En eksplosiv aperitif
Mange fremskridt indenfor videnskab eller teknologi har fået navn efter deres opdagere/opfindere.
Dette er især sandt inden for krigsførelse: F.eks. Gatling Maskingebværet der fik navn efter sin skaber Richard Gatling, og udtrykket “shrapnel” der er opkaldt efter Henry Shrapnel, en britisk generalmajor der udviklede teknikken. Men i et bemærkelsesværdigt tilfælde er det pågældende våben ikke opkaldt efter dets skaber - men som en vittighed - en sarkastisk henvisning til dets plageånd.
Den 23. august 1939 lige før 2. Verdenskrigs udbrud indgik Sovjetunionen og Tyskland en ikke-angrebspagt. Aftalen indebar en opdeling af det meste af Østeuropa blandt de to nationer. Efter aftalen måtte Spvjetunionen udvide sin “indflydelsessfære (som var tidens almindelige sprogbrug) til De Baltiske Lande og Finland. Baltikum bestod af Estland, Letland og Litauen som overgav sig forholdsvis let til Sovjets kontrol, idet man ikke fandt at det nyttede at stå imod militært. Finland greb derimod til våben. USSR og Finland kom i krig, det som nu er kendt som Vinterkrigen, der begyndte i november 1939 og varede ved til finnerne endelig enedes om at overdrage visse områder følgende år i marts måned.
Et af de mere innovative våben som Sovjet benyttede, særligt tidligt i krigen, var en luftbombe kendt som RRAB-3, som på billedet. RRAB-3 kunne smides fra Sovjet bombefly over Finland som enhver anden konventionel bombe. Men det som gjorde RRAB-3 særlig ødelæggende var det som skete på vejen ned mod jorden. På et tidspunkt ville bombens næseparti åbne sig og frigive dusinvis (om ikke flere) mindre bomber designet til at påbegynde ildebrande ved nedslaget. RRAB-3 kunne derfor forårsage en masse skade over et stort område, trods manglen på større eksplosiv kraft.
Hvis man på den tid havde spurgt Sovjets udenrigsminister om bomberne ville han have benægtet at hans nation ville kunne gøre noget sådant. RRAB-3, argumenterede han, var en humanitær indretning. Finnerne sultede vurderede han og Sovjet kastede madrationer ned til dem. Det var selvfølgelig en løgn: Finnerne klarede sig udmærket, ud over de invaderende Sovjet tanks og så de bomber der var bomber, ikke mad. Derfor gav finnerne RRAB-3 et øgenavn, efter den førnævnte Udenrigsminister. Den mand var Vyacheslav Molotov, og RRAB-3 fik så øgenavnet “Molotovs brødkurv.”
Finnerne bekæmpelses af de russiske tank var en blanding af brandbar væske - f.eks. benzin - i glasflasker og med en petroleumsvædet klud som lunte. Da alle materialerne var noget der fandtes i hjemmene var det almindeligt at lave dette våben som blev populært mod de invaderende sovjettropper. Finnerne kaldte disse brandbomber “Molotov cocktails” --"en drink der passede til maden."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar