Skjult kamera i Egypten afslører jødehadet

Skjult kamera i Egypten - afslører had mod jøder

Nonie Darwish             

Her fornylig sendte egyptisk TV en ‘Skjult Kamera’ episode, der så viste sig at blive meget voldelig og forkastelig da gæsten, en egyptisk skuespiller fik at vide at han var på israelsk TV. Dette ‘nummer’ blev udført overfor forskellig gæster med lignende resultater: Ekstrem vold og hadmættet tale mod jøder der blev omtalt som værre forbandet af Allah end f.eks. møl.

Personlig er jeg ikke overrasket over videoklippet, men en masse af mine amerikanske venner var chokeret over de reaktioner de så i klippet. Mange bøger er blevet skrevet om hvorfor muslimerne hader jøderne, men jeg besluttede at skrive min egen forklaring, som jeg i detaljer har gjort rede for i min nye bog. “The Devil We Don’t Know.”

Ingen sand muslim vover at spørge om, hvorfor Islam er så optændt af had til ikke-muslimer, især jøder. Da jeg var muslim, vovede jeg aldrig at stille det spørgsmål, eller blot forsøge at finde svaret.

Jeg turde aldrig spørge, hvorfor vore religiøse ledere, forbander, lyver og prædiker had og vold fra moskeernes talerstole. For  den almindelige muslim er det at forbande jøder i moskeerne noget der er normalt og endog helligt. Det intense had til jøder blev i særlig grad intensiveret i det sidste årti af Muhammads liv, og det var altså  ikke en ny udvikling i islamiske lande efter 1948 krigen.

Efter megen overvejelse, analyser, forskning og skriverier opdagede jeg, at jødehadet i Islam er en væsentlig grundbestanddel af det islamiske trossystem, som muslimer tilsyneladende ikke kan gøre sig fri af. Jødehadet dækker over et eksistentielt problem i Islam. Hvis jødehadet er væk, da ville Islam være i færd med at ødelægge sig selv. Dette er grunden:

Da Muhammad gik i færd med sin mission for at sprede Islam var hans hensigt at skabe en enestående arabisk religion, en der var skabt af en arabisk profet, der reflekterede de arabiske værdier og kultur. For at opnå legitimitet, måtte han knytte det sammen med de to foregående abrahamitiske religioner, Jødedommen og Kristendommen. Han forventede at de jødiske stammer der boede i Arabien ville erklære ham som deres Messias, og dermed bringe ham mere legitimitet hos araberne, i særlig grad med hans egen stamme i Mecca, Quraish. 

 

Fordi hans egen stamme havde forkastet ham og latterliggjort ham havde Muhammad brug for godkendelse af jøderne som han kaldte “Bogens Folk.” Men omvendelsen af jøder til Islam var blot en del af den plan Muhammad måtte gennemføre for at bevise for indbyggerne i Mecca at de havde begået en stor fejl ved at forkaste ham.

Det var en af årsagerne til at Muhammad valgt at emigrere til Medina, en by der havde været, i altovervejende grad, befolket af jødiske stammer og nogle få ludfattige arabere der boede sammen med jøderne. Jøderne gav Muhammad lov til at flytte ind. I begyndelsen var Koranen fra Mecca fuld af appeller til jøderne, der blev beskrevet som “vejleder og lys” (Koranen 5:44)og et “retfærdigt folk” (6:153-154), der “ophøjede nationerne” (45:16). Men da jøderne nægtede forsoningen, og nægtede at omvende sig til Islam, vendte Muhammad vendte ganske enkelt, og i bogstavelig forstand som på en tallerken. Koranen ændrede sig fra kærlighed til trusler og derpå ægte had, forbandelser og påbud om at dræbe jøderne.

Det at være forkastet af jøderne blev en ubærlig besættelse for Muhammad. Ikke kun forkastede jøderne ham, med deres velstand gjorde Muhammad opslugt af misundelse.
De jødiske arabiske stammer tjente til livet gennem deres helt igennem lovlige og succesrige forretninger, mens Muhammad ‘tjente’ sin velstand gennem krigsførelse, ved at angribe arabiske stammer (nogle af dem fra hans egen stamme) og handelskaravaner som blev plyndret for varer og ejendom.

Det så ikke så godt ud for en mand der hævdede at være Guds Profet. Den blotte eksistens af jøder satte Muhammad i dårligt lys, der derpå førte til det ubegribelige slagteri udført af Muhammad; han beordrede halshugningen af mellem 600-900 jødiske mænd af hver stamme og tog deres kvinder og børn som slaver. Muhammad måtte vælge først blandt de smukkeste kvinder som sexslave. Al denne vanvittige slagtning af jøderne blev på fremragende vis dokumenteret i islamiske bøger om Muhammads liv, ikke som noget man burde skamme sig over, men som en helt i orden opførsel mod onde mennesker.

Man behøver ikke være udlært i menneskets opførsel for at indse at Muhammad må have været plaget efter de massakrer han igangsatte og tvang sine krigere til at udføre, for at få magt og rigdom for sig selv og hans religion. For at dulme denne ‘plage’ havde han brug for at alle rundt om ham, og fremtidige generationer, skulle deltage i folkedrabet mod jøderne, det eneste folk han ikke kunne kontrollere. Et rigtig stort antal vers i Koran opmuntrede Muhammads krigere til at bekæmpe, dræbe og forbande de som ikke ønskede at være med i kampen.

Koranen er fuld af løfter om alle former for glæder i Himlen til de som er med i Muhammads mordkampagne; den forbander og foragter samtidig alle de som vælger at udngå at kæmpe. Muslimerne opmuntres til ikke at tøve det mindste eller føle skyld for folkedrabet fordi det ikke er dem der udfører det, men det er Allahs hånd, der står bag.

Muhammad kom aldrig over sin vrede, ydmygelsen og forkastelsen fra “Bogens Folk” og han gik i graven plaget og besat over at nogle jøder stadig var i live. På sit dødsleje gav Muhammad muslimerne den opgave at dræbe jøderne overalt hvor de fandt dem, hvilket blev en “hellig pligt” som ingen muslim kan afvise. Muslimer der skrev Sharia, forstod, hvordan Muhammad var ekstrem følsom overfor kritik og det er derfor det at kritisere Muhammad er blevet den værste forbrydelse i Islam, som aldrig kan tilgives selv om ‘synderen’ angrer.

Muhammads budskab der på dødslejet handlede ikke om at hans efterfølgere skulle stræbe efter hellighed, fred, godhed og at behandle deres naboer som de ville behandle sig selv, men et bud om at muslimer skal fortsætte med at dræbe og udføre folkedrabet mod jøderne. Det at dræbe blev en hellig adlydelseshandling overfor Muhammad og Allah.

Muhammad fremstillede sig som et offer for jøder og muslimer skal hævne ham til Dommedag. Sharia har også indbygget en pligt hos enhver muslim til at forsvare Muhammads ære og Islam med deres blod, og tillod at mange bud blev bøjet hvis det gavner det at forsvare Islam og Muhammad. Således har muslimerne påtaget sig en kæmpebyrde, en hellig byrde,  - at forsvare Muhammad med deres blod og ved at gøre det, har de mandat til at slå ihjel, lyve, bedrage mv.

Muhammad må have haft et dybfølt og ekstrem skam over hvad han havde gjort mod jøderne, og derfor måtte der findes en særdeles god grund som forklaring på hans folkemord. Ved således at påbyde at muslimer skulle fortsætte folkemordet for ham efter hans død, - til Dommedag, udvidede Muhammad den skam som ligger over alle muslimer og selve Islam.

Alle muslimer blev påbudt at følge Muhammads eksempel og jagte jøderne overalt hvor de befandt sig. Et hundred år efter Muhammads død, besatte araberne Jerusalem og byggede Al Aqsa Moskeen ovenpå ruinerne af Dert Jødiske Tempel, det helligste sted for jøderne. Muslimenre mente der dermed udslettede alle erindringer om jødisk eksistens.

Muhammads folkemord på Arabiens jøder blev et uhelligt skammens mærke i islamisk historie, og den skam, misundelse og vrede fortsætter hos dagens muslimer. I Muhammads øjne og i muslimernes øjne, er den blotte eksistens af det jødiske folk, for slet ikke at nævne en helt jødisk stat noget der ulovliggør Islam og får Muhammad til mere at ligne en massemorder end en profet.

 

 

For at muslimerne kan indgå fred med jøderne og anerkende at jøder er mennesker der fortjener samme rettigheder som alle andre - det ville have en altødelæggende virkning på hvordan muslimer betragter deres religion, deres historie og Profetens handlinger.

Islam har derfor et alvorligt eksistentielt problem. Uden de ville det befandt jøderne sig som centrum i deres problem. Islam skal retfærdiggøre folkemordet som Muhammad førte mod jøderne. Muhammad og muslimerne har to valgmuligheder: Enten er jøderne onde undermennesker, aber, svin og fjender af Allah, en almindelig beskrivelse af jøder der stadig høres hele tiden i Mellemøstens moskeer i dag, eller også var Muhammad en folkemorderisk krigsherre og kan derfor ikke være en Guds Profet, et valg der ville betyde afslutningen på Islam.

Dengang som nu, vælger Muhammad og muslimerne helt tydeligt den første valgmulighed og troslære og enhver antydning af den anden mulighed skal straffes på alvorligste vis. Jøderne skal bare fortsæt for evigt være onde fjender af Islam, om Islam skal bevare sin lovlighed. Der er ingen tredje løsning der kan redde selve kerne i Islam fra at kollapse; enten var Muhammad ond overfor jøderne eller jøderne var onde. Ethvert forsøg på at tilgive, menneskeliggøre eller leve fredeligt med jøderne betragtes som forrædere mod Islam og Muhammad.

Hvordan kan muslimerne tilgive jøderne og derpå gå tilbage til deres moskeer, blot for at læse deres profets ord, der fortæller dem at de skal dræbe jøderne hvor de end finder dem? Der er noget der ikke passer, om man fortsat ønsker at være muslim.

Nonie Darwish is the author of the new book, “The Devil We Don’t Know: The Dark Side of Revolutions in the Middle East” and is the president of FormerMuslimsUnited.org.



http://frontpagemag.com/2012/nonie-darwish/egypts-candid-camera-jew-hate-and-violence/2/