Francis Gary Powers får sin Silver Star
Lloyd Billingsley
I
1960 fløj Francis Gary Powers en U-2 over Sovjetunionen og blev skudt
ned, taget i forvaring og fængslet. I sidste uge gav U.S. Air Force så
endelig Powers Silver Star mere end et halvt århundrede efter episoden,
men selvfølgelig bedre for sent end aldrig. Powers heltemod forbliver i
særlig grad relevant selv i dag.
Militærfolkene ved sidste uges ceremoni sagde, “det er da forundrende” det man bad Powers om at gøre. Som Brigadegeneral Kevin Chiton udtrykte det, var det at flyve over Moskva, “alene, ubevæbnet og uden frygt, derpå lide i et fængsel under det som virkelig var en krig, Den Kolde Kirg.” For mange er den konflikt en sky af uvidenhed, og U-2 er kun et rock and roll band, ikke det spionfly som Powers betjente.
Militærfolkene ved sidste uges ceremoni sagde, “det er da forundrende” det man bad Powers om at gøre. Som Brigadegeneral Kevin Chiton udtrykte det, var det at flyve over Moskva, “alene, ubevæbnet og uden frygt, derpå lide i et fængsel under det som virkelig var en krig, Den Kolde Kirg.” For mange er den konflikt en sky af uvidenhed, og U-2 er kun et rock and roll band, ikke det spionfly som Powers betjente.
United
States og dets NATO allierede havde brug for et sådant fly, fordi USSR
forblev stalinistisk og imperialistisk selv efter Stalins død i 1953. En
totalitær stat er et meget vanskeligt sted at drive
efterretningsvirksomhed, men Vesten havde brug for at vide hvad Sovjets
militær havde gang i. I 1954 kom det første af 30 U-2 fly ud fra
Lockheed’s “Skunk Works,” bygget på blot 88 dage. U-2 blev kaldt “Den
Flyvende Hundrage,” og kunne flyve højere end noget Sovjet fly, altså
ude af rækkevidde for Sovjets jord-til-luft missiler på den tid.
En af de førstre U-2 piloter var Air Force løjtnant Francis Gary Powers, allerede en veteran fra rekognosceringsmissioner. Powers fløj over Sovjets territorium under dække af at være på vejrmissioner. Sovjet agenter på Bodo basen i Norge lækkede flyplanerne og ruterne til Moskva. Sovjets MIG’er indhentede Powers i lav højde over Sverdlovsk og skød ham ned. Powers faldt i hænderne på KGB, hvis afhøringshold bearbejdede ham i 107 dage uden at få det de ønskede. Sovjetterne satte derpå Powers foran en dommer med anklage om spioneri, og idømte ham 10 års fængsel. I 1962 handlede de med ham og fik Sovjet spionen Rudolf Abel.
Det var en skelsættende aktion i Den Kolde Krig, men Powers fik en temmelig kølig modtagelse hjemme i USA. Nogle amerikanere, herunder hans datters lærer, mente han burde have begået selvmord, og sagde det foran klassen. Powers udholdt kritikken og arbejdede som testpilot for Lockheed til 1970. Derpå påbegyndte han at flyve nyhedshelikopter for en TV-station i Los Angeles, vel næppe et arbejde der svarede til hans talent og erfaring.
Han døde på tragisk vis i en bilulykke i 1977, derfor oplevede han ikke afslutningen på Den Kolde Krig og USSR’s nedtur. Måske kunne han have sammenlignet noter med sine KGB afhørere.
I
2000, efter nogle detaljer om hans mission der i 1960 var blevet
stemplet som fortrolige belønnede U.S. regeringen Powers posthumt med
Distinghuished Flying Cross, the Department of Defense Prisoner of War
Medal, og National Defense Service Medal. Nu har han fået Silver Star,
militærets tredjehøjeste pris, men den kritik der engang flød mod ham
burde erstattes af respekt, og af en særdeles god grund.
Da han blev spurgt om hvad han mente om Den Kolde Krig, sagde Ronald Reagan, “Vi vinder, de taber.” Vi vandt, ikke i en krig med skyderi, men i en konflikt med hemmelige operationer, spionfly, hemmelige efterretninger og så videre. Den afhang af folk som Francis Gary Powers, der var villig til at flyve ubevæbnet over fjendtligt territorium, udholde brutal afhøring og år i et Sovjet fængsel.
Vesten producerede også Sovjet ud af banen, endnu en nøgle til sejr. U-2 forbliver i tjeneste selv i dag, har holdt længere ud end SR-71 “Blackbird” og udfører stadig overvågningsopgaver som satellitter trods deres sofistikerede udstyr ikke kan klare. U-2 tjente i Vietnam, i Irak, og her fornylig hjalp det med til at opretholde ikke-fly-zonen over Libyen. Ikke ringe for et fly der første gang blev bygget i 1950’erne.
Da han blev spurgt om hvad han mente om Den Kolde Krig, sagde Ronald Reagan, “Vi vinder, de taber.” Vi vandt, ikke i en krig med skyderi, men i en konflikt med hemmelige operationer, spionfly, hemmelige efterretninger og så videre. Den afhang af folk som Francis Gary Powers, der var villig til at flyve ubevæbnet over fjendtligt territorium, udholde brutal afhøring og år i et Sovjet fængsel.
Vesten producerede også Sovjet ud af banen, endnu en nøgle til sejr. U-2 forbliver i tjeneste selv i dag, har holdt længere ud end SR-71 “Blackbird” og udfører stadig overvågningsopgaver som satellitter trods deres sofistikerede udstyr ikke kan klare. U-2 tjente i Vietnam, i Irak, og her fornylig hjalp det med til at opretholde ikke-fly-zonen over Libyen. Ikke ringe for et fly der første gang blev bygget i 1950’erne.
Nyd denne tur med et fremragende fly
Som
George Will har bemærket, i krigstid ønsker man de bedste soldater og
det bedste udstyr. Kæmp med noget af ringe kvalitet og du har to valg,
at bluffe eller pakke sammen. Den Kolde Krig er forbi, men USA og dets
allierede står stadig overfor modstandere, såsom Nordkorea, et
stalinistisk fort, og Iran, et militant teokrati der nu stræber efter at
besidde atomvåben.
Lederne i Nordkorea og Iran åbenbarer ikke deres planer. USA og dets allierede skal selv finde ud af dem, og handle i overensstemmelse hermed, som på tiden med Francis Gary Powers.
Lederne i Nordkorea og Iran åbenbarer ikke deres planer. USA og dets allierede skal selv finde ud af dem, og handle i overensstemmelse hermed, som på tiden med Francis Gary Powers.
I 2012, som i 1960 er det at bluffe og pakke sammen, ingen muligheder.
http://frontpagemag.com/2012/06/20/francis-gary-powers-gets-his-silver-star/2/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar