Myter om mødre

10 Myter fra krigen mod mødre

                                            
Hvis du ikke er mor nok til at holde lugten fra bageriet ud, så gå dog ud af bageriet.

Rhonda Robinson

Ligesom du troede at det var sikkert at søge på Pinterest for at finde et sexet forklæde, dukker der en ny front op i krigen mod Mors Dag - selvfølgelig helt tilfældigt, er jeg sikker på - et nyt element i valgkampen.

Da Demokraternes strateg Hillary Rosen anklagede Ann Romney (mor til fem) for “aldrig at have arbejdet i sit liv,” da blev der trukket en ny kampzone hos arbejdende mødre og hjemmegående mødre. Jeg kan dog ikke lade være med at bemærke at hele skuespillet er blevet anderledes.

 

Den gamle feministiske garde er blevet ligeså overflødige som spolebåndoptageren. En ny generation af mødre fremviser kraft og beslutsomhed på måder som forbavser mange feminister.

En sådan femnist, Wendy S. Goffe, skrev en gåde på Forbes.com (“En arbejdende mor forsvarer den hjemmegående (luluemon) husmor”) og helt uundgåeligt blev hun udsat for et tredobbelt stormvejr af kritik der hånede hende med kommentarer der drev af “følelser.”

Som svar skrev Goffe endnu en postering med titlen “Hvem påbegyndte krigen mod mødre?” hvor hun skriver.

“Kort sagt, min bestræbelse på at slå bro over ‘kløften mellem mødre’ synes blot at understrege det som har vist sig at være ‘Krigen mod Mødre.’

Lad os på Mors Dag erklære en våbenhvile i Krigen mod mødre. I stedet for at håne hinanden, så lad os kommunikere om hvad vi har brug for, og hvad vi kan tilbyde hinanden.”

Jeg forstod hvad hun forsøgte at sige. Hun forsøgte oprigtigt at få kvinder se bort fra en påtvungen sociale status og fremstilling således, som hun udtrykte det, “Vi kan have et lykkeligere, mere tilfredsstillende og mindre skyldbetonet liv som forældre.”

Før den kan være en våbenhvile i krigen, og kommunikationslinjerne kan være helt frie, så har vi brug for at holde inde med at tro på myterne om mødre. Her er de 10 værste.

(Det er altså ikke mig på billeder, hvis du måske spekulerede på det. Jeg ville se tåbelig ud i røde bukser.)

Myte #10: Hun går kun hjemme fordi hun er uden arbejde.

Da jeg erfarede jeg var gravid med mit femte barn, da var det netop det femte barn der gjorde mig mest bange. Det betød intet at jeg på det tidspunkt ejede og ledede en succesrig virksomhed. Der tilbage i baghjernen bekymrede jeg mig om at mennesker (læs fremmede) ville mene at jeg udelukkende havde 5 børn fordi jeg var alt for dum til at foretage mig noget andet.

Vi taler ofte mod stereotyper og det at sætte etiketter på nogen, dog er det kvinder der gør det mod hinanden og hele tiden. I løbet af det sidste halve århundrede har vi ‘fortyndet’ moderskabet til simple opgaver som at lave madpakker, og skifte bleer. Det er blevet det laveste trin på socialstigen - nogen en uddannet og kløgtig kvinde blot skulle uddelegere.

Nutidens mødre er klogere end at forvirre de mere plejende aspekter med det at være mor med ansvaret for at opfostre børn og opgaverne med husholdning.

 

Myte #9: Kvinder får værdi som mødre ved det de gør i verden, ikke ved at være mor.

Vi husker nogle kvinder for det de har bidraget med til verden udover at være mor. Men medmindre du er Dronningemoderen, så vil de fleste af os ikke få den hyldest.

Det er ikke forkert at ønske at gøre en forskel i verden eller forbedre livet for vore børn ved at kunne give dem en god uddannelse, sundhedsforsikring eller tandpleje. Det er heller ikke ‘ondt’ at søge at få indfriet vore ambitioner udover det at være mor. Ingen vil argumentere imod at vi ikke har brug for at være stærke rollemodeller for vore døtre.

Men udearbejdende mødre og hjemmegående mødre kan være enige om at alt det ovennævnte er aldeles udmærket. Ikke desto mindre er det ikke det grundlag man opbygger personlige forhold til nogen med, og slet ikke dine børn.

Vort arbejde er ikke hele slutsummen af vort værd som individer. Dette er hvor vore ædle tilskyndere bliver spundet ind et et kvælende spind af følelser og falsk sikkerhed - når vi tror vort værd som mennesker stammer fra vore talenter, og titler.

Dette omfatter også titlen som mor. Vi kan betragte det som en beskæftigelse, men vore børn kender det kun som et familieforhold. Forholdet vi ønsker at opbygge med dem er et der vil blive rigere mens vore liv går fremad.

Ligesom en investering så kan vi ikke lægge alle vore ressourcer eet sted og forvente at gevinsterne kommer fra et andet.

Myte #8: En familie er en velsignelse - ikke et arbejde.

Kun under de mest dysfunktionelle forhold ville man kunne argumentere for at en familie er andet end en velsignelse.

Det er definition af “job” eller “arbejde” vi sidder fast i. Da Rosen anklagede Ann Romney for “aldrig at have arbejdet en dag i sit liv,” da blev ordet “arbejdede” en af venstrefløjens mest elskede projektioner.

Rosen der er en Demokratisk strateg gør det svært for mig ikke at tro at hun havde til hensigt at benytte et ord det ville blive fortolket forskelligt af kvinder på begge sider af det politiske spektrum. Det var helt klart en spilittende taktik der virkede udmærket.

Der er i de fleste beskæftigelser varierende grader - vi “arbejder” på et job for at sørge for vort hjem. At passe et hjem og sørge for børn er også en beskæftigelse - vi “arbejder” hjemme for at sørge for vor familie.

“Den som skaber et hjem har den smukkeste karriere. Alle andre karrierer er der kun med et formål - og det er at give støtte til den smukkeste karriere.”

― C.S. Lewis

Myte #7: Man kan godt det hele.

En af de bedste målemetoder for umodenhed/modenhed er den manglende evne til at forstå ‘forsinket’ belønning - at ville have det hele - og det nu.

Vi ønsker øjeblikkelig tilfredsstillelse på de fleste områder af livet. Den forestilling at vi vil have indfriet vore ambitioner, og opbygge en familie, og det hele inden vi er “for gamle” - 40! - ville være helt i orden om vor levealder blot var 39. Gud ske tak og lov at det ikke er tilfældet.

Når man overvejer barndommens længde med en livslængde, både hos dig selv og dine børn, så er der en masse livstid tilbage.Tror du mig ikke? Spørg din mor, hvor hurtigt din barndom gik!

 

Myte #6. At vælge at ‘gå hjemme’ er en “Luksus.”

“Lige straks da Michelle og jeg fik vor døtre gjorde hun alt for at opfostre en familie og følge en karriere. Og noget der kunne være meget vanskeligt  for hende, for jeg var ofte væk.  Først var jeg i statsadministrationen, jeg underviste, jeg praktiserede jura, jeg rejste. Og vi kunne ikke tillade os den luksus at hun ikke skulle arbejde.” - Præsident Obama

Nå, så det.

For de fleste af os andre er vores “luksus” noget vi har fortjent.

Mange familier må gøre store ofre for at leve af en indkomst. At betegne det at være hjemmegående som en ren luksus er intet andet end en anden taktik for giver næring til fjendskab og skaber en kunstig klassekamp og misundelse.

Fald ikke for det trick.

Myte #5: Det at vælge at gå hjemme er et dårlig valg for den enkelte kvinde.

Mængden af ‘sandhed’ der udtrykkes her afhænger altsammen af, hvordan man vil måle sit liv og ægteskab. Der er ingen medfølgende garantier

Argumentationen drejer sig sædvanligvis om den kendsgerninge, at hjemmegående mødre ikke lærer om goderne ved Social Security og spilder kostbar tid der kunne være brugt på at klatre op ad karrierestigen i en virksomhed. Der er blot nogle ting i livet der ikke kan måles i forhold til de mængder af goder der følger med. Det at passe børn er blot en af dem. Der er så mange, mange flere.

 

Myte #4. Mødre på arbejde er selviske.

Der er selviske arbejdende mødre ligesom der er selvisk hjemmegående mødre. Sådan er livet. Der er grader at selvcentrering.

Roden til denne myte er misundelse. Gode mødre kommer med ofre for deres familier hver dag. Når man har givet det man har i sig er det fristende at se på en andens liv og kun se det man ikke har,

Den udearbejdende mor kan muligvis længes efter at være iført yogabukser, mens den hjemmegående mor meget gerne vil have en lejlighed til at være pænt klædt på. .

Sandheden er, at det hele er overflade! Vi har tab og gevinster; det er tåbeligt at forsøge at misunde nogen andres gevinst, uden at tage den pris den har kostet i betragtning.

Myte #3. Hjemmegående er selviske.

Se om myte 2.

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, det ser blot sådan ud når du lukker øjnene og drømmer om det.

Myte #2: “Det nye glastag er loftet over dit hoved.”

“Retfærdighed fordrer, at det (det at føre hus og børneopdragelse) ikke knyttes til kvinder på basis af deres køn og at det ofres ved deres tilgang til penge, magt og ære. “....

“da hun blæste til angreb som genoplivede feministbevægelsen 40 år efter kvinder fik stemmeret, talte Betty Friedan om liv med formål og mening, bedre liv og værre liv, og feminismen gik langt hen mod at smadre glaslofterne der begrænsede deres muligheder udenfor hjemmet. Nu begynder glaslofterne hjemme. Skønt det er sværere at knuse det loft der også er loftet over dit hoved, så er der altså intet andet valg.” Linda R. Hirshman   

Hvem påbegyndte Krigen mod Mødre? Jeg kan ikke sige hvem der affyrede første skud. Men jeg mener det er ganske klart hvad der antændte det.

Det er ikke en krig mellem mødre. Vi ønsker alle det samme. Vi ønsker det bedste for vore familier. Krigen er om de traditionelle kønsroller. De som vedbliver med at fremføre Myterne og Mødre gør det med et større formål: Penge, magt, og det de opfatter som ære.

Åbenbart var det at smadre arbejdsmarkedsloftet ikke tilstrækkeligt; de ønsker også at ødelægge dit derhjemme.

 

Myte #1: Spild ikke din uddannelse på det at opfostre børn.

“Opgaverne med husholdning og børneopdragelse er ikke værd at intelligente talentfulde mennesker bruger al tiden på det. “ Linda R. Hirshman

I en verden, hvor en eksamen er påkrævet til næsten enhver stilling - herunder dagpleje! - gløder denne udtalelse af fordømmende dumhed.

Der er skrevet bind om - vigtigheden af at opfostre børn. Lad gøre det enkelt!

Hvem er bedre til at opfostre et uddannet, talentfyldt intelligent menneske end en uddannet, talentfuld, intelligent andet menneske?

Ret mig om jeg tager fejl, ville man ikke ansætte en uddannet, talentfuld intelligent og medfølende person der kan skabe gode forhold for dyr i en zoo?

En ting er at sige, at man kan opfostre et barn uden en uddannelse. Noget helt andet er at sige at en uddannelse er spildt på dine børn.

Hvad med at vi holder op med at være efter hinanden, at vi kommer tilbage til det som er vigtigt - vore egne enestående familier.
 Rhonda Robinson

http://pjmedia.com/lifestyle/2012/05/13/10-myths-from-the-mommy-wars/?singlepage=true