Klichéer om luftangreb
En kendsgerning som enhver politiker og nyheds -sludrehoved - i verden synes at være rimelig sikker på er, at man ikke kan vinde en krig fra luften. Selv de mediehyrede generaler fremturer i det som var det en absolut sandhed om krigsførelse, som var det kommet fra selve Sun Tzu. Spørg enhver, civil, militær, vælg selv, og han vil hurtigt informere dig om sandheden i denne regel for moderne krigsførelse.
Men hvornår har nogen nation i historien forsøgt sig med at vinde en krig kun ved brug af luftmagten? “Det er aldrig sket, fordi det ikke kan lade sig gøre.” Hvordan ved du det og med en sådan skråsikkerhed dersom du også anerkender det aldrig er blevet forsøgt?
Den første omfattende brug af luftmagt og strategiske bombninger fandt sted i 2. Verdenskrig i Europa og i Stillehavskrigen. De Allierede styrker bombede Nazi Tyskland i ruiner da vi indledte invasionen af Europa. Hvad nu hvis vi blot havde fortsat de strategiske bombekampagner og ikke havde invaderet?
Vi var i gang med en meget bevidst proces med at smadre Tyskland med omfattende bombetogter, der hvis vi fortsatte med tiden ville have elimineret Nazi Tyskland evne til at føre krig og demoraliseret befolkningen. De tyske tropper rundt om i Europa krævede logistisk støtte i ubegribelig stor grad fra hjemlandet, og de allieredes bombekampagner smadrede såvel kilderne til de livsvigtige forsyninger samt forsyningslinjerne der benyttedes for at få materialerne frem til tropperne.
Den barske kendsgerning tyskerne måtte sluge var at Amerika kunne bygge bombemaskiner og bomber uden hindringer samtidig med den tyske infrastruktur ikke kunne nå at blive genopbygget under bombeangrebene. Hvem vil kunne hævde at de allieredes bombekampagner, fortsat med samme intensitet og vildskab, ikke ville kunne have fået bragt Nazi Tyskland til kapitulation?
Vil du vide den virkelige grund til hvorfor det var nødvendigt at invadere Europa? Dersom invasionen ikke havde fundet sted ville den enorme og marcherende russiske bjørn kunne have sat sig Jerntæppe på Omaha Beach, strækkende sig fra Danmark i Nord til Gibraltar i syd - altså en sovjetficering af Europa.
Det var en smule anderledes med japanerne, hvis store befolkningscentre vi nedbrændte til ukendelighed med vore brandbombekampagner, især for at få fordel af den japanske tradition med at bygge huse at letantændelige materialer inde i byerne. Jo, vi atom bombede to byer for hurtigt at få Japan til forhandlingsbordet, men hvor meget mere af den ikke-nukleare brandbombeødelæggelse af deres byer ville de have kunnet modstået før de måtte erkende at vi havde bombet dem til underkastelse? Deres evne til at føre krig var blevet reduceret til det punkt at sådanne civile ofre ikke længere kunne retfærdiggøre en fortsættelse.
Jeg var infanterist i Vietnam i et område hvor B-52 Arch Light Operations fandt sted. En del af vor mission var at patruljere i de områder der var blevet bombet for at vurdere effektiviteten af luftangrebene. Det var let at vurdere, fordi det var totalt smadret; intet levende i de lange, brede tæppebombningsmønstre, ud over måske nogle nyligt ankomne insekter i vandpytterne i de store kratere. Ingen mennesker ingen dyr. Var opgaven så løst? Nuvel ved afslutningen af året 1972 bombekampagnen vurderede vore kampeksperter at det var vanskeligt at finde flere mål der burde bombes af en flok B-52’ere.
Nordvietnameserne dukkede op ved forhandlingsbordet i Parisk fordi de var kommet til at indse at vi var i stand til at bombe deres gamle civilisation, som de var så stolte af, helt tilbage til før Stenalderen. Eller vi ville have gjort dem så militært forsvarsløse at de altid ville skulle have frygten for en invasion af deres ældgamle fjende mod nord, Kina, som med stor lethed igen ville kunne gøre dem til slaver i nogle ekstra århundreder.
Derfor, hvis konventionel visdom er det som fremføres, at man ikke kan vinde krige kun med bomber så enig, man kan nemlig ikke indtage og holde et område. Men hvis dit strategiske mål er at bombe din fjendes hjemland, og gøre din fjende ikke i stand til yderligere og fremtidig aggression mod dig og dine allierede, hvor er så det utilstrækkelige ved en total bombekampagne? Sidst, hvordan kan vi vide sandheden i denne såkaldte visdom dersom vi ikke forsøger?
Med nutidens teknologi har Amerika måske ikke kapaciteten til at forhindre dannelsen og oprettelsen af terroristorganisationer, men vi besidder for pokker da evnen til at nægte sådanne organisationer muligheden for at skabe manøvredygtige styrker der er brug for til at indtale land fra andre nationer.
Det er helt og aldeles udelukket at ISIS kan blive et fungerende kalifat med grænser, hvis vi vælger det ikke skal ske. Lad dem blot erklære deres kalifat, men lad dem leve i erkendelse af den virkelighed deres religiøsitet har bragt dem: En afbleget og øde ingenmandsland, hvor enhver bevægelse er suspekt og kan medføre faren ved en pludselig død fra luften.
Før vi risikerer amerikanske liv ved en landoperation i denne konflikt, så lad os afprøve denne hypotese om at vi ikke kan vinde blot ved luftmagt.
http://americanthinker.com/2014/09/bromides_about_bombing.html#ixzz3DBTOrYNO
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar