Tophemmelig Hamas kommandocentral på hospital afsløret
Staff Notes
At en af Hamas vigtigste kommandobunker skulle være placeret under Shifa Hospitalet i Gaza City er en af de elendigst bevarede hemmeligheder i Gazakrigen. Så hvorfor har journalisterne i Gaza ikke gravet den frem?
Den nøjagtige placering af en kæmpe undergrundsbunker udstyret med sofistikeret kommunikationsudstyr, og hjemsted for en del af ledelsen af en stor terroristorganisation under et større hospital ville da forekomme at kvalificere sig som en virkelig verdens sensationsnyhed - den slags der ville kunne give en Pulitzer Pris eller i hvert fald en Polk.
Så hvorfor er den kendsgerning at Hamas benytter Shifa Hospitalet som kommandopost ikke kommet i overskrifterne i nyhedsmedierne? Delvist, fordi stedet er så uhemmeligt, at Hamas regelmæssigt mødes med journalisterne der.
Den 15. juli skrev f.eks. William Booth fra Washington Post at hospitalet “var blevet et de facto hovedkvarter for Hamas ledere, der kan ses i gangene og på kontorerne.”
Tilbage i 2006 sendte PBS en dokumentarfilm der viste mænd med våben der færdedes i hospitalets haller, generer personalet og nægter dem adgang til beskyttede lokaler i bygningen - hvor kamerafolkene helt åbenbart blev forbudt at filme.
Dog kom bekræftelsen på at Hamas benytter Gaza Citys største hospital som deres de facto hovedkvarter først helt til sidst i 8. afsnit af Booths artikel - hvilket kunne forekomme at være den form for snotdum fejltagelse der i journalistisk sprogbrug er kendt som “sløre kilden.”
Men Booth er ikke naiv - han er en erfaren udenrigsjournalist, hvilket igen betyder at han slørede oplysningen med vilje. Hvorfor? Nuvel, en grund kunne være at “sikkerhedsstyrkerne” hver gang stedet for Hamas kommandobunkeren bliver nævnt - hvilket, som bevidnet af denne artikel fra 2009 af den fremragende og meget erfarne udenrigspolitiske korrespondent Steven Erlanger fra New York Times, sker hver gang der er krig i Gaza - altid åbenbart er israelere, ikke medlemmer af Hamas. Det kan være svært at tro på at det er israelerne ved den simple logik at de helt klart har interesse i at argumentere for at Hamas benytter hospitaler og skoler som menneskelige skjolde.
Israelerne er imidlertid så sikre på at Hamas bunkeren findes der, ikke fordi de forsøger at score propagandapoint, eller fordi det er blevet gentaget hele tiden overfor journalister fra Vesten - men fordi de byggede den.
Tilbage i 1963, dengang Israel stadig herskede i Gaza byggede de et sikkert undergrunds operationsrum og tunnelnetværk under Shifa Hospitalet - hvilket er en blandt adskillige grunde til at de israelske sikkerhedsstyrker er så sikre på at der er en større Hamas kommandocentral i eller ved den store cement kælder under Bygning 2 på hospitalet, og som journalister helt tydeligt er forbudt at komme ind i.
Hamas har helt åbenbart ingen interesse i at få taget fotos af en af sine kommandocentraler under Shifa Hospitalet og få dem blæst ud på forsiderne af aviserne. Trods alt ville sådanne fotos vise at organisationen benytter de syge og sårede i Gaza som menneskelige skjolde samtidig med de affyrer raketter mod israelske civile.
Det Hamas ønsker er at journalister benytter andre billeder fra Shifa - nemlig fotos af dræbte og sårede palæstinensere, hvilket ville få palæstinenserne til at fremstå som uskyldige ofre for bevidst israelsk brutalitet.
Med det formål i sigte er reglerne for at rapportere fra Shifa Hospital let at begribe for enhver nyudlært reporter: Ingen billeder af medlemmer af Hamas med deres våben inde i hospitalet, og kom ikke i nærheden af bunkerne, eller kommandocentralerne hvor medlemmer af Hamas er truet.
Samtidig med journalister kan mødes med medlemmer af Hamas inde på hospitalet - fordi det er nemt og belejligt for alle - har de ikke lov til at tage billeder. Journalister i Gaza, der risikerer livet for at bringe verden de nyheder de kan opsnappe kan næppe bebrejdes for at føje sig Hamas medieregler, som organisationen meget behjælpeligt har skrevet ned således at ingen har tvivl om hvad de har lov til.
Journalister der tappert, eller dumdristigt krænker Hamas’ regler selv på deres sociale medier, kan se frem til at sone en sådan ‘uhyrlighed’ og det er ikke vanskeligt at forestille sig hvor skræmte og sådan set afhængige de bliver. Nick Casey fra Wall Street Journal tweetete for eksempel at “Man må undre sig over hvordan patienter på Shifa Hospitalet har det med at Hamas benytter det som et sikkert sted at få besøg af medierne.” Casey fjernede hurtigt sit tweet, hvilket ikke reddede ham fra at komme på en liste over journalister der “lyver/fabrikerer løgneinfo for Israel,” og “skal retsforfølges” - en trussel der helt sikkert er det mindste Casey kan frygte.
I sidste uge blev den fransk/palæstinensiske journalist Radjaa Abu Dagg af Hamas indkaldt til at mødes på Shifa og afhørt. Han skrev om oplevelsen med “forsøgt, bevidst intimidering” for Liberation - derpå fjernede avisen hurtigt artiklen.
Det kan næppe være ukendt for enhver klog journalist der vover sig ind i kampzoner at karrieren kan være kortvarig, og at Hamas har benyttet det at bortføre journalister som
Alan Johnson fra BBC for at fremme deres agenda. Kendsgerningen at Hamas har lukket grænsen og ikke vil lade journalister komme ind eller ud af Gaza kan ikke gøre journalister der bliver benyttet som de facto menneskelige skjolde af en terrorist organisation mere ivrige efter at fornærme deres ‘værter.’
Det Hamas har gjort er således at lave Shifa Hospitla om til en Hollywood kulisse fyldt med ægte krigsofre, der benyttes til at socre propagandapoint, mens terroristerne inde i hospitaltet selv fjernes fra fotos og nyhedsberetninger gennem en kombenation af pres og trusler, for at lave de historier som Hamas ønsker at se. Hvis derfor journalister ikke udelukkende kan beskyldes for at deltage i denne sygelige forstilling, hvem kan så?
Svaret er at journalister kan skrive det de kan, og nogle gør deres arbejde bedre end andre, og nogle er mere tapre eller mere stædige end deres overvågere. Men det er redaktørernes job, de der sidder tusinder af mil borte, på et sikkert sted langt bort fra kampvalen, at lægge mærke til at rapporterne er udarbejdet under pres, eller at vigtig information er fjernet af en regering - som næsten alle de førende medier gør når kampberetninger går gennem en censor fra IDF.
En god redaktør kunne føje noter til rapporterne fra kampzonerne der er kontrolleret af terrorist organisationer. Han eller hun kunne også beslutte kun at fortælle at de nyheder som Hamas bedømmer passende fra Shifa Hospitalet faktisk ikke er ægte nyheder: Det er propaganda.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar