Børn og grøntsager - hvordan kan det forenes?

Kan man få børn til at spise grøntsager?

Hvordan kan det være at franske børn ikke behøver at blive eksperimenteret med af psykologer for at få dem til at spise sundt?                             

Theodore Dalrymple
   

Alt kød stammer fra græs, men nu til dags er en masse af det fast food. Skønt fedmeraten blandt amerikanske børn ikke er øget mellem 2007-08 og 2009-10, ifølge en forskning der fornylig blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association, (JAMA) er den dog stadig alarmerende høj med en til seks. Amerikanske børn går nu ikke længere sultne i skole; de går i skole som fede.

Kan der gøres noget ved det, og hvis positivt, hvis ansvar er det så? U.S. regeringen mener at børn ikke spiser nok grønsager; det er muligvis korrekt, selvfølgelig, men jeg har mistanke om at Forfatningens Fædre kunne have været overrasket over at regeringen i det hele taget har en mening om problemet.

Forskere i Minnesota, igen henvisning til JAMA, forsøgte at opmuntre (eller lokke) børn fra børnehaven til 5. klasse til at spise flere grønsager til frokost. Så vidt jeg kan se, var de ikke spor bekymret over etikken i forsøget; Midlet helliger det gode formål, de milde manipulerende metoder.    

           

De tog frokosttallerkenerne til børn, der hovedsageligt kom fra belastede hjem, og lagde billeder af gulerødder og grønne bønner i bunden af de to afdelinger (tallerkener med forskellige afdelinger) I teorien var håbet hos forskerne at børnene ville slutte enten at andre børn spiser grønsager eller at det blev forventet at de gjorde det, eller begge dele. 

       

Forskerne målte da, hvor mange gulerødder og bønner børnene tog, og spiste, og sammenlignede dagene hvor der var fotos på deres tallerkener, med de dage der ikke var fotos.   

Børnene fik lov frit at vælge, og forskerne var omhyggelige med at skelne valg, med faktisk fortæring. Omhyggeligt målte de da, hvor mange grønsager børnene faktisk spiste, de gik så langt så de vejede bønnerne og gulerødder man fandt på gulvet eller efterladt i affaldsspanden.

Om resultaterne var opmuntrende, nedslående, eller ingen af delene afhænger af, hvordan man ser på det. Andelen af børn der valgte grønne bønner steg fra 6,3 til 14,8%; tallene for gulerødder var 11.6 og 36,8%. Den faktiske fortæring steg tilsvarende. Men om virkningen vil holde vare ved var ikke en noget undersøgelsen kunne give svar på. Der er altid plads til mere forskning, og undertiden dukker der er en kynisk tanke op hos en, at hovedformålet med undersøgelsen er netop at lave mere forskning.

Jeg synes undersøgelsen er mildt foruroligende. Ydermere er selve problemets kerne - den elendige føde hos mange amerikanske børn - for mig symboliseret i forskernes brug af ordet “elev” for børn i børnehavealderen og for de som kun er et par år ældre. Børnehavebørn og små børn er ikke elever: De vokser op som elever med alderen, når deres studier bliver mere selvvalgte og de selv har indflydelse. Først og fremmest har de brug for en masse vejledning.

Hvis børn for tidligt får valget om hvad de vil spise, så vil de for evigt spise det som er barnligt. Franske børn får ikke det valg, og derfor udvikler de hurtigt en mere ‘moden’ smag, og er mindre fede. Der er ikke brug for eksperimenter af psykologer og andre for at få dem til at spise sundt.

       
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.