Israel fordømmes fordi de kan
Rutinemæssigt udsættes Israel for angreb, såvel fysiske som retoriske fra sine fjendtlige naboers side og fra medier og eliten i Vesten. Vor fejl er at vi formoder vi kan imødegå disse angreb gennem logik, fornuft og beviser. Vi formoder, at dersom vi præsenterer vore argumenter for folk som ønsker objektivt at undersøge argumenterne som hver side fremfører, vil de komme frem til den rationelle konklusion ved at skelne mellem rigtigt og forkert.
Intet kunne være længere fra sandheden.
Et eksempel. Blot få dage efter Mahmoud Ahmedinejad fra Iran offentligt påstod at Holocaust aldrig havde fundet sted, mindede Mark Steyn os om at Benjamin Nethanyahu udbasunerede sin uenighed ved FN Generalforsamlingen:
Hr. Netanyahu forklarede derpå at han for nylig havde besøgt villaen i Wannsee, en forstad til Berlin, og havde fået vist indholdet af et møde afholdt der den 20. januar 1942, hvor førende tyske embedsmænd fremlagde deres plan for den endelige udslettelse af jøderne. “Her er en kopi at hændelsen,” fortalte premierministeren FN. “Er dette en løgn?” Dagen før, havde han fået overdraget en fotokopi - denne gang med de oprindelige konstruktionstegninger, underskrevet af Heinrich Himmler for Auschwitz-Birkenau kz-lejrene, hvor en million jøder skulle dø. “Her er en kopi af planerne,” sagde hr. Nethanyahu til de forsamlede verdens ledere. “Er dette også en løgn?”
Man kan kun have sympati for premierminister der 70 år efter Neville Chamberlain der havde stået foran verden og viftet med et dokument fra Herr Hitler. Men han kom ikke frem til pointen. Ahmadinehad og Kompagni er ikke Holocaust benægtere på grund af mangel på historisk dokumentation. De næger fordi de kan gøre det, og fordi det passer i deres interesse at gøre det, og dermed også de regimer de repræsenterer. Staten lyver for sit folk som en selvfølge og i en sådan grad at der ikke længere er en objektiv virkelighed, kun den man selv konstruerede.
På lignende vis kan vi sympatisere med Nethanyahu for nu at være reduceret til offentligt at stille sig frem for verden for at forsvare Israels ret til at eksistere uden Hamas raketterne der hensynsløst slynges ind over byer i Israel.
Ligesom en person der blot er overfladisk bekendt med 2. Verdenskrig ville kunne fortælle dig at Holocaust var en meget virkelig, særdeles godt dokumenteret og meget uigendrivelig kendsgerning så vil enhver der blot overfladisk kender til Hamas’ retorik og Hamas Doktrinen vide, at Hamas fastslåede ambition ikke tillader en fredelig sameksistens med en jødisk stat Israel.
De konkrete ord er skrevet ind i Hamas Doktrinen, i 1988, og aldrig lavet om, og man fastslår helt klart at Hamas mål er “at fjerne det onde, knuse og besejre det således .... bønnerne fra moskeerne kan høres, genindførelsen af den Muslimske stat.”
En person der er opmærksom og besidder sund fornuft ved allerede at Hamas søger at udslette Israel og ikke vil acceptere noget andet alternativ. Så når vi ser Udenrigsminister John Kerry, lede an i et kor i Vesten der opfordrer til en våbenhvile med de mistænkelige grunde at Hamas måske kunne acceptere betingelser der ville lade Israel eksistere i fred så kan vi være fristen til at vifte med Hamas Doktrinen i hans ansigt, påpege at dokumentet fastslår at “tiden vil ikke komme før muslimerne vil bekæmpe jøderne (og dræbe dem); indtil jøderne skjuler sig bag klipper og træer der vil råbe: ‘Oh Muslim der er en jøde der skjuuler sig bag mig, kom og dræb ham!”
Vi kunne være fristet til at påpege at hændelser førhen, hvor Israel er gået ind på våbenhviler med Hamas før man fik smadret deres våben og infrastruktur, blot har resulteret i korte ophold i kampen fulgt at flere raketangreb mod israelske byer. Vi kunne endog forsøge at påpege at de civile tab i Gaza i det store og hele skyldes at Hamas benytter borgerne som menneskelige skjolde og skjuler ammunition i ambulancer, skoler og moskeer, og det var de hæmningsløse raketangreb fra Hamas der for tre uger siden sendte millioner af israelere i bombely, og som har gjort at Israel indledte sin nuværende gengældelseskampagne mod Hamas’ aggression.
Men at argumentere på den vis er lige så nytteløst som da Nethanyahu forsøgte at overbevise verden om at Holocaust virkelig havde fundet sted. John Kerry, New York Times og din gennemsnitlige benægter der kritiserer Israel ved sandsynligvis alt dette - hvis ikke, er de skyldige i en utilgivelig naivitet der kommer på højde med at være en Holocaust benægter når man ser på de klippefaste kendsgerninger der så let kan findes. Nej de ignorerer kendsgerninger og fordømmer Israel fordi de kan. Det passer til deres ideologiske fantasiverden at gøre det, og de foretrækker at være med i en, ikke objektiv virkelighed, men en selvkonstrueret hvor alle i verden ønsker fred med hinanden. Der er overhovedet intet substantielt i deres holdning.
Hvad kan vi da eller muligvis sige? Vanviddet bag sådan naivitet kunne føre til at nogen reagerer som Joan Rivers overfor en nævenyttig journalist ved at råbe, “De begyndte!” med håbet om at denne enkle kendsgerning måske kunne lave buler i deres beslutning om at være anti-Israel.
Men det vil ikke ske. Det er fordi de er fjender af sandheden, og dermed venner af Hamas. Deres pacifisme gør dem objektivt set pro-Hamas af samme grund som Orwell der engang bemærkede at pacifisterne på hans tid var “pro-Nazi.”
Vestens pacifisme gør det muligt for Hamas at fortsætte med sin ambition om erobring på samme måde som Chamberlain gjorde det muligt for Nazi-Tyskland - ved at ignorere den trussel der er, og ved at tillade at give tid og mulighed for at opbygge infrastruktur og rigeligt med våben for at nå det fastlagte mål.
Lad os dog forstå at sådan er disse menneskere, end at beskæftige os med dem i håbet om at de muligvis kunne ændre indstilling ved realiteterne eller objektivt bevis.
http://americanthinker.com/2014/08/they_condemn_israel_because_they_can.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar