Havde det været D-dag ville Obama og Kerry havde krævet en våbenhvile
Præsident Obama og udenrigsminister John Kerry's besættelse af våbenhviler i Gaza er blevet ligeså trættende som de er ødelæggende. De hyler “våbenhvile” mod Israel oftere end end en heppekorsleder synger “boom, bah!" Deres mantra er trættende, ubehagelig og en unødvendig forhindring mod det som de i stedet burde fremme: Israels øjeblikkelige udslettelse af Hamas - en blodtørstig, morderisk militant-islamisk jøde dræbende maskine.
"Hamas har brudt 5 våbenhviler som vi accepterede og faktisk overholdt,” fortalte Israels premierminister Benjamin Netanyahu Chris Wallace den 27. juli på Fox News søndag. “De forkastede dem alle, krænkede dem alle, herunder to humanitære våbenhviler i de sidste 24 timer.”
Netanyahu henviste til sidste søndags 12 timers humanitære våbenhvile med det formål at give gazaboerne tid til at redde sårede og finde de døde. Da intervallet udløb kl. 13.00 udvidede Israel Defence Forces den ensidigt i endnu fire timer. Men, “øjeblikke efter at våbenhvilen officielt sluttede blev der affyret endnu 3 morterer fra Gaza som ramte Israel i Eshkol området,” fortalte CNN. “Kl. cirka 16.00 sagde IDF at fire raketter var blevet affyret på en time.”
Således affyrede Hamas ensidigt flere raketter mod Israel og satte igen gang i volden. Uanset Obama og Kerry’s gøen af Israel så vil Hamas bare ikke godtage “våbenhvile” som en mulighed.
Ikke desto mindre nærmer Kerrys CO2 fodaftryk sig proportionerne af ‘Big Foot’ mens han flyver rundt med en fredsplan der ligner en indkøbsliste fra Hamas.
"Til de israelske ministres rædsel accepterede Kerry Hamas’ krav om en åbning af grænsen til Gaza - hvor Israel og Egypten frygter en import af våben; bygningen af en havneby; og oprettelsen af en post konflikt tunnel for Hamas fra Qatar og andre lande,” rapporterede the Times of Israel lørdag. “Forslaget gjorde det imidlertid ikke muligt for Israel at forsætte med at ødelægge Hamas’ netværk af tunneler gravet ind under Israels grænse.”
Hvis Obama og Kerry havde været politisk aktive under 2. Verdenskrigg kunne de have råbt op om en våbenhvile straks efter D-dag. Husk: Skyderierne, bombningerne, granaterne og andre krigstids blodudgydelser gik hårdt ud over franske civile der ikke ellers var med i kampen.
"Mellem 15,000 og 20,000 civile franskmænd blev dræbt, hovedsageligt som resultat af De Allierede bombninger,” ifølge websitet fra British D-Day Museum i Portsmouth. “Mange flere tusinder flygtede fra hus og hjem for at undslippe kampene.”
Ifølge London Telegraph faldt amerikanske fejlbombninger, der ellers var rettet mod broer over floden Orne, i stedet midt i byen Caen, og udslettede cirka 600 uskyldige indbyggere.
“Det var frygteligt,” huskede Cecile Leclerc, en dengang 17 årig sygeplejerskestuderende der arbejdede på en klinik sammen med sin søster. “Vi kunne høre eksplosioner overalt. Vi fik besked på at blive i korridoren, da kun en direkte træffer ville knuse os. Men da først angrebet var forbi var der ild og skrigen overalt.”
Som hun berettede til the Telegraph, “Da det holdt ind var hele klinikken forsvundet. Alt var jævnet med jorden. Jeg så aldrig min søster igen. Hun var forsvundet sammen med alle de andre sygeplejersker.”
Alene på D-dag døde der 3000 ubevæbnede franske civile i krydsilden mellem De Allierede og Nazisterne.
Igen ifølge the Telegrpah har nogle franskmænd i Normandiet stadig “et problem” med briterne på grund af deres kamptaktik. Tilbage dengang kaldte mange lokale dem “bastarderne.”
“Dem der siger noget sådant er idioter,” protesterede Colette Marin-Catherin, 86, med i Den Franske Modstandsbevægelse. “Vort hus blev plyndret, tømt. Vi var ruineret. Men jeg ville have givet et fransk kys til den første britiske soldat jeg mødte.”
Selvom den civile skade på den tid var både meget alvorlig og dødbringende, var det simpelthen umuligt at undgå.
“Naturligvis var det en forbrydelse at forårsage den ødelæggelse og dræbe så mange mennesker, men muligvis var det eneste at gøre for at sinke tyskerne i at nå frem til havet,” fortalte Andre Heintz, 94 år og øjenvidne til disse begivenheder, The Telegraph.
Denne næsten 100 årige har begrebet det, Obama og Kerry ikke.
Som ruinerne og grushobene, i såvel Gaza som Normandiet, attesterer så er det at besejre veludstyret, fanatiske anti-semitiske krigere ikke noget der er let. Man kunne forestille sig at Obama og Kerry tudbrølede over disse civile franske kadavre og smadrede bygninger og at de ville kræve en våbenhvile.
"Stop al det grimme skyderi - i voldsmænd,” ville de have bønfaldt Eisenhower og Rommel. “Kan I ikke bare komme overens?”
Tak for at Obamas og Kerrys perfide naivitet var fremmed for Washington i 1944. Amerikanske ledere holdt ikke inde med ildkraften før et par dage før Adolf Hitler satte en pistol mod sit hoved og trykkede på aftrækkeren.
Først når den allersidste Hamas terrorist har ekspederet sig selv i Allahs arme skal Israel Defence Forces ilden ophøre. Ikke et sekund før.
National Review Online contributing editor Deroy Murdock is a Manhattan-based Fox News Contributor. His column, "This Opinion Just In...," frequently appears in the New York Post, Washington Times, and Orange County Register, among other papers across America.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar