lørdag den 16. august 2014

Landsbyen med navnet 'Død over Jøderne' i Frankrig

Landsbyen ‘Død over Jøderne’ i Frankrig   

Stephanie Butnick                              

                                                     
En lille flække cirka 100 kilometer syd for Paris har et meget mærkelig navn, og Simon Wiesenthal Center ønsker det skal ændres.                

La-Mort-aux Juifs, der oversat betyder “Død over Jøderne” består af en gård og tre huse og ifølge  Wall Street Journal har den heddet det siden det 11. århundrede.

Måske inspireret af den spanske by Castrillo Matajudios’ (‘Lejren Dræb Jøder’) for nylig stemte for at ændre sit navn som svar på offentlig pres (de gik så over til det temmelig uinspirerede ‘Jødernes Høj’), har Simon Wiesentahl Center i Los Angeles skrevet til den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve og bedt ham overveje et nyt navn for flækken.

Shimon Samuels, Simon Wiesenthal Center’s direktør for internationale relationer der skrev brevet har fortalt the Journal, at han tilfældigvis mødte byens navn i en ejendomsmæglerannonce for et stykke land lige i nærheden. (Han købte det nok ikke).

Det er dog ikke alle der kan se den store betydning.

“Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor folk laver så megen postyr over alt dette. Det er blot en gård og tre huse,” sagde Marie-Elisabeth Secretand, medlem af byrådet i Courtemaux, hvorunder landsbyen ligger.

Vil La-Mort-aux-Juifs følge i Castrillo Matajudios spor? Det er ikke så let som blot at stemme for en navneforandring - en formel anmodning fra de lokale myndigheder skal i høring og undersøges af Frankrigs Conseil d’État, der så træffer en afgørelse for eller imod. Hermed sagt at tilstrækkeligt med mennesker i Frankrig skal være bekymret.

Når man tager det noget foruroligende anti-semitiske klima i Frankrig der lige nu hersker (se: Jødisk pige pebersprøjtet; jødiske teenager iført kalot og tzitzit forulempet; jødiske teenagere jaget af øksebevæbnet mand) så er det måske ikke lige det rette tidspunkt at gøre en århundred gammel uret god igen - selvom det blot er et navn.


http://www.tabletmag.com/scroll/182152/tiny-french-hamlet-is-called-death-to-the-jews?

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails