødelagde Israel hjem der skjulte tunneler, der benyttedes til overførsel af våben, eller hjem for palæstinensiske selvmordsbombere der er ansvarlige for nedslagtningen af utallige civile. Efter Corries død, er denne politik blevet langt vanskeligere og følge, og dermed sjældnere.

En martyr og helt

Samtidig er Coorie blevet en helt og martyr. Hendes helgenkåring er blevet udnyttet af anti-semitter over hele verden. For de som er nidkære for at få indført kaos, har Corries død hjulpet med til at nedværdige Staten Israel og dets folk blot, fordi de ønsker at være i live. Ved Evergreen State University, har hendes professorer været iført khakistøj og kaffiyehs (palæstinensertørklæder) ved eksamens ceremonier.

For Vestens medier, NGO’er juraforums, FN, nogle kirkesamfund og den almindelige offentlige mening var det meget let at gøre den amerikanske pige til en myte og helt glemme de israelske Rachels: Rachel Teller der blev sprængt i luften i et butikscenter; Rachel Levy sprængt i luften i en købmandsbutik: Rachel Levi, skudt mens hun ventede på en bus; Rachel Glavish, dræbt med sin mand, søn og far mens de fejrede et Påskemåltid; Rachel Shabo, myrdet med sine tre sønner, 5, 13. 16 i deres hjem.

Lad os håbe at disse Vestens ‘fredståber’ en dag vil køre i israelske busser og erfare den dødelige frygt for terrorangreb, eller demonstrere i Haifa og Sderots gader, der smadres af raketter. Indtil den dag indtræffer, så kan vi fastslå at menneskerettighedsindustrien har sin rod i lighed for menneskeheden - med undtagelse af jøderne.

Giulio Meotti

Giulio Meotti, a journalist with Il Foglio, is the author of the book, "A New Shoah: The Untold Story of Israel's Victims of Terrorism."

http://frontpagemag.com/2012/03/12/the-rachel-corrie-myth/2/