Fidel Castro fordømmer palæstinensisk Holocaust
“Jeg tror at en ny forkastelig form for fascisme er i fremmarch med stor styrke...Nazi folkemordet på jøderne gjorde alle jordens folk oprørte. Hvorfor tror denne (Israels) regering at verden ikke skulle være berørt at de makabre folkemord der i dag udføres mod det palæstinensiske folk?”
“Hvem gider dog beskæftige sig med hvad den senile ZOMBIE Castro siger!?” kunne være et ganske fornuftigt svar fra mange læsere.
“Uheldigvis er jeg tvunget til at svare.” “Mange der ellers er fornuftige lægger virkelig vægt på hvad Fidel Castro siger.” Tag Israels premierminister Benjamin Nethanyahu:
Således sagde han i 2010.
“Kommentarerne der tillægges Castro demonstrerer hans dybe forståelse for det jødiske folks historie og for staten Israel.” (Israels premierminister Bejamin Netanyahu, Sept. 24, 2010.)
Tag tidligere præsident for Israel Shimon Peres også i 2010:
“Jeg takker dig (Fidel Castro) af hele mit hjerte. Jeg må indrømme at dine kommentarer efter min mening var uventede og fyldt med enestående intellektuel dybde. Dine ord præsenterede en overraskende brobygning mellem en barsk virkelighed og en ny horisont. De forsøgte at sejle på de store have, at vise at et geografisk lille land ikke har intet har at gøre med menneskelig smålighed.”
(Israels præsident Shimon Peres, Sept. 24, 2010.)
Ovenstående udtalelser fra de israelske ledere fulgte efter et interview han gav til The Atlantic’s Jeffrey Goldberg, og hvor den stalinistiske diktator Castro sagde dette:
“Jeg tror ikke nogen er blevet mere forhånet end jøderne...Jeg vil sige meget mere end muslimerne. De er blevet forhånet for langt mere end muslimerne, fordi de har fået skylden for alt, og er blevet beskyldt for alt. Ingen beskylder muslimerne for noget.....Jøderne har levet liv der er langt vanskeligere end vores. Der er intet der kan sammenlignes med Holocaust...Jovist, uden for al tvivl har Israel ret til at eksistere som moderne stat.”
De som har fokus på Cuba rullede med øjnene gryntede over denne seneste af Castros hyppige fupnumre, men medierne åd dem råt (naturligvis) slugte hver stavelse. Forbløffende nok, det samme gjorde de normalt besindige israelske ledere. Det er jo ofte sådan at ønsketænkning tåger hjernen til. Og hvem kan dog laste det venneløse Israel for at ville ønske at få sig en ny ven - og så tilmed en ‘ven’ der nyder stor respekt blandt Israels traditionelle fjender?
Hvorfor gjorde Castro mon dette? Samme Castro der sendte tropper for at forsøge at udslette Israel under Yom Kippur Krigen, og som var med til at lancere den berygtede FN Resolution i 1975 der brændemærkede at “Zionisme er Racisme.” Hvorfor blev han pludselig Likudnik?
“Lige nu bruger vi en masse hokus-pokus og smiler til alle og enhver. Der vil komme rigeligt med tid til senere at knuse alle kakerlakkerne.”
Denne tilkendegivelse fra Fidel Castro til en revolutionær kollega i 1954 giver et godt spor om hans diplomati.
Cuba kendere ved også, at Castro har bearbejdet US lovgivningen bedre end de fleste hjemlige lobbyister, og at han udmærket kender til, hvordan man manipulerer med de som har magt.
Cubanske efterretningsfolk, der er hoppet af kan fortælle, at straks efter udgivelsen i 1979 af David Halberstams bog “The Powers That Be,” der i detaljer beskrev hvordan arbejdet på de indre linjer i Washington D.C. og fortalte om hvem der har magt og indflydelse, ja så blev den bog Castros yndlingslæsning.
September 2010 var det så på tide at benytte fup igen mod de som støtter Israel. Jeffrey Goldbergs besøg hos Castro, ser du, fandt tilfældigvis sted samtidíng med en lurende afstemning af U.S. House Committee on Foreign Relations (HCFR) om at lempe yderligere op for rejser til Cuba fra US. Goldberg’s besøg på Cuba blev sådan helt tilfældigt arrangeret af Julia Sweig fra The Council on Foreign Relations. Julia Sweig, er blevet indentificeret som en “cubansk indflydelsesrig agent” af Amerikas bedste spionfanger vedrørende Cuba, Oberstløjtnant Chris Simmons der for nylig er blevet pensioneret fra Defense Intelligence Agency.
Cubas turistindustri er i altovervejende grad ejet af Castros militær og hemmelige politi. Det som var almindeligt kendt under Den Kolde Krig er, at det hemmelige politi og militæret (de eneste enheder med våben i sådanne nationer) holdt de kommunistiske regimer ved magten.
Således kunne en gunstig afstemning for HCFR åbne for flodbølger at amerikanske turistdollars til det stalinistiske regimes mest nidkære (og svært bevæbnede) vogtere - og det på det tidspunkt, hvor den finansielle livline til Hugo Chavez’ Venezuela så mest skrøbelig ud.
Vigtigst at bemærke var at den stålsatte Israel-støtte Howard Berman var formand for denne House Committe på det tidspunkt og den ligeså trofaste Israel-støtte og medlem af komiteen Senator Gary Ackerman sad på den afgørende stemme. Kan du kære læser se plottet?
Beklageligvis, selv med Rep. Ackerman der havde bidt på Castros krog, så tog formand Berman i sidste øjeblik en hurtig forhåndsafstemning og indså, at loven med nød og næppe ville blive vedtaget. Derfor udsatte han afstemningen. Få uger senere var Castros omrejsende ambassadør, Aleida Guevara (Che’s datter) i Libanon hvor man kunne se hende posere ved siden af Hezbollahs missiler rettet mod Israel.
Den cubansk fødte (og trofaste Israel-støtte) kongresmedlem Ilean Ros-Lehtinen var blandt de som morede sig over Nethanyahu da han i 2010 sagde som han gjorde om Castro.
“Jamen den fyr (Castro) har været fjende af Israel.” skrev Ros-Lehtinen til Nethanyahu. “Blot fordi han sagde noget en normal person ville sige - efter 50 år med anti-Israel oppiskning, er det en frase fra en gammel mand der ikke aner hvilket ben han skal stå på.”
“Når lande som Cuba, Venezuela og des lignende, der end ikke aner hvad menneskerettighederne går ud på, peger en anklagende finger af os, så er det et tegn på, at VI er på rette vej.” Således lød den Israels udenrigsminister Avigdor Liberman reaktion på Cubas støtte til resolutionen i FN’s Menneskerettighedskommission om at undersøge hævdede israelsk “Krigsforbrydelser” efter sidste måneds Operation Protective Edge.
Sådan skal det lyde, israelske ledere. Forhåbentligt har I lært lektien med Fidel Castros offentlige udgydelser. Denne lektion blev lært med en katastrofal omkostning for politikere i US og for millioner af cubanere for et halvt århundrede siden. Dengang tog de nu ældre, og meget klogere folk, disse Castro udgydelser for gode varer:
“Du kan være sikker på at vi ikke er fjendtligt indstillet overfor United States og det amerikanske folk.... Vi kæmper for et demokratisk Cuba og få afsluttet diktaturet.” (New York Times Feb. 24, 1957.)
“Vi er ikke kommunister. Og kommunister vil aldrig få indflydelse i mit land....Politisk magt interesserer mig ikke det mindste. Jeg vil aldrig gribe efter en sådan magt.” (Fidel Castro, April 1959.)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar