Dette er ikke længere din bedstefars hær
Hvis vi taler venligt og imødekommende, men samtidig har en stor kæp med, som præsident Teddy Roosevelt rådede til, så har vi brug for netop den store kæp. Amerikanerne opdeler sig i høge der tror på at friheden, kræver et forsvar, og i duer der tror at hvis vi blot er rare, så vil andre også være det.
Høgene har helt sikkert ret i, at en nation uden et godt militær, er sårbar overfor verdens bøller. Flertallet af landene i Vesteuropa er som duer, en holdning de har tilladt siden afslutningen af 2. Verdenskrig, da United States har været deres beskytter. Men duerne har brug for at lære at ‘rarhed’ ikke fungerer sammen med voldeligt indstillede immigranter, hvoraf mange ikke kun er uvenlige overfor deres kvinder eller hinanden, men også bider den hånd der giver dem mad og muligheder. Interne terrorangreb viser det alt for tydeligt. Dette er ikke tidspunktet, hvor vi skal skære ned på militær budgetterne.
De amerikanske væbnede styrker er, uden tvivl, de bedste verden har set. De er så kompetente som det gamle Roms hære, men langt mindre voldelige. De amerikanske styrker der besejrede Nazisternes og Japans imperier og besatte begge var uden tvivl mere ordentlige end de andre besættelseshære havde været. Sammenlign dem f.eks. med nazisterne, japanerne, Sovjet, eller den forfærdelige ISIS i Irak.
Krig blandt indfødte amerikanske stammer før Coloumbus regner man med havde et dødstal på 25%. I dag, selv i Irak og Afghanistan krigene er tabstallene minimal sammenlignet med den globale befolkning. Evolutionspsykologen Steven Pinker bemærker at i dag er verden relativt mere fredelig end på noget tidspunkt i historien, i store træk på grund af Vestens videnskab, teknologi og en ‘vedtaget’ standard af global orden der er fremkommet ved og beskyttet af amerikansk magt. Dette omfatter vort militærs rolle.
Hære drejer sig ikke kun om voldsanvendelse. Hære spiller en stor rolle i skabelsen af nationer. Under 1. og 2. Verdenskrige bragte de væbnede amerikanske styrker unge mænd (og kvinder) sammen fra alle dele af samfundet, og alle dele at et meget regionalt forskelligt land. Texanere og Newyorkeree var i lejr sammen, trænede sammen og kæmpede sammen, en erfaring der formede en nation med en fælles kultur da krigene var forbi. Vi glemmer undertiden, hvor mobilt vort samfund nu er; vi kan leve og have det godt overalt i dette land. Hæren fortjener kredit og ros for dette forhold.
Israel skabte et forenet land ud af immigranter så forskellige som europæiske jøder og Holocaust overlevende, jøder fra den muslimske verden og landsbybeboere fra Yemen og Etiopien. Hæren, altafgørende i forsvaret midt blandt fjendtlige nabo var også læreren af en fælles kultur i en generation der er ung nok til at lære nyt. At både unge mænd og kvinder skal tjene i hæren i en periode efter high school har hjulpet med til at skabe et moderne levende land.
Amerikansk udenrigspolitik har inkluderet militærtræning i lande der aldrig har haft professionelle hære. Denne optræning omfatter disciplin og selvdisciplin der koncentrerer sig om nationen, frem for stammen eller en religiøs sekt, og træning af officerer der lærer at tænke kritisk og om moderne menneskerettighedslove. Når vi havde tid nok til det skabte vi hære så gode som Taiwans, Sydkoreas, Japans og store dele af Latinamerika.
Steder, hvor optræning ikke har fungeret omfatter Afghanistan og Irak, som begge har alt for mange rekrutter der ikke kan læse eller alt for mange officerer der er i hæren af stammehensyn, etnicitet eller familieforbindelser. Vor lærere i militær træning forsøgte, men der er faktisk brug for adskillige generationer med modernisering. Men ISIS har heller ikke nogen chance for at skabe en moderne hær. De har knap nok et fælles sprog.
Civil lov og orden kan ikke findes i et vakuum. Selv en mindre end ‘en stjerne’ militærstyrke er bedre end anarki. Forestil dig at skabe et land med typer som Boko Haram eller ISIL! Kombinationen af magt og dumhed er ingen formel for en stabil moderne stat.
Nutidens frivillige militære styrker er meget mindre end vore udskrevne hære tilbage i tiden, dog holder de os i sikkerhed og er et at de bedste håb for resten af verden. Dette er helt sikkert ikke din bedstefars hær, men det er vores ‘store kæp.’
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar