Karaktertræk hos anti-jøden

Anti-Semitismen hører venstrefløjen til

DANIEL HANNAN                                                                                    

               

"Som socialist, hvordan kan du da ikke være anti-semit? Således spurgte Adolf Hitler sine partimedlemmer i 1920. Ingen mente det var et mærkeligt spørgsmål. Anti-semitismen på den tid betragtedes som værende del af en større revolutionær bevægelse mod markedet, ejendomsret og kapital.

Manden der ‘opfandt’ udtrykket “socialismen” den franske nitten hundrede tals revolutionær Pierre Leroux havde sagt til sine kammerater: “Når vi taler om jøderne, mener vi den jødiske ånd - ånden med profit, med pengebegær, med fortjeneste; med et ord - bankernes ånd.”

Den mand som populariserede udtrykket “anti-semitismen” havde samme indstilling. Wilhelm Marr, en radikal tysk venstreorienteret fra det 19. århundrede er muligvis ikke den første til at bruge ordet, men han er helt sikkert - og det anerkendes - den som bragte det ud til et større publikum: “Anti-semitismen er en socialistisk bevægelse,” erklærede han, “blot noblere og renere end Socialt Demokrati.”

Det er en målestok i den moderne venstrefløjs kulturdominans, at blot det at recitere disse citater er utåleligt. På hundredåret for Dreyfus Affæren i 1998, vurderede den dengang franske premierminister Lionel Jospin, at “venstrefløjen var for Dreyfus og højrefløjen imod ham” - en ekstraordinær forvanskning.

Selvom nogle tapre radikale virkelig kæmpede for den fejldømte jødiske officer, var mange socialistiske aviser og politikere voldsomt anti-Dreyfusarder, og beklagede at “rige jøder” misbrugte retssystemet mod almindelige arbejdere.

Den førende anti-Dreyfusard og den populæreste jødehader i Frankrig, Edouard Drumont, hvis bog La France Juive (Jødisk Frankrig) var en bestseller, var en rabid revolutionær socialist og anti-kapitalist.

Som den franske socialist - senere kommunist - deputeret Pierre Myrens udtrykte det i 1911, " Yiden (‘Youtre') er en israelit gennem religion, en jøde af race og, ydermere en kapitalist!” Denne gren af den franske venstrefløj blev taget op af Baath partiet i Syrien og endnu mere i Algeriet, med de konsekvenser vi kan se rundt om os i dag.

At vi i det store og hele har fået redigeret sådanne kendsgerning bort fra vor kollektive erindring siger en masse om den moderne politiks forudsætninger. I den barnlige formular der synes at diktere vore definitioner så betyder - venstreorienteret - at man er medfølende og - højreorienteret - at man er væmmelig, og da anti-semitismen er væmmelig må den jo høre højrefløjen til.

Sådan ræsonneren er ikke kun knyttet til selvretfærdige 17 årige; den har, hvor bizart det end er overtaget en stor del af vor offentlige diskurs.

Det er selvfølgelig sandt, at der altid har været jødiske socialister. Men - og dette kan være svært at begribe nu til dags, måske især hos jøder uden tro, - hvoraf adskillige faktisk er anti-semitiske.

Karl Marx selv er ganske typisk og hans essay fra 1844 “Om det jødiske spørgsmål,” er igen  blevet ‘lutret’ bort fra den almindelige viden.  

Barnebarn af to rabbier, han brød sig ikke om nogen religioner, men var især voldsom overfor judaismen, en voldsomhed vi aldrig finder i hans skriverier om Kristendommen - som han egentlig var ret sentimental over for, skønt han afskyede dens korrumpering ved den “jødiske Ånd.” I 1844 skrev han:

Lad os se nærmere på den faktiske jøde i verden - ikke Sabbath jøden, men hverdagsjøden.

Lad os ikke lede efter hemmeligheden hos jøden i hans religion, men lad os se på hans religions hemmelighed hos den ægte jøde.

Hvad er den verdslige base for judaismen? Opfyldelse af det praktiske behov, egeninteresse. Hvad er jødens verdensreligion. Tuskhandel. Hvad er hans verdens Gud? Penge.

Udmærket! Frigørelse fra tuskhandel og penge, som, en konsekvens af praktisk ægte judaisme ville være vort tids selvrealisering.

Essensen bag judaismen og roden til den jødiske sjæl er tilpasning og egeninteresse; Israels Gud er Mammon, der kommer til udtryk i begæret efter penge. Judaismen er selve legemliggørelsen af anti-sociale holdninger.

Nogle få apologeter har forsøgt at argumentere med at deres patriark (Marx) kun mente velstående jødiske pengemænd, ikke jøder som sådan, men deres undskyldninger er ikke rigelige. Lyt til hvordan Marx og Engels skrev om Polens jøder, dengang de fattigste og mest undertrykte i Europa: “Den polske jødiske ågerkarl svindler, snyder på vægten, giver forkert tilbage er beskæftiget med almindelig svindel.”

Marx’s væmmelse ved judaismen var ikke kun at finde i hans svulstige bøger. Man finder den i de anti-semitiske kampagner hos Sovjets Comecon regimer:

Udrensningerne af jøder hos Polens kommunister, show retssagerne i Tjekkoslovakiet og Ungarn af “israelske spioner” og Stalins “Lægernes Plan” der anklagede jødiske læger for at udføre konspiration for at myrde den kommunistiske ledelse, og som formål havde at være en forløber for massedeportationen af Sovjet jøder til Sibirien (heldigvis døde det gamle uhyre først, og Khrushchev droppede den politik).

I alle disse tilfælde blev benyttet udtrykket “Zionist” som et kodeord for “jøde.” Det er næppe en overraskelse når man hører de ideologiske arvtagere til kommunistpartiet der også er fortalere for de palæstinensiske terrorister der anklager Zionismen, at mange jøder har opdaget sammenhængen.

Nu om stunder, er der altid en underliggende tone. Læs denne gruelige artikel fra en Chavez avis i Venezuela. Tænk over de pro-nazi slogans der skriges af mængderne rundt om i Europa når de angriber jødiske butikker. Overvej denne skammelige udtalelse som Yad Vashem Holocaust mindeorganisationen har følt sig tvunget til at lægge ud. Dette handler ikke om Israel nu, hvis det nogensinde har gjort. Det er om noget meget ældre og æklere.

Vore politiske holdninger er ofte et spejl af vor karaktertræk. Hvis du er generøs og optimistisk hvis du glæder dig over andres succes, så vil de sandsynligvis være glad for det jødiske folks historie, deres succes mod alle odds, deres uforholdsmæssige intellektuelle bidrag til menneskeheden. Så langt fra at afvise de kommercielle og finansielle resultater vil du anerkende dem som en kilde til lykke for alle.

Hvis du på den anden side er forhippet på at se enhver handling som en form for udnyttelse, enhver succes som nogen andres nederlag, enhver handel som svindel, så er de tendenser med til at gøre at du er mod Israel og anti-semit. Det er en tragisk tilstand, en slags eksistentiel misundelse, og den går langt tilbage - mindst 2500 år - til Ester Bog 5:11-13:

(Statholderen Haman der fortæredes af misundelse over jøden Mordokaj)

11 Med selvtilfreds mine pralede han (Haman) af sin store rigdom, sine mange sønner og den ære, kongen havde vist ham ved at forfremme ham til den næstøverste i hele perserriget.

12“Nu skal I høre!” sagde han. “I dag inviterede dronning Ester mig til en privat festmiddag sammen med hende og kongen. Hun havde selv forberedt det hele til os to! Og i morgen har hun inviteret os igen!”

13 Så tilføjede han: “Men jeg kan ikke rigtig glæde mig over det, så længe den ubehøvlede jøde, Mordokaj, sidder i paladsets portrum.”

                       

                           

Daniel Hannan is a British writer and journalist, and has been Conservative MEP for South East England since 1999. He speaks French and Spanish and loves Europe, but believes that the EU is making its constituent nations poorer, less democratic and less free. He is the winner of the Bastiat Award for online journalism.

                       

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/anti-semitism-belongs-on-the-left?f=must_reads#ixzz39QwvfkbJ